Pas på: Her er græsplænens største fjender

Din græsplæne kan ende med et kedeligt og gult udtryk, hvis larver eksempelvis har gnavet rødderne over. Se her, hvordan du kommer plæneproblemerne til livs.

Artiklens øverste billede
Din græsplæne kan ende med et kedeligt og gult udtryk, hvis larver eksempelvis har gnavet rødderne over. Foto: Adobe Stock

Store visne pletter eller plamager, der har fået et gult og trist skær. Det er ikke altid, at plænen står frisk og grøn som en velplejet golfbane.

Desværre kan huller og pletter være tegn på, at du har fået skadedyr på besøg.

»Folk har oftest problemer med gåsebillelarver,« fortæller Hans Peter Ravn, som er lektor emeritus på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Det er buttede, hvide larver, som trives rigtig godt i en let sandet jord. Og du kan desværre have rigtig mange, der bugter sig i jorden under græsset og spiser af rødderne.

Det betyder, at plænen får visne pletter.

»Det største problem er næsten, at rågerne begynder at lede efter larverne om efteråret. Så pløjer de hele græsarealet op for at finde dem,« forklarer Hans Peter Ravn.

Gåsebillelarverne gør ikke skade om foråret, der forpupper de sig bare. Men vil du undgå et nyt angreb på din græsplæne, skal du være vaks i juni.

»Når de bliver til voksne gåsebiller, har de en ekstremt begrænset flyveperiode, som ligger i de første to uger af juni - og kun, når solen skinner.«

Kan du holde dem fra at lægge æg i din plæne i den periode, er du altså nået langt. Og det kan du gøre ved at imitere regnvejr.

»De flyver om formiddagen i solskin, men ikke, hvis der går en sky for solen, eller det regner. Så jeg ville sætte et sprinkleranlæg op i den periode,« lyder rådet fra Hans Peter Ravn.

Det næstmest hyppige problem for plænen er ifølge Hans Peter Ravn stankelbenlarver.

Dem vil du typisk støde på, hvis du har en tung og humusholdig jord. De foretrækker nemlig de modsatte forhold af gåsebillelarver.

»Her får plænen gule pletter, og hvis du rykker græsset op, kan du se, at rødderne er gnavet af,« siger han.

For at komme dem til livs råder han til at bekæmpe dem biologisk ved at bruge nematoder, som er mikroskopiske rundorme.

»Jeg vil tro, at forskellige typer af nematoder vil kunne være effektive mod henholdsvis stankelbenlarver og gåsebillelarver,« siger Hans Peter Ravn og tilføjer, at de kan købes i almindelig handel, men er relativt kostbare.

»Man vander nematoderne ud med rigeligt vand, når det er mørkt,« tilføjer han.

Kenn Römer-Bruhn, som er have- og fotojournalist og aktuel med bogen ”Din have - dine regler”, tilføjer, at du også kan få besøg af større dyr, der laver rav i plænen.

»Mosegrise og muldvarpe laver gange, der kan underminere græsplæne og belægninger. Den jord, de skubber op, betyder, at plænen synker et andet sted.«

»Så har du et muldvarpeskud, bør du tage jorden, der er kommet op, og drysse ud igen,« siger Kenn Römer-Bruhn.

Problemet er mest kosmetisk. Men mosegrise kan også blive et problem for dine planter.

»Mosegrise elsker forskellige løgplanter og lignende. Så har du en plæne med forskellige vækster og løg, kan det være en udfordring,« siger han.

Menneskets bedste ven kan også sætte sine tydelige spor på din græsplæne.

»Tisser hunden bare lidt her og der, bliver plænen mørkegrøn de steder. Det er det høje indhold af kvælstoffer i urinen, der gøder plænen. Men tisser hunden altid de samme steder, går græsset ud der.«

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.