Folketingsvalg - debat:

Nej til at tromle borgerne - ja til real-life sundhedsundersøgelse

Svarv til debatindlæg: ”Vil du tage initiativ til en real-life sundhedsundersøgelse af naboer til kæmpevindmøller, folketingskandidat?”

Af
Af Ulf Harbo

Enhedslisten

Norddjurs Kommunalbestyrelse

folketingskandidat i Østjyllands Storkreds.:

"Det er ikke rimeligt at stavnsbinde og skade mennesker i Danmark – heller ikke med vindmøller og særligt ikke, når nogle få bliver forgyldt, fordi vi alle betaler prisen over El-regningen.
Jeg vil gerne tage initiativ til og arbejde for at finansiere en real-life sundhedsundersøgelse af naboer til kæmpevindmøller og stoppe opsætningen af møller på land, der hvor der er lokale protester.
Det vil jeg, fordi jeg har sat mig ind i sagerne.
For over 10 år siden da min svigerfar og svigermor blev tilbudt 1 million for at have en stor vindmølle til at stå på deres mark i nærheden af deres hus overtalte jeg dem til at takke nej - hvilket de heldigvis gjorde - på grund af de dokumenterede helbredsmæssige gener ved at bo tæt på store møller.
Jeg har også fulgt med siden da og har senest været til vindmøllemøde i Aarhus og hørt om de svenske tilstande og lydens forunderlige veje.
Møllerne er blevet stadig større og den lavfrekvente støj mere skadelig, men sundhedsmyndighederne er pga. af en uhellig alliance med stærke kræfter i politik og erhvervsliv ikke fulgt med.
Jeg har som medlem af Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse også stemt, talt og skrevet imod opsætning af kæmpemøller på land, hvilket jeg vil fortsætte med.
Enhedslistens officielle standpunkt er at der kun må sættes kæmpemøller på land under hensynstagen til lokalbefolkningen og vi har lige lavet et udspil med fokus på geotermi, solceller, energirenoveringer og udvikling af et mere fleksibelt energisystem i erkendelse af, at det ikke nytter noget at tromle borgerne og sætte store vindmøller op på land. Vi skal stå sammen om en bæredygtig fremtid, og det kan man ikke, hvis man laver overgreb på mennesker og natur for at nogle få kan score kassen."

null

Publiceret 15 June 2015 08:13