Fødselsunderskud i både Norddjurs og Syddjurs
Ligesom på landsplan blev der i første kvartal 2023 født færre børn i både Norddjurs og Syddjurs end der var mennesker, der afgik ved døden i samme periode i de to kommuner.
Antallet af levendefødte i Danmark var i første kvartal 2023 13.965 børn, hvilket er 2 pct. færre end i første kvartal 2022.
I samme periode døde 15.215 personer, hvilket er 4 pct. færre end i første kvartal 2022.
Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsunderskud på 1.250 personer i første kvartal 2023.
Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, dog med en gennemgående tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal.
Det viser tal fra Danmarks Statstik.
Følger tendensen
Landstendensen med fødselsoverskud slår også igennem på Djursland.
I Syddjurs boede der ved udgangen af 1. kvartal 2023 44.207 borgere, i Norddjurs 36.978.
87 nyfødte i Syddjurs i 1. kvartal 2023, 74 i Norddjurs.
122 borgere i Syddjurs gik bort i 1. kvartal 2023, 127 i Norddjurs.
Dermed var der et såkaldt fødselsunderskud i Syddjurs på 35 og i Norddjurs på 53.
Nettoindvandring positiv
Antallet af nettotilflytninger til Syddjurs var 10, til Norddjurs 53.
På grund af en positiv nettoindvandring voksede den danske befolkning i løbet af første kvartal 2023 med 8.734 personer, hvormed Danmarks befolkning den 1. april 2023 udgjorde 5.941.388 personer, viser tallene fra Danmark Statistik.
Nettoindvandringen i Syddjurs var 19, i Norddjurs var den 40.