Besøgscenter: Alt synes ro ombord - men fuglene de skriger udenfor

Hvis det er rigtigt, at et flag er smukkest i modvind, så kan prædikatet hæftes på Nye Borgerliges Laila Sortland.

Hun var som ventet den eneste, der stemte nej til en ny lokalplan 448 med tilhørende kommuneplantillæg og miljøvurdering for et måske kommende besøgscenter ud for Kalø Slotsruin, da Byrådet langt om længe fik myndighedsdelen bugseret på plads.

Den foregående lokalplan 420 blev erklæret ugyldig af Planklagenævnet for over et år siden, så embedsværket hos Syddjurs Kommune måtte en tur op på hesten igen

Historien om besøgscentret begyndte allerede at blive alvor i december 2016 under daværende formand for Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse, Erling Posts, auspicier.

Dengang talte man om et velkomstcenter, fordi det skulle markere indgangen til Nationalparken. Efter en hed og til tider voldsom debat siden da, har man nu valgt at tage navneforandring til besøgscenter for ikke bidrage yderligere til ophidselsen.

Vejen banet

Nu er vejen så banet for, at Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse fortæller, hvordan den har tænkt sig at kickstarte projektet.

I 2016 blev besøgscentret vurderet til at koste cirka 40 mio. kroner inklusiv renovering af Hack Kampmanns Strandhuset. Der har dog senere i debatten været nævnt beløb i størrelsesordenen fra cirka 40 til lidt over 50 mio. kroner. 

En 2023 pris er ikke meldt ud, fordi bestyrelsen ikke kender den. Men projektet er selvfølgelig blevet dyrere. 

De mange millioner skal komme dels som støtte fra fonde, dels som et mindre opsparet beløb af Nationalparkens egne midler - og ikke fra Syddjurs Kommune, som ikke er involveret i projektet. 

Sidstnævnte har dog lovet at kaste 5 mio. kroner i parkeringsplads og vejanlæg, hvis beløbet da holder vand fortsat, som bl.a. Enhedslistens Jesper Yde Knudsen forsigtigt stillede spørgsmålstegn ved under byrådsdebatten.

Samme Jesper Yde Knudsen repræsenter Syddjurs Byråd i Nationalparkens bestyrelse.

De 5 mio. kroner blev bevilget i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2018, som 25 ud af byrådets 27 medlemmer stemte hjem - løsgænger Anette Quist Busk og Konservatives Jørgen Brøgger stod udenfor. De er ikke længere med i Byrådet.

De 5 mio. kroner stod opført i overslagsåret 2020, så optimismen var stor i forhold til at se besøgscentret få ben at gå på.

Nu er pengene blot siden rullet med over ved hver budgetrunde i Byrådet siden da, og de bliver også rullet med over ved den kommende i efteråret 2023.

Kommunen ikke indblandet

Det er fortsat vigtigt at slå fast, at Syddjurs Kommune kun har aktier i besøgscentret i den forstand, at man har lavet en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg og miljøvurdering. Desuden de fem mio. kroner til parkeringsplads og vejanlæg.

Men herefter hører kommunens engagement op. Syddjurs Kommune er udelukkende myndighed i sagen.

Det er der fortsat mange, der ikke forstår en dyt af - eller ikke vil det?

Nationalpark Mols Bjerge, der har anmodet kommunen om at udarbejde en lokalplan, er etableret som en fond inden for den statslige forvaltning. Referencen er til Miljøministeriet.

Midlerne i fonden bliver fastsat årligt i finansloven.

Nationalparkens øverste ledelse er en bestyrelse, der er udpeget af miljøministeren. Bestyrelsen får faglig rådgivning af et råd.

Staten ejer området med slotsruinen, de to gamle skove ned til kysten (Hestehave Skov og Ringelmose Skov), Søndre Stegeløkke-pladsen mellem ankomstområdet til slotsruinen og Hestehave Skov, samt arealerne med p-plads, bjælkehus, iskiosk og strandhus.

Det er Naturstyrelsen Kronjylland, der forvalter området. 

Slotskroen bestyres altså på statens vegne af Miljøministeriet og Naturstyrelsen, der lejer kroen ud til en bestyrer.

Hed debat i vente

Med vedtagelsen i Byrådet og et forventeligt udspil snart fra Nationalpark Mols Bjerge om projektet anno 2023 er bolden givet op til en superhed debat mellem tilhængere og modstandere.

Sidstnævnte er fortørnet over, at Kalø Slotskro skal nedrives og erstattes af et besøgscenter, som flere har svært ved at ane kan driftes 12 måneder om året. Modstanderne nævner Kalø Hovedgaard som et oplagt alternativ, som allerede ligger klar til brug.

Debatten kørte på de høje nagler for et par år siden, og fortsættelsen kommer ikke til at gå stille af.

Alt synes ro ombord - men fuglene de skriger udenfor.