Vejen banet for stort biogasanlæg ved Nimtofte: Djurs Biogas stiftet med nær 100 medlemmer

Opbakningen fra i omegnen af et hundrede djurslandske landmænd mandag aften på Landbocentret i Følle var entydig til at stifte en fælles leverandørforening.

Artiklens øverste billede
Tidsplanen for det kommende biogasanlæg, som den lige nu ser ud i Syddjurs Kommunes optik. Foto: Lars Norman Thomsen

Der er nu stiftet en leverandørforening for et kommende biogasanlæg på Djursland, Leverandørforening Djurs Biogas.

En arbejdsgruppe bestående af landmænd, og med opbakning fra Djursland Landboforening, har i samarbejde med Brdr. Thorsen Biogas I/S de sidste år arbejdet hen imod at afklare forudsætningerne for at opføre et nyt fælles industrielt biogasanlæg på Østenfjeldvej 9 cirka 3-4 kilometer uden for Nimtofte, hvor Brdr. Thorsen Biogas I/S siden 2000 har drevet et mindre gårdanlæg, som det er planen, at man vil integrere i det nye industrielle anlæg.

I omegnen af et hundrede landmænd var mødt op mandag aften på Landbocentret i Følle, og bedømt på reaktionerne var der stor opbakning til at stifte Leverandørforening Djurs Biogas.

Der var også entydig opbakning til, at den nye bestyrelse får samme sammensætning, som det arbejdsudvalg, der det seneste år har arbejdet med at få konditionerne for en leverandørforening på plads. Det besluttede de fremmødte på den stiftende generalforsamling

Den nye bestyrelse består af følgende: 

  • Mogens Hjort Jensen, Grenaa, formand for Kvægbrugsudvalget, Djurslands Landboforening
  • Peter Poulsen, Ørsted, formand for Udvalget for Planter og natur, Djursland Landboforening
  • Lars Jakobsen, Glesborg, Sølvbakkegård Opformering ApS
  • Cay Wulff Sørensen, Grenaa, svineproducent
  • Mikkel Juhl Nielsen, Følle, formand for Økologisk udvalg, Djurslands Landboforening

Som revisor valgtes Henrik Larsen, Djurslands Landboforening.

Den nyvalgte bestyrelse konstituerer sig på et møde 30. maj.

Fremmødet af landmænd var på cirka 100, hvoraf hovedparten nikkede ja til at være medlem af Leverandørforening Djurs Biogas. Foto: Lars Norman Thomsen

Et større arbejde

Der venter kvintetten et større arbejde i månederne fremover med at få Leverandørforening Djurs Biogas til at spille.

Kontingentet blev fastsat til 1.000 kroner pr. medlem, så bestyrelsen har nogle penge at arbejde med.

Udgangspunktet har fra start været, at medlemmerne af Leverandørforening Djurs Biogas skal have en ejerandel på 10 procent af et kommende biogasanlæg, mens Brdr. Thorsen og Konsangas/UGI hver skal eje 45 procent.

Cay Wulff Sørensen, der i en årrække har arbejdet for at på placeret et stort biogasanlæg på Djursland, slog flere gange på den stiftende generalforsamling til lyd for, at det bliver Leverandørforening Djurs Biogas, der skal opfylde den påtænkte ejerandel på 10 procent, og ikke enkelte landmænd.

Det forudsætter imidlertid, at alle landmænd vil committe sig og være med som investorer.

Det er i kroner og ører en pæn slat, 60-70 mio. kroner, der skal skaffes til huse, men generelt blev der nikket til de synspunkter, som Cay Wulff Sørensen gav udtryk for, ved bordene.

Det bliver et af de punkter, som den ny bestyrelse nu skal have fod på, om det er muligt at realisere. Alternativet er, at det bliver den enkelte landmand som går ind som investor og køber en ejerandel.

Uanset om det bliver den ene eller den anden model, er det vigtigste for biogasprojektet, at landmændene vil afsætte deres biomase - ejerandel eller ikke.

Flere af de fremmødte betonede vigtigheden af, at der bliver et ejerflertal, landmænd og Brdr. Thorsen, bag investeringen, som der står Djursland på.

Det blev ikke nævnt på mødet, men bestyrelsen kan eksempelvis vælge at undersøge om det er juridisk muligt at lave en aktionæroverenskomst mellem Leverandørforening Djurs Biogas og Brdr. Thorsen, som sikrer, at parterne har forkøbsret, hvis en af dem eller begge pønser på at sælge ud af deres ejerandele.

De nys vedtagne vedtægter skal sikkert have et servicetjek eller tre, så Leverandørforening Djurs Biogas er fuldt ud i drift fra næste generalforsamling, der skal afvikles inden udgangen af marts 2024.

Med stiftelsen af Djursland, Leverandørforening Djurs Biogas, har Brdr. Thorsen Biogas I/S fået vished for, at der er opbakning til at arbejde videre med projektet blandt en stor del af Djurslands landmænd.

Vi deltager pt. i en række møder med kommunens medarbejdere om det screeningarbejde, der foregår, hvor kommunens folk trækker på den viden, vi sidder inde med. Vi skal til et nyt møde 24. maj.

Steffen Thorsen

Venter på Syddjurs Kommune

Steffen Thorsen fik med stiftelsen af Leverandørforening Djurs Biogas cirka 100 landmænds opbakning til at ville levere biomasse. Hvorvidt de samme landmænd også vil investere i ejerandele, skal nu afklares af den nyvalgte bestyrelse. Foto: Lars Norman Thomsen


Steffen Thorsen fortalte forud for den stiftende generalforsamling, hvor langt projektet er, før byggefasen på forventede et år og tre måneder kan begynde.

Lige nu bruger embedsværket hos Syddjurs Kommune med planchef Henrik Bernberg i spidsen tid på at screene området ved Hovedvej 16 for alternative placeringer i forhold til den ønskede ved det nuværende biogasanlæg på Østenfjeldvej 9.

Når Bernberg & kompagni har afsluttet deres arbejde før sommerferien, bliver deres anbefalinger sendt i offentlig høring.

Herefter kommer slutfacit til at indgå i den kommende revision af Kommuneplanen, som kommer i offentlig høring efter nytår.

Ifølge Syddjurs Kommune kan en færdig lokalplan, inklusiv VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), ligge klar juli 2024, og en byggetilladelse og miljøgodkendelse være signeret og godkendt i august 2024.

Herefter kan opførelsen af biogasanlægget begynde.

»Der er en erkendelse af hos Syddjurs Kommune, at et biogasanlæg er en nødvendighed, og derfor er også afsat medarbejderressourcer til, at processen kan foregå hurtigt,« forklarede Steffen Thorsen.

På Lokalavisens spørgsmål om der også er politisk opbakning til den tidsplan, som Steffen Thorsen fremviste, svarede han, at det var, hvad han havde fået oplyst.

»Vi deltager pt. i en række møder med kommunens medarbejdere om det screeningarbejde, der foregår, hvor kommunens folk trækker på den viden, vi sidder inde med. Vi skal til et nyt møde 24. maj,« fortalte Steffen Thorsen.

Proportionerne

En oversigt over et kommende anlægs volumen i 3D. Det indrammede er det nuværende biogasanlæg på Østenfjeldvej 9. Foto: Lars Norman Thomsen

Det nuværende anlæg på Østenfjeldvej 9 aftager 36.000 ton biomasse pr. år.

Det nye kommer til at må aftage 800.000 ton biomasse ( husdyrgødning og organisk affald) pr. år, når det kommer op at køre optimalt.

»Der er sket noget på et år, for sidst jeg var her, var tallet 500.000 ton,« mindede Steffen Thorsen tilhørerne om.

Lige nu har landmændene på Djursland meldt ind til Djurslands Landboforening, at de kan levere for små 700.000 ton årligt.

Den store spiller er naturligvis gylle fra svine- og kvægbesætninger med næsten 650.000 ton. Hertil kommer dybstrøelse og i mindre omfang halm og græs.

Der er en klar forventning om, at man ville kunne nå de 800.000 ton/år, når anlægget er opført og kommer i drift.

Biogas bliver dannet, når det organiske materiale rådner i et iltfrit miljø.

Biogasproduktionens vigtigste positive klimaeffekt er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed nedsætte udledningen af CO2 fra afbrænding af fossil energi. 

Derefter kommer, at afgasning af husdyrgødning reducerer udledningen af drivhusgasser fra landbrugets husdyrhold. 

Politikerne holder vejret

I forhold til den politiske velvilje, så har der hidtil ikke været enighed om placeringen i Syddjurs Byråd, fordi flere mener, at den ønskede på Østenfjeldvej 9 vil konflikte med Djurs Sommerland og forlystelsesparkens interesser, herunder den lokalplan, som Byrådet har vedtaget, og som giver Djurs Sommerland mulighed for at opføre feriehotel med tilhørende overnatningsmuligheder i form af bungalows og campingplads, i alt 450 ferieenheder.

Endvidere mener de samme, at et biogasanlæg på den ønskede placering vil gøre det svært at fastholde investorernes lyst til fortsat at have øje for en feriepark i det område, der omkranses af Djurs Sommerland og Lübker Golf.

Lige nu er ingen af de involverede parter interesseret i at sige ret meget, fordi man afventer resultatet af det arbejde, som embedsværket ved Syddjurs Kommune er i gang med, og de anbefalinger, det vil medføre.

Men der ingen tvivl om, at når resultatet af screeningerne ligger der, vil der blive hektisk og heftig politisk aktivitet inden sommerferien.

Hvis de politiske konklusioner er entydige til den tid, er det muligt at overholde den tidsplan, der er lagt, fortæller kilder i den kommunale organisation, som Lokalavisen har talt med.



Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.





Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.