Jesper Yde Knudsen køber overhovedet ikke historien om Danmark i dyb økonomisk krise

Der er bred konsensus i Syddjurs om den økonomiske politik.

Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hele Byrådet minus Enhedslisten repræsenteret ved gruppeformand Jesper Yde Knudsen og Niels Peter Mortensen er enige om de syv pejlemærker i Syddjurs Kommunes økonomiske politik (se faktaboks).

Jesper Yde Knudsen køber ikke den nuværende fortælling fra SVM-regeringens side, at Danmark er hårdt ramt af en økonomisk krise med lavkonjunktur.

»Når jeg protesterer over brugen af ordet lavkonjunktur, er det fordi der i øjeblikket foregår en kamp om italesættelsen af virkeligheden. Regeringen prøver at fremmane et billede af, at Danmark er i dyb økonomisk krise, og at vi derfor er nødt til at skære ned på velfærden og arbejde mere for at kunne bruge flere penge på våben og skattelettelser til de rigeste danskere.«

»Den økonomiske vækst er for tiden meget høj i Danmark, 4,1% i 2021 og 3,6% i 2022, derfor er det misvisende at snakke om en lavkonjunktur i Danmark.«

Beskæftigelsen og andre økonomiske indikatorer er fortsat på et højt niveau. Men inflationen, som godt nok viser faldende tendens og energipriserne har jo eksempel vis betydet noget for den enkelte husstands rådighedsbeløb og gjort, at grundsalget er gået i stå. Det var en bank for Syddjurs i 2021, men er nu nærmest ikke eksisterende?

»Jeg mener, at den opfattelse er helt forkert. Virksomhederne har rekordstore overskud, bare se på Mærsk, udlandsformuen er vanvittig høj, omkring 2000 milliarder kroner, væksten er høj, overskuddet på statens finanser er kæmpestort, det største i EU, statsgælden er lav, beskæftigelsen er rekordhøj. Det er rigtigt, at inflationen er høj, og at den specielt fordelingsmæssigt er et problem, men på stort set alle andre parametre ser det fremragende ud.«

Flygtige indtægter

Modsat et stort flertal i Byrådet er Enhedslisten heller ikke tilhængere af den bosætningspolitik, der har været et pejlemærke i stort set hele kommunens levetid.

Devisen har været, at vi skal udnytte nærheden til metropolen Aarhus og have konkurrencedygtige byggegrunde på hylderne, så økonomisk velpolstrede børnefamilier flytter hertil.

Det har så haft en markant indvirkning på Syddjurs økonomien i mange år og eksploderede i 2020 og 2021.

I 2020 solgte Syddjurs Kommune 69 kommunale byggegrunde.

Det skæppede godt i kommunekassen med 44.356.450 kroner og ejendomme for 4.921.133 kroner. Langt over det budget, der var udgangspunktet ved indgangen til 2020.

Det lød på beskedne og nærmest grinagtige 15 mio. kroner.

Syddjurs Kommune var således helt oppe på beatet i 2020, og sådan fortsatte det med uformindsket kraft i 2021.

Der blev i 2021 solgt i alt 83 kommunale byggegrunde. Uhørt - indtægterne fra salget fik kommunekassen til nærmest at gå over sine bredder.

Den blev polstret med 65.247.161,71 kr. fra grundsalg og 1.935.000 kr. fra ejendomme.

Budgettet for indtægter fra grundsalg blev opjusteret flere gange i 2021, men hver gang holdt tallet ikke. Raseriet i salget fortsatte med uformindsket kraft og overraskede spåkonerne hver gang.

Netop boomet i grundsalget var en af forklaringerne på, at Syddjurs Kommunes regnskab for 2021 blev så overbevisende.

Ruslands indtog i Ukraine i marts 2022 fik som økonomisk konsekvens, at Socialdemokratiets gamle slogan fra 1960’erne om at ’Gøre gode tider bedre’ måtte køres i stald og erstattes af et mere beskedent.

Som en anden Ikaros fra den græske mytologi, der i overmod fløj så højt at solen smeltede hans vinger, som var lavet af fjer og bivoks.

Jesper Yde Knudsen er ikke imod bosætning, men hvor Venstre og liberalt orienterede socialdemokrater vil lade grundsalget styres af markedsmekanismen, vil Enhedslisten sætte den noget nær ud af kraft, og styre salget af byggegrunde hen i områder, hvor der plads og kan laves både økonomiske og grønne bæredygtige løsninger.

Højt anlægsniveau

De senere års boom i grundsalget i særligt Hornslet og tilflytning af børnefamilier tvinger Byrådet til at sparke gang i anlægsbudgetterne, fordi der skal opføres skoler og daginstitutioner.

En udvikling som Jesper Yde Knudsen vil kalde skruen uden ende og finansieret via flygtige indtægter fra grundsalget, men som ramler, når samme grundsalg, som det er sket i 2022, går i stå. 

Han husker, at det første kursus i kommuneøkonomi, han deltog i efter at være blevet valgt til Byrådet i 2014, fik tudet ørerne fulde om fra underviser, at indtægter ved grundsalg skulle betragtes som sukker og ikke som sådan indtænkes i det kommunale budget.

»Det er rigtigt, at man i Syddjurs har haft et opsigtsvækkende højt anlægsniveau, for en stor del finansieret af de flygtige indtægter fra grundsalg. Her har man snedigt justeret den økonomiske politik, så vores pejlemærke er et anlægsniveau på netto 120 mio. kr. I realiteten har vi haft anlægsudgifter over 200 mio. kr. årligt, som er rigtigt meget for en kommune af vores størrelse. Det giver selvfølgelig et problem, når vi ser en afmatning af grundsalget. Den logiske reaktion på det er at sænke det høje anlægsniveau.«

Så hvor Venstre anført af anlægsfetichisterne Claus Wistoft og Jørgen Ivar Mikkelsen til alle tider vil have store anlægsbudgetter, også langt større end demografien (væksten i antallet af børn og ældre) tilsiger, fordi der også skal være penge til at udvikle og gøre kommunen attraktiv på andre områder, vil Enhedslisten og Jesper Yde Knudsen banke serviceniveauet op på politikområder som børn, unge og ældre og investere langt mere massivt i grønne løsninger.

Venstre og Enhedslisten repræsenterer på denne måde polerne i opfattelsen af den rigtige økonomiske politik i Syddjurs.

Der vil være SF’ere, som er enige på mange måder med Enhedslisten og også enkelte mørkegrønne socialdemokrater og måske en radikal, mens Konservative Syddjurs er meget på linje med Venstre.

Dødens gab

Ved sidste uges borgermøde i Kolind+, hvor borgerne kunne levere ideer og forslag om effektiviseringer, smartere løsninger og veltunede besparelser med en gavnlig effekt for både de samme borgere og kommunens økonomi, viste kommunaldirektør Rasmus Møller en graf, der sammenligner udviklingen i det private og det offentlige forbrug over en årrække.

Mens det private forbrug har været stigende i en årrække, er det offentlige forbrug stagnerende eller svagt faldende.

Grafen viser med stor tydelighed, hvorfor mange kommuner kæmper med økonomien og for at levere den service som efterspørges af borgerne.

Særligt i en kommune som Syddjurs, hvor både antallet af ældre og antallet af børn vokser, som det er tilfældet.

Borgerne har fortsat store forventninger til at den kommunale velfærd bliver bedre – især de unge.

Som Rasmus Møller påpegede det, så sidder mange kommuner i en økonomisk skruestik, fordi det økonomiske råderum, som regeringen og kommunerne kæmper kampen om, er blevet mindre.

Konsekvenserne af det stagnerende offentlige forbrug er, at de økonomisk velpolstrede tyer til private løsninger som disse:

• Antallet af danskere med en privat sundhedsforsikring: 2,3 millioner borgere i 2021
• Antallet af borgere, som har købt privat lønsikring som supplement til dagpenge: knap 400.000 i 2020
• Andel elever, der går på fri- eller privatskole: 19 pct. i 2020