Debat:

Lad motorvejen gå helt til Grenaa

Af
Af Anne-Mette Winther Christiansen (V) MF - valgt i Djurskredsen:

"I årets første uge havde jeg endnu engang fornøjelsen af at aflægge besøg ved Grenaa Havn A/S. Og endnu engang gik jeg derfra med en følelse af stolthed over, at Djursland har så meget at byde på. Grenaa Havn A/S er vitterligt et flagskib på Djursland, der tør tænke de store og visionære tanker til gavn for os alle.

Når erhvervslivet tænker stort, må vi politikere også gøre det. Derfor blev jeg bekræftet i, at mit mål om at kæmpe for en motorvej helt til Grenaa er en både rigtig og vigtig kamp at kæmpe. Når blandt andet Grenaa Havn A/S har så meget at byde ind med, er det altafgørende, at vi skaber den allerbedste infrastruktur. Det vil gavne erhvervslivet, som vi skylder at give de bedste betingelser.

Samtidig vil det kunne bidrage til at skabe endnu flere arbejdspladser på Djursland. Det handler om et Danmark i bedre balance og det må vi gøre, hvad vi kan for at understøtte."

Publiceret 05 January 2011 16:10