Ingen familier i Syddjurs trukket i børnechecken
Ingen familier i Syddjurs er blevet trukket i børnechecken, selvom deres børn har haft ulovligt fravær fra skolen på mere en 15 procent.
Syddjurs og andre kommuner har siden 2020 haft mulighed for at trække forældre i børnechecken, hvis deres børn har haft for meget ulovligt fravær fra skolen.
Muligheden, ikke et krav, blev vedtaget i Folketinget af VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2018 som led i den såkaldte ghettopakke – men gælder alle skoleelever over hele landet uanset etnisk oprindelse.
DR har undersøgt, hvor omsiggribende fraværsstraffen er blevet benyttet i landets 98 kommuner, og det viser at være forbavsende lidt.
I det seneste skoleår 2021/2022 er der blevet registreret knap 15.000 tilfælde, hvor en elev har haft over 15 procents ulovligt fravær, er det i samme periode kun sket 624 gange, at forældrene har mistet børnechecken, viser DRs undersøgelse på baggrund af nye opgørelser fra Kommunernes Landsforening (KL) og Børne- og Undervisningsministeriet.
Myndighedsopgaven ligger hos familieafdelingen og ikke i Børn og læring.
Ingen i Syddjurs
Skolerne skal indberette ulovligt fravær til kommunens skoleforvaltning, men myndighedsopgaven ligger i familieafdelingen, fortæller Børn og læringschef Per Viggo Larsen, Syddjurs Kommune.
På familieområdet har Syddjurs Kommune på Lokalavisens forespørgsel gennemgået sager i de to sidste skoleår og finder ingen, hvor der er reduceret i børnefamilieydelsen, som følge af at barnet/den unge har haft over 15 procents ulovligt fravær.
»Myndighedsopgaven ligger hos familieafdelingen og ikke i Børn og læring. Hver sag bygger selvfølgelig på en konkret, individuel vurdering, og de helt specielle forhold, der er grund til, at barn eller ungt menneske ikke vil i skole,« siger Per Viggo Larsen.
Tallene for ulovligt fravær i Syddjurs ser således ud i skoleårene 2021/2022 og 2022/2023:
2021/22: 3. kvartal: 33, 4. kvartal: 36, 1. kvartal: 57 og 2. kvartal: 55.
2022/23: 3. kvartal: 41, 4. kvartal: 52 og 1. kvartal: 44 (mangler fortsat den sidste uge i marts).
Tallene læses sådan, at skolerne f.eks. i 1. kvartal 2021/2022 indberettede 55 børn og unge med ulovligt skolefravær.
I tallene kan den samme dreng eller piger sagtens indgå i flere kvartaler.
Skolevægring
Tallene skal naturligvis ses i lyset af hele debatten om skolevægring, som har fyldt og fortsat fylder meget i Syddjurs.
Skolevægring er ikke en officiel diagnose, men en faglig samlebetegnelse for det forhold, at et barn over længere tid har markant fravær fra undervisningen i skolen.
Betegnelsen gælder kun for børn i skolealderen, det vil sige fra cirka 5-18 år.
Forud for kommunalvalget i 2021 udtrykte flere politikere allerede stærk bekymring for det høje fraværstal på 154 i skolerne, og flere af dem kædede tallet sammen med Syddjurs Kommunes inklusionsmodel, som de fandt fejlslagen og klar til et nødvendigt serviceeftersyn.
I 2022 var der i alt 213 elever med fravær over 16 procent i løbet af et skoleår.
Byrådet har senest diskuteret skolevægring og inklusion på et lukket temamøde i januar 2023.
»Tallet for skolevægring er gået lidt ned, og vi har lovet politikerne en evaluering i juni, hvor vi også har et endnu bedre overblik over, hvordan de tiltag, der er sat i værk, har virket. Det er et langt og sejt træk,« siger Per Viggo Larsen.
Nærværsteam
Børn og unge, der ikke vil i skole, fordeler sig over årgangene. Dog er mellemtrinnet og udskolingen mere repræsenteret i statistikken end de yngste børn i indskolingen.
Hvordan Syddjurs Kommune får nedbragt tallene er genstand for løbende diskussioner i kredsen af skoleledere, familieafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
»Vi har et nærværsteam bestående af en psykolog og en lærer som i regi af PPR og i tæt samarbejde med familieafdelingen arbejder stærkt med at skabe den nødvendige tillid og forståelse i den enkelte familie og hos det barn eller den unge, som er utryg ved at skulle i skole og se sig ind i et fællesskab,« siger Per Viggo Larsen.
Lokal fleksibilitet
Per Viggo Larsen har nærlæst de udtalelser og holdninger, som den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har leveret inden for de første 100 dage siden SVM-regeringens tiltrædelse.
Ikke mindst om en mere praksisorienteret folkeskole, som der også står meget om i regeringsgrundlaget, hvor der er plads til en anden faglighed end den velkendte. Måske bringe en tømrer og murer ind i lærerteamet for at få skoledagen til at give mere mening, for de børn og unge som står af overfor de traditionelle skolefag.
I regeringsgrundlaget står der:
»Regeringen vil sætte folkeskolen fri sådan, at det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel, samt at skolen forbereder børnene på at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk.«
»Frisættelsesdagsordenen er spændende, men kun hvis man anerkender, at man ikke kan lovgive sig til forandringer. Hvis frisættelse betyder, at staten træder tilbage til fordel for lokale løsninger og man også lokalt (læs Byrådet, red.) giver plads til fleksibilitet tror jeg på, vi kan lave en langt mere praksisorienteret skole for alle, også for en del af de børn og unge, som lige nu ikke kan se sig selv i skolen« siger Per Viggo Larsen.
Det må være som manna sendt fra himlen at læse i SVM-regeringen, der har en erklæret ambition om, at »gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.«
Han nikker ja til, at det også betyde noget for andre af de ting, som fylder på den politiske dagsorden. Herunder unges uddannelsesvalg efter 9.-10. skoleår, og ambitionerne om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.
Her har Mattias Tesfaye været ude og foreslå skrottet, at det kun to år gamle mål om, at en fjerdedel af folkeskolens afgangselever skal vælge at uddanne sig på en erhvervsskole, stigende til 30 procent.
Det er kun omkring en femtedel af landets unge, der efter 9. eller 10. klasse søger mod et grundforløb på en erhvervsuddannelse.
Det undrer ikke ministeren.
»Jeg kan sagtens forstå, hvis man som 16-årig synes, at det virker lidt for voldsomt, at man om ganske få måneder skal stå på en mark og bygge et hus med et helt sjak murere, eller at man skal passe en 82-årig dement kvinde på et ældrecenter.«
»Hvis man har brug for at blive lidt mere moden først, er der ikke noget problem i, at man tager en anden ungdomsuddannelse først. Det er okay,« udtalte han forleden til Ritzau.