Grøn strøm: Norddjurs fremme på beatet - Syddjurs ude af takt

Stor forskel på, hvor meget grøn strøm, der produceres i de østjyske kommuner, ifølge ny DI-undersøgelse.

Artiklens øverste billede
I Skanderborg og Syddjurs produceres kun grøn strøm svarende til henholdsvis 13.000 husstandes forbrug i hver af de to kommuner. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Norddjurs hører sammen med Randers til duksene i Østjylland, når det handler om at producere grøn strøm.

Det viser en undersøgelse fra Dansk Industri.

Derimod er Syddjurs slet ikke kommet op på beatet endnu på trods af politikernes store lyst til at konkurrere om, hvem der vokser mest grønt ud af ørerne på.

I Skanderborg og Syddjurs produceres kun grøn strøm svarende til henholdsvis 13.000 husstandes forbrug i hver af de to kommuner. 

Til sammenligning produceres der grøn strøm i Norddjurs svarende til 39.000 husstandes forbrug.

I Randers producerer særligt vindmøller på land grøn strøm nok til at dække, hvad der svarer til 163.000 husstandes forbrug.

I Aarhus sørgede solceller og vindmøller på land i 2022 for strøm svarende til 16.000 husstande. Det er en tiendedel af, hvad der produceres i Randers. 

Andelen af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder (VE) er steget markant siden 2016, og slog i 2022 rekord. 

VE-kilder ud-gjorde hele 60 pct. af den samlede elektricitetsproduktion i Danmark i 2022. Hvor vindkraft bidrog med 54 pct., stod strøm fra solceller for 6 pct. af den samlede elproduktion. 

Udrulningen af vedvarende energi varierer dog betydeligt mellem kommunerne.

Oversigt over landvindmølle- og solcelleenergikapacitet i de østjyske kommuner. Kilde: DI

’Grøn strøm’

Typisk bruges betegnelsen ’grøn strøm’ om energi, der er produceret ved hjælp af vedvarende energikilder: Vindenergi, solenergi, vandkraft, bioenergi og jordvarme. En vedvarende energikilde er en energikilde, der ikke kan udtømmes. Vinden vil altid blæse, solen vil blive ved med at skinne, vandet løber vi ikke tør for, og planter og træer vil gro, så længe vi husker at plante nye, når vi fælder og forbruger.

I modsætning til f.eks. kul, gas og olie, som der til stadighed bliver mindre af, når vi afbrænder det. Disse energikilder er et resultat af geologiske processer over flere millioner år. Dannelsen af disse kilder tager altså så lang tid, at de ikke anses som kilder, der fornyer sig selv.

Der er behov for, at vi får sat tempo på udbygningen af solceller, vindmøller og andre energianlæg i vores del af landet

2045 skæringspunkt

Danmark har et mål om, at produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skal femdobles frem mod 2030. Opsætningen af alt fra solceller til vindmøller og andre energianlæg skal ske ude i kommunerne.

Indtil for nyligt har det været svært for kommunerne at komme til at sætte solceller op på egne bygninger såsom skoler, sportshaller og plejehjem. Men med de nye regler har Aarhus kastet sig ind i kampen og har konkrete planer om at opsætte mange tusinde kvadratmeter solceller på egne bygninger. 

»Hvis vi skal klare os uden russisk gas og klimamålet om at være CO2-neutral i 2045 opnås, så nytter det ikke noget, at der i en stor kommune som Aarhus kun produceres grøn strøm svarende til små 16.000 husstandes forbrug. Der er behov for, at vi får sat tempo på udbygningen af solceller, vindmøller og andre energianlæg i vores del af landet,« udtaler formand for DI Østjylland Anders Strange.

»Udover at gøre det nemt og attraktivt for virksomheder og private at investere i produktion af grøn strøm, så vil jeg opfordre kommunerne til selv at energirenovere og derved nedbringe forbruget af strøm. Men også til at fx opsætte solceller på egne bygninger og arealer, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Vi skal alle sammen bidrage, hvis vi skal i mål.«

Danmark har et mål om, at produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skal femdobles frem mod 2030. Djursland er i fuld gang, når det gælder solceller.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.