Moderaterne satser på kommunalvalget i 2025 - også på Djursland

Forud for partiets årsmøde i Vejle 25. marts er meldingen fra partiets stifter og leder Lars Løkke Rasmussen, at Moderaterne også vil bruge kræfterne regionalt og kommunalt. Dermed kan partiet blive en spiller på Djursland.

Artiklens øverste billede
Lars Løkke Rasmussen (siddende), tidligere statsminister, stiftede formelt partiet Moderaterne med nyt logo og partifarve Grundlovsdag 2022. Nu har Løkke & co. blikket rettet mod regionsråds- og kommunalvalgene i 2025. Arkivfoto

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen formåede via sit ’Det Politiske Mødested’ at få skabt grobund for at danne et nyt parti, Moderaterne.

Partiet blev stiftet sidste år på Grundlovsdag i DGI Centret i Vejle og på rekordtid gjort sig klar til det forestående folketingsvalg.

1. november gav vælgerne Moderaterne 16 mandater i det nyvalgte folketing.

Det var rygstødet til dannelsen af SVM-regeringen, hvor Moderaterne sidder på fem ministerposter.

Forud på partiets første årsmøde, 25. marts, som også er henlagt til DGI Centret i Vejle, melder Lars Løkke Rasmussen nu ud, at partiet vil andet og mere end at bruge kræfterne i Folketinget.

Det gjorde han forleden i et videoindslag optaget, af alle steder, i hans dagligstue.

Her gjorde Udenrigsministeren det klart, at Moderaterne har kig på næste års valg til Europa Parlamentet, men også både regionsråds- og kommunalvalgene i november 2025.

Partiets gruppeformand Henrik Frandsen har suppleret til Altinget.dk, hvor han fortæller, at ambitionerne hedder opstilling til samtlige fem regionsråd og hovedparten af landets 98 kommuner.

7,2 pct. på Djursland

Set med Djurslandsbrillerne på har Moderaterne grund til moderat optimisme bedømt på valgresultatet ved folketingsvalget 1. november.

Godt nok er der ikke et direkte link mellem succes ved folketingsvalg og kommunalvalg, men der er et fingerpeg.

7,2 procent af vælgerne på Djursland stemte på Moderaterne 1. november. Det placerede partiet på en femteplads på Djurslands-ranglisten kun overgået af suveræne Socialdemokratiet (31,4 procent), Venstre (12,6 procent), Danmarksdemokraterne (11,6 procent) og Liberal Alliance (8,7 procent).

De 7,2 procent er i faktiske tal lig med 3.650 stemmer.

Lokale partiforeninger?

Hvorvidt ambitionerne hos Moderaterne kommer til at betyde, at der ude i kommunerne skal stiftes lokale partiforeninger, er der ikke meldt noget ud om endnu, men det må forventes, at partiorganisationen skal i arbejdstøjet i den kommende tid, hvis Moderaterne mener noget med, at de har kig på regions- og kommunalvalget i 2025.

Mon ikke især Venstre lokalt følger situationen med stor spænding?

Den kan blive endnu mere neglebidende for Venstre, hvis Danmarksdemokraterne snart kommer med en lignende udmelding om, at de også kigger frem mod på regions- og kommunalvalget i 2025.

Et mindstekrav til Moderaterne, hvis de skal have succes på Djursland, er, at det vil lykkes partiet at flytte folk med politisk erfaring over i partiet.

Et godt eksempel på, hvorfor Liberal Alliance fik held med at få rod på Djursland, hedder Jens Meilvang. Da den mangeårige udvalgsformand i Norddjurs og det nuværende folketingsmedlem, skiftede Venstre ud med Liberal Alliance, turde man tro på partiets muligheder. Det viste sig at holde stik.

I Syddjurs boostede det også med det samme Liberal Alliance, at to tidligere byrådsmedlemmer hos Venstre, Per Zeidler og Flemming Hansen, meldte sig under fanerne.

Da de var væk, var Liberal Alliance det også, og nu er partiet helt nedtromlet i Syddjurs uden skyggen af muligheder for et politisk comeback.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.