Allan er holdspiller - også i politik

Der var solid opbakning til 39-årige Allan Gjersbøl Jørgensen, da Socialdemokratiets medlemmer i Norddjurs for nyligt stemte om, hvem der ved det næste kommunalvalg skal stå øverst på stemmesedlen som borgmesterkandidat for liste A.

Han var snublende nær ved at afgøre det allerede i den første afstemning, som krævede over halvdelen af stemmerne for at vinde, men i anden omgang var der slet ingen tvivl og med 114 stemmer blev han en suveræn vinder foran kommunalbestyrelseskollegerne Anette Ruby Liebe med 44 og Karoline Bergkvist Søgaaard, som fik 25 stemmer. En opbakning, som han er meget taknemmelig over for. 

Så i november 2025 er det med ham som holdkaptajn, Socialdemokratiet skal vinde vælgernes gunst og vinde borgmesterposten tilbage efter et rent ud sagt katastrofalt kommunalvalg i 2021, hvor man nok blev det klart største parti med ni kommunalbestyrelsesmedlemmer, men mistede 10 procentpoint i forhold til forrige valg - og ny borgmester blev Venstres Kasper Bjerregaard.

Klassisk arbejdersøn

Og hvem er det så, Socialdemokraterne skal have i spidsen? Hvem er Allan Gjersbøl Jørgensen og hvad er det han vil i politik?

Hans eget bud lyder således: »Allan er en klassisk arbejdersøn fra Grenaa. Født og opvokset i byen i en familie med en ufaglært far og en HK-uddannet mor med den historik, som det fører med sig. Med en bror, der er på førtidspension og har haft et andet livsforløb, end jeg har. Han er rigtig dygtig til at spille musik - et talent, som jeg slet ikke har. Min mor arbejdede på SAPA, hvor jeg også selv nåede at være fejedreng, inden den lukkede som en af de store industriarbejdspladser, som Grenaa mistede og derfor tvang byen til at finde på noget andet,« siger Allan.

Han var den første i familien til at gennemføre en akademisk uddannelse og bryde den sociale arv. Siden er der fætre og kusiner, som er fulgt med og har fået en studenterhue på hovedet. På Aarhus Universitet er han uddannet som cand. soc. ved at have læst samfundsfag og historie efter statskundskab.

I studietiden boede han nogle af årene i Aarhus, hvor han mødte Janne, som han i dag er gift med - og sammen har de to drenge på 9 og 12 år. Hustruen arbejder som socialrådgiver i Syddjurs. Han blev færdig med uddannelsen i 2010, og var nødt til at vende tilbage til fødebyen, hvis han ville have en plads på stemmesedlen til kommunalvalget i 2009.

Det ville han - og han blev også valgt ind og har siden haft sin plads i den socialdemokratiske gruppe. I denne valgperiode er han formand for Udvalget for Kultur og Fritid.

Arbejde ved siden af studierne og en god evne til at spare op sikrede ham hvad han selv kalder en solid økonomi i studieårene.

»Når jeg husker tilbage, vil jeg ikke sige, at der var nogle ting, som jeg gik glip af. Og havde jeg behov for en ny vinterjakke, så havde jeg også penge til at købe den. Ved at spare op, var råderummet der også i de trange tider, hvor jeg studerede på fuld tid og ikke arbejdede.«

Underviser

Det første job som nyuddannet fik han som underviser på Østre Skole, men året efter - i 2011 - skiftede han til Grenaa Gymnasium, hvor han siden har undervist i samfundsfag og historie. I dag med et skema med nedsat timetal for at få timer nok i døgnet til også at passe hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem og udvalgsformand.

Hvorfor blev Socialdemokratiet dit parti i sin tid?

»Formelt set blev jeg partimedlem i 2004, men jeg har altid opfattet mig selv som socialdemokrat og har stemt på partiet ved valgene. Jeg vil sige, at jeg kommer fra et socialdemokratisk hjem, hvor jeg allerede fra barnsben lærte, at Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen var skurkene i det politiske teaterstykke, som foregik i fjernsynet. Det var tydeligt, hvem vi i familien holdt med her. Da jeg så senere blev mere politisk bevidst, tiltalte det mig, at der er et politisk parti til at løfte en op, når man har slået sig. Også fordi man aldrig helt sikkert kan planlægge og vide, hvordan ens liv kommer til at forme sig. Jeg bilder mig ind, at det også præger min måde at opfatte eleverne i gymnasiet på - og også min interesse for sport. Jeg bryder mig ikke så meget om milliardærklubben, som kan købe sig til alt og på den måde få succes. Jeg kan godt lide dem, som skal kæmpe sig lidt til det - og jeg har klart mest sympati for underdog-rollen. Alle skal have en chance.«

Mærke en forskel

Hvis du nu bliver borgmester efter næste kommunalvalg, hvordan vil borgerne så kunne mærke en forskel fra det borgerlige flertal, som er ved magten i denne valgperiode?

»Vi kan ikke forudse, hvordan valget ender og mandaterne fordeler sig, men jeg vil tro vi vil se en mindre tumultarisk periode, end den vi er midt i. Jeg tror på et bredere og stærkt samarbejde mellem Socialdemokratiet og det, man kan kalde fløjene. Vi har set støj på linjen engang imellem hos mine blå kolleger, og jeg tror man vil se en tydeligere prioritering på det grønne område og klimaindsats. Hvor biodiversitet ikke bare er noget, man taler om, men også agerer på. Onde tunger vil nok sige, at et løft på socialområdet ikke giver mange vælgere - og derfor ikke prioriteres højt. Men det ligger i vores dna, at det er vi sat i verden for - uanset hvad vælgeranalyser viser. Vi skal lytte til de stemmer, som ikke råber så højt og det vil jeg være garant for. En forskel har vi også set i forbindelse med den seneste budgetopfølgning, hvor der fra blå blok blev varslet skattelettelser, men hvor vi vægter velfærden højere, hvis der viser sig et råderum til det.«

Hvor har du helt konkret oplevet det tumultariske, som du nævner?

»Man så det allerede på valgnatten, hvor det nye borgerlige flertal satte sig på de vigtigste poster uden at se til vores side. Uden at tænke på kompromis og samarbejde over midten. Jeg tror det hænger sammen med, at der i den blå blok var et pres på at sikre sig magten, selv om det jo af medierne blandt andet fremgik, at forholdet mellem borgmester og viceborgmester ikke var så idyllisk. Der var gang i et spil, som vi i starten blot kunne stå på sidelinjen og følge. Det var ikke til borgernes fordel, at det foregik på den måde.

En anden konstituering

Med det valgresultat, der var, havde du så lavet en anden konstituering?

»Man kunne have ladet sig inspirere af det, der sker i politik på landsplan, og set om de to største partier kunne have fundet ud af noget andet sammen. Altså Socialdemokratiet og Venstre. Men det fik aldrig en chance, selv om tankerne havde spiret inden valgnatten. Men jeg respekterer da, at Kasper Bjerregaard søgte et flertal i egen lejr først. Så kunne man have vist vilje til kompromis ved at række hånden ud til den anden lejr og måske have fået et andet resultat. Jeg synes også, at jeg som udvalgsformand har vist en evne til at samarbejde og samarbejde bredt.«

Men I stemte jo alligevel for, da kommunalbestyrelsen konstituerede sig og I fik lidt flere poster for at gøre det. Blandt andet din egen formandspost?

»Ja, for det ligger os fjernt i Socialdemokratiet at sætte sig over i et hjørne og være mavesure i fire år. Vi vil arbejde og skabe resultater for borgerne ved at trække tingene i den retning, som vi mener er den rigtige. Vi gik længst ved at tage imod en fremstrakt hånd, som ikke var ret langt fremme uden hensyn til, hvad ni mandater rakte til og fortjente at få af indflydelse.

Indtil nu har der ikke været de store sværdslag i kommunalbestyrelsen. Vil man nu se en skarpere opposition til det blå flertal på 14 mod 13?

»Min ambition er, at borgerne ikke må være i tvivl om, hvad vi mener i Socialdemokratiet. Det skal vi være tydelige omkring. Om det så betyder, at vi mener noget diametralt modsat af den nuværende borgmester eller det er en variation med opbakning til, hvad vi aftaler i fællesskab, det må afgøres fra sag til sag.«

Laver I noget om i gruppeledelsen. Skal du have en anden rolle?

»Jeg har jo fået en anden rolle i og med, at jeg er spidskandidat for partiet nu. Men jeg skal ikke have en anden kasket på, og det er fortsat Lars Møller, der er vores gruppeformand. Men vi har faktisk en diskussion foran os om, hvordan gruppen skal ledes i fremtiden.«

Ingen konkrete løfter

Men mere konkrete løfter vil Allan Gjersbøl Jørgensen vente med at give, indtil han har set det socialdemokratiske hold, som skal føre den kommende valgkamp sammen.

»Jeg er holdspiller og vil gerne høre andres bud på, hvad der har fået dem til at gå ind i politik. Og hvad de har af tanker og ideer. Jeg alene kan ikke vinde valget for os. Der skal en kæmpe holdindsats til og inden skal vi ud i alle hjørner og kroge af kommunen og lytte til de stemmer, der er og høre dem.

Som journalist skal jeg jo kæmpe for, at Norddjurs Kommune skal præges af størst mulig åbenhed. Nu ser vi, at alle kommunalbestyrelsesmøder indledes med et lukket temamøde, hvor presse og borgere ikke aner, hvad der er på dagsordenen og der kan efterfølgende ikke læses et referat. Og budgetflertallet er på plads bag lukkede døre. Vil man med dig som borgmester se en større åbenhed?

»Temamøderne og især det øgede antal af dem, er langt hen ad vejen den nuværende borgmesters opfindelse. Her synes jeg godt, man kan drøfte, om de temamøder skal være lukkede eller ej. Nogle gange er det sådan, at man får flere til at sige noget i et lukket rum. Man har måske et behov for at sige noget andet, end hvis der er en journalist til stede eller et videokamera til at optage. Men der er da helt klart sager, som sagtens kunne køre offentligt. Det samme med budgetforhandlinger, hvor der er behov for et rum, hvor man kan tale frit fra leveren uden at politikerne sidder og vogter på hinanden. Men måske var det en overvejelse værd, hvis vi inden budgetforhandlingerne fik de enkelte partier til at melde ud om forventninger og mål for det kommende budget, så borgerne ved, hvem der har fået ideen og fået den gennemført. Og også mulighed for at melde ud undervejs og måske forklare, hvorfor man forlader forhandlingerne.«

Det er jo ofte blevet nævnt, at det er spild af tid at sætte sig og skrive høringssvar, hvis I allerede har aftalt budgettet i praksis - og måske endog aftalt ikke at stemme for ændringsforslag?

»Det er jo især mellem første- og andenbehandlingen, at vi får mange høringssvar ind.«

Men ikke mange kommaer bliver flyttet?

Nej, men det tror jeg ikke skyldes politikernes uvilje til at lytte til borgerne. og deres ideer. Men på det tidspunkt i processen er der meget begrænsede rammer for at lave noget om. Som politiker møder man jo også borgerne året rundt og mange af de input og ideer, som vi hører om, bringes ofte ind i budgetprocessen uden at være indsendt som et officielt høringssvar. Som eksempel når vi etablerer trafiksikkerhed ved fodgængerfelter eller fartdæmpende foranstaltninger ved rundkørsler - eller sætter farten ned i flere byer. Det udspringer af henvendelser fra borgere.«

Millioner forarger

For tiden debatteres det rimelige i, at offentlige chefer i forbindelse med fyring tildeles millioner af kroner, selv om de ikke har passet deres jobs ordentligt. Norddjurs er godt med på denne liste. Kan du forstå, at det vækker forargelse?

»Ja. Og jeg har lyst til at sige, at det skal laves om, men jeg ved ærlig talt ikke, om det står i min magt. Det er jo forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter og reguleret gennem overenskomster og aftaler. Men der har nok været en tendens til, at vi har været i sælgers marked. At man som kandidat til en topstilling i Norddjurs har kunnet kræve temmelig meget. Men med den fokus, der er kommet på området, bliver det måske lavet om nu, så vi ender med nogle mere retfærdige aftaler. Jeg bliver selv forarget om at høre, hvad der bliver udbetalt, og det minder jo om, hvad bankdirektører og andre topchefer har fået i gyldne håndtryk for at forsvinde fra en arbejdsplads. Når man tjener en helt almindelig løn, giver det grobund for forargelsen, at man kan få så mange penge for at blive afskediget fra sit job. Samtidig vil man også gerne have den rigtige til jobbet og fat i de dygtigste, og det koster penge.

Og konsulenter ind over?

»Ja, og jeg er nysgerrig på, om man kan prøve at gå en anden vej. Tør vi forsøge selv og se, hvad det giver? Også selv om der er udfordringer ved det.« 

Nu er du så borgmesterkandidat. Har du ambitioner til mere end lokalpolitik?

»Ikke for nuværende. Jeg lever generelt mit liv ved at tage en dag ad gangen. For mig har det vist sig at være det fornuftigste. Så jeg fokuserer på, hvor jeg er nu - og det vil sige, at jeg er socialdemokratisk spidskandidat og så håber vi på et godt valg næste gang. Og så må vi se hvad det bringer - borgmesterpost eller ej.«

Leif Lahn skal vel afløses i Folketinget på et tidspunkt?

»Der er sikkert rigeligt, der er i kø til at afløse ham den dag det sker. Og hvis jeg kender ham ret, tror jeg ikke det venter lige om hjørnet. Så der er god tid til at finde den erstatning.

Fyldt kalender

Der er ikke mange huller i din kalender. Hvor mange timer bruger du om ugen på politik og er der plads til andet?

»Jeg vil tro, at jeg bruger på den gode side af 20 timer om ugen. Min familie er med på, at jeg gør det, men jeg er også sikker på, de synes, at jeg bruger megen tid på det. Derudover gå jeg voldsomt op i fodbold. Spillede selv i Åstrup Idrætsforening og har nu involveret mig ved at være hjælpetræner for min søns fodboldhold i Grenaa Idrætsforening. Det kan jeg godt lide, og det giver mig også et frirum. Hvis jeg løber en tur i skoven, kan jeg ikke lade være med at tænke på politik og hører ikke fuglesangen, men hvis man træner fodbolddrenge skal man være til stede og nærværende, så der kobler jeg fra. Det giver mig også et møde med den frivillighed, jeg holder af og kan følge på tætteste hold. Desværre kan man se, at holdsport har svære vilkår og der er tendenser i tiden til mere individualitet. Men man vinder noget som menneske ved at engagere sig forpligtende og være med i et holdfællesskab og stemple ind som aktiv deltager. Det er en lærdom, som man skal bruge senere i livet, når man skal uddanne sig og senere finde en plads på arbejdsmarkedet.«