Vandkikkert og stenkunst: Sjove familieaktiviteter på stranden

Stranden kan mere end at være kulisse for sandslotte og badeture. Læs her, hvordan I som familie kan gå på opdagelse i strandens natur og dyreliv.

Artiklens øverste billede
Gå på opdagelse i strandens natur og dyreliv med børnene. Foto: Adobe Stock

Soltimer, svømmeture og sandslotte - og så er det ligesom det.

Kreativiteten kan let komme til kort, når familien er på stranden.

Men faktisk kan de sandede omgivelser danne ramme om nogle anderledes og hyggelige naturaktiviteter for hele familien, siger Jonas Gylling Greve, der er pædagog, aktuel med bogen ”Ud med ungerne” og manden bag den populære Instagram-profil af samme navn.

»Det er altid fantastisk med en tur på stranden. Der er en helt anden slags natur og dyreliv end i skoven. Derfor bliver det også en helt anderledes oplevelse,« siger han.

I kan eksempelvis lave jeres egen vandkikkert.

Den købte udgave ligner en orange trafikkegle, der har et forstørrelsesglas i den brede ende. På den måde kan man betragte mikrolivet under vandoverfladen uden at få hovedet under vand.

Men I kan også lave jeres egen vandkikkert ved at skære bunden af en spand eller bunden af en colaflaske.

Dæk herefter den ene ende med klar plastik, og sæt den anden ende op til øjet.

»Så kan man se meget mere af havbunden end normalt. Og det er noget, både børn og voksne kan blive fascineret af,« siger Jonas Gylling Greve.

I kan også samle strandsten til en krybdyrs-radiator, foreslår Marie Kærsgaard Rasmussen, der er projektleder på WWF Verdensnaturfondens projekt ”Danmarks Vilde Haver”.

»Vekselvarme dyr såsom padder, frøer og firben mangler steder, hvor de kan gemme sig og finde læ og føde. Det skyldes, at vi mennesker tager flere og flere af deres levesteder. Derfor er det et godt og konkret sted at give tilbage til naturen,« siger hun.

Stenene bruger I til at etablere en stendynge et solrigt og sydvendt sted i haven.

Hvis I vil gøre det ekstra godt, kan I stoppe grene eller græstørv i hullerne.

»Så skaber man et varmested for vekselvarme dyr og et skjule- og ynglested for en masse små insekter. Mindre pattedyr såsom pindsvin og mus vil også kunne bruge stensætningen som skjulested,« siger Marie Kærsgaard Rasmussen.

I kan også lave et kunstværk med de sten og skaller, I finder på stranden, foreslår Jonas Gylling Greve.

Til det skal I bruge en lille pose modelgips samt en tom mælkekarton, der er skåret over på langs.

Bland gipsen med vand, og hæld blandingen i mælkekartonen, mens den ligger på langs.

Herefter kan I placere sten, skaller og andre strandfund i gipsen og vente på, at det tørrer.

»Så har børnene noget, de kan tage med hjem på værelset som permanent minde. Det synes mit ældste barn, var vildt sjovt,« siger Jonas Gylling Greve.

En anden mulighed er at samle materialerne til kunstværket, mens I er på stranden, men først støbe det, når I kommer hjem.

Børnene kan eventuelt male nogle af stenene eller male på gipsen, tilføjer Jonas Gylling Greve.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.