Fra krise til krise i det første år som borgmester

Ved årsskiftet 2021-2022 fik Norddjurs Kommune en ny borgmester. Efter et katastrofevalg til Socialdemokratiet, var det efter 12 år på posten farvel til Jan Petersen, der på valgnatten måtte se nederlaget i øjnene, da 14 borgerlige fandt sammen om at give Venstres Kasper Bjerregaard chancen i spidsen for kommunen.

14 måneder på borgmesterposten, hvor der blev lagt stille og roligt ud – for stille har nogle ment – men så har de da vist ikke taget de seneste uger og måneder med. 

Hvor medierne for alvor har haft kikkerten rettet mod Norddjurs, som med Kasper Bjerregaard som førstemand har måttet erkende fejl i sagen om aflyst rengøring hos ældre og handicappede, sparerunder gennemført i hast uden den lovede høringsperiode – og så kulminerende i vinterferien med hjemsendelse af kommunaldirektør Christian Bertelsen efter påbud fra Arbejdstilsynet, der mente der er konkret mistanke om dårligt psykisk arbejdsmiljø i Kommunaldirektørens Sekretariat. 

Og som om det ikke var nok, så fik medieinteressen lige et ekstra tryk, da det kom frem, at der er indgået et forlig mellem Norddjurs Kommune og rådgivningsfirmaet Schønherr A/S om det manglende springvand i Skålen foran Grenaa Rådhus – og at der var aftalt fuld fortrolighed mellem parterne – og dermed mundkurv på politikerne.

Nyt kontor

Derfor har avisen inviteret sig selv inden for i det nye kontor på Rådhuset i Grenaa, som Kasper Bjerregaard for nyligt er flyttet ind i – og hvor nabokontoret skulle bemandes af Christian Bertelsen, hvis altså han ikke var blevet sendt hjem.

Det indledende spørgsmål om, hvordan Kasper Bjerregaard selv synes de første 14 måneder som borgmester er gået, bliver indledt med en højlydt latter.

»Hvis vi nu ser bort fra de ting, jeg er i gang med lige nu, som jeg godt vil kalde en speciel situation, så synes jeg, at der i perioden er sket mange gode ting. Jeg synes, vi er kommet godt i gang med den dagsorden, vi gerne vil have gang i omkring erhverv, hvor det nye erhvervsudvalg er kommet godt i vej, og hvor vi får ret god respons på de ting, der bliver gjort. Det er også altid en opgave at skulle stå for sit første budget. Her var alle undtagen en med, så det tør jeg godt kalde en succes,« siger Kasper Bjerregaard.

Borgmesteren kalder det første år for specielt, hvor man er gået fra krise til krise. Først corona, så flygtninge og siden økonomi.

»Og så har vi på et år afviklet to valghandlinger – en folkeafstemning og et folketingsvalg. Samt et regentbesøg, så jeg vil ikke mene, at det har været superkedeligt. Der har været gang i den. Så overordnet vil jeg sige, at det første års tid er gået fint og vi har fået leveret det, vi gerne ville, men læringsbogen har været stejl, det er der ingen tvivl om. Vi har fået sendt nogle retninger afsted især i budgetaftalen. Vi ved, at vi er i balance i 2023-24, men så kommer der udfordringer til os.«

For Kasper Bjerregaard har det høj prioritet, hvordan borgerne oplever mødet med kommunen.

»Det kommer vi til at se på,« siger han.

Der har lige været et læserbrev i avisen fra en flittig skribent, hvor han skriver, at du skal være glad for, at der ikke venter et kommunalvalg lige om hjørnet. Har han ret i det?

»Jeg ville ikke være bange for at møde vælgerne, men det kan da godt være, at resultatet vil være anderledes end sidst. Og måske et, jeg ikke bryder mig om, men jeg tørt godt stå på mål for det, jeg har gjort og det, jeg har leveret. Jeg kan sagtens se mig selv i spejlet, og jeg synes, at jeg har taget fat på noget, som måske har ligget tidligere. Jeg synes også politisk, at jeg oplever positiv opbakning og en god dialog, men jeg er da glad for, at vi ikke skal i valgkamp nu, for det er hårdt. Selvfølgelig er der larm lige nu, og ser man kritisk på det, vil nogle sige, at det går ad Pommern til, men ser man på, hvad der er blevet leveret, så er jeg helt tryg ved det.«

Ikke sikker på flertal

Føler du, at du har et sikkert og sammentømret flertal bag dig?

»Nahhh – altså det har jeg måske ikke, men jeg har en arbejdende kommunalbestyrelse, hvor der bliver budt ind og vi ser nogle utraditionelle samarbejder. Men det er ikke sådan, at hvis jeg foreslår noget, så ved jeg, at flertallet er hjemme. Det tror jeg faktisk også er sundt. At man skal gøre noget ud af tingene og ikke regne med, at der altid er mindst 14 mandater bag en. Vi har i kommunalbestyrelsen gjort meget for at skabe nogle rum, hvor vi kan være sammen også uden for byrådssalen, og det synes jeg fungerer godt og skaber relationer på tværs. Der var jo efter valget en relativ stor udskiftning i kommunalbestyrelsen, og min fornemmelse er, at man har det godt med hinanden.«

Hvad er det I laver?

»Vi indleder hvert kommunalbestyrelsesmøde med et temamøde. Vi har også været på seminar og snakket plan- og udviklingsstrategi, og havde besøg af Realdania. Og så er det jo sådan, at hvis man er sammen i et døgn, så snakker man både fagligt og socialt.«

Nyt kontor

Nu sidder vi jo på et nyt borgmesterkontor. Du er sammen med kommunaldirektøren rykket fra førstesalen og i stueetagen over for Rådssalen. Nogle har koblet det sammen med den aktuelle Arbejdstilsynssag, men hvad er egentlig meningen med det?

»Det kan jeg sagtens forstå, at man gør, men det handler om noget helt andet. Når jeg får besøg som i dag, kan jeg skrive til folk, at de bare går ind og finder mit kontor og døren er åben. Så det er meget et spørgsmål om at træde frem i organisationen og gøre det lettere for borgere at møde mig. Jeg synes ikke det fungerede med et borgmesterkontor på første sal i et hjørne, hvor man sad lidt i skjul. Mange gæster har tidligere kommenteret på det. Og med mit kontor placeret lige over for byrådssalen så signalerer vi, at her er det politiske rum på rådhuset. Jeg er med på, at det bliver kædet sammen med de andre ting, men det er faktisk tanker, jeg har gået med rigtig længe.«

Med hensyn til den aktuelle sag med kommunaldirektøren – hvad var det så, der fik til at ændre mening fra først at mene, at han ikke skulle sendes hjem og godt kunne fortsætte sit arbejde her på rådhuset, og så til på økonomiudvalgsmødet at stemme for at sende ham hjem?

»Det hele tog jo ekstra fart i uge 7, og medietrykket blev rigtig stort. Også trykket på organisationen, trykket på medarbejderne, på ledelsen og i det hele taget hele vejen rundt. Men det går stærkt i løbet af ugen. Man skal huske på, at Arbejdstilsynet jo ikke har anbefalet en hjemsendelse, men jeg kunne godt se ind i noget, som ikke var rimeligt. Hverken for medarbejderne eller for kommunaldirektøren. For eksempel, hvis man møder ind på arbejde, og der så står et kamerahold foran rådhuset. Det er ikke i orden, og derfor tager jeg beslutningen om at indkalde til et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde, fordi vi er nødt til at drøfte det. I løbet af processen har nogle meldt ud offentligt, at kommunaldirektøren skal sendes hjem, mens andre siger, at det skal vi finde ud af på et møde: I Venstres gruppe var vi afklaret, men vi fandt det ikke rigtigt at melde ud om det. Det skulle ikke foregå på forsiden af avisen, men i en beslutning på et økonomiudvalgsmøde, og så kunne vi være åbne om det bagefter.«

Hvornår hørte du første gang, at der var klaget til Arbejdstilsynet om det psykiske arbejdsmiljø i Kommunaldirektørens Sekretariat?

»Det gjorde jeg, da jeg fik at vide, at Arbejdstilsynet havde været på besøg. De var her flere gange, senest 5. december og så kommer høringsskrivelsen fra Arbejdstilsynet 19. december. Og den fik jeg at se. Derefter gik arbejdet i gang med at svare Arbejdstilsynet. Jeg modtager så afgørelsen fra Arbejdstilsynet 19. januar – hvorefter vi 23. januar nedsætter en styregruppe, for der efter Arbejdstilsynets påbud er nogle helt konkrete opgaver at løse i form af ting, der skal undersøges og at det skal være et eksternt firma, der gør det.« 

Megatræt af det

Hvad tænkte du, at der skulle ske?

»Jeg tænkte, at vi skulle forholde os til det, der kommer. Da jeg læste papirerne fra Arbejdstilsynet og så, hvad der blev beskrevet, var min tanke da, at det er jeg megatræt af. Ikke at folk har meldt ud, som de har gjort, men at det er der. Jeg er sådan set glad for, at de siger det, for så kan vi komme i gang og gøre noget ved det Jeg vil ikke acceptere at være i spidsen for en organisation, hvor folk er utrygge og får ondt i maven af at gå på arbejde. Sådan skal det bare ikke være. Og hvis vi har sådan noget, så gør vi noget ved det. Men da sagen kommer frem i medierne, bliver det en helt anden håndteringsopgave. Generelt skal det være attraktivt at have et job i Norddjurs Kommune. Det skal faktisk være rigtig attraktivt at være på den gang – (Kommunaldirektørens Sekretariat. Red) – og i mit hoved skal det være der, hvor man søger hen, fordi det kunne være megaspændende at arbejde der.«

Kom påbuddene bag på dig – at de var så konkrete?

»Det, jeg læser 19. december, kan jeg godt se, hvor det bærer hen. Men det kom da bag på mig, at det var så massivt og konkret. At der bliver talt om chikane, mobning og krænkende adfærd. Det er meget voldsomt og det ser meget voldsomt ud på papir.«

Man kan jo se på skiltet foran rådhuset, at på et tidspunkt går man fra at have et direktionssekretariat til at have et Kommunaldirektørens Sekretariat. Hvorfor hedder det ikke Borgmesterens Sekretariat?

»Det er der faktisk flere, der har spurgt mig om, men det ligger jo før min tid. Men det er ikke noget, jeg har forholdt mig til. Jeg har bare konstateret, at det hed det, og jeg går jeg måske ikke så meget op i. Men det skal jeg nok gøre fremover.«

Forlig eller dom

Debatten om Skålen har jo også fyldt en del på det seneste. Hvorfor er det lige, at kommunen har indgået et forlig i stedet for at få en dom, hvis man var sikker i sin sag?

»Det er en konkret vurdering. Der er altid en procesrisiko, og derfor blev der lagt en sag frem for kommunalbestyrelsen, og så kunne man tage stilling til om man skulle indgå et forlig og få det afsluttet, eller om man vil gå efter en dom.«

Lidt i samme boldgade. Hvorfor er kommunen gået med til en aftale om fuld fortrolighed mellem parterne og mundkurv til politikerne – at I skal holde mere tæt end Skålen har været?

»Det er jo en del af den snak, der følger i en forligsforhandling. Så snakker man om konditioner, beløb og så videre. Så det var en del af det forligstilbud, vi fik – og så skulle politikerne jo vurdere, om de ville være med til det. Og det var der et flertal, der gerne ville. Sådan er det. Det var en vurdering fra et flertals side.«

Forstår du borgerønsket om mere åbenhed omkring det, der er aftalt? Om det kommer til at koste kommunen flere penge, end der er brugt?

»Ja, det kan jeg sådan set godt forstå. Men jeg synes det vigtige er, at der nu er lavet et forlig og at vi kan komme videre. Det har taget al for lang tid, og det har alle syntes. Ingen har ment, at det har været sjovt. Men nu er der et forlig, som er tilfredsstillende for kommunen, og nu kan vi komme i gang med arbejdet igen.«

Er du enig i, at det har været en farce?

»Det er godt nok et meget direkte spørgsmål. Jeg synes det har været skidt for borgere og kommune, at de har haft en byggeafskærmning at se på i jeg ved ikke hvor mange somre i træk. Det blev et symbol på alt muligt, og det har været træls. Men det undrer mig, at sådan en proces skal tage så lang tid.«

Brikker i et spil

I er blevet en brik i et juridisk spil og er låst fast.

»Ja, præcist. Sådan er det når en juridisk proces, som skal spille sig ud, og det tager rigtig, rigtig lang tid. Og det er bare utroligt synligt, fordi det foregår lige uden for rådhuset. Var det nu et rør ude på en mark, så var det noget andet. Men det her er lige midt i byrummet og mange havde set frem til det her springvand.«

Kommer der et springvand?

»Ha-ha. Nu går det jo ind i et politisk rum igen. Altså skal Miljø og Teknikudvalget starte en sag op, fordi det juridiske er afsluttet og der er lavet et forlig. Der er meget stærke holdninger til, hvad der skal ske. Nogle siger ultimativt, at der skal være et springvand, mens andre siger, at vi nu har mulighed for at gøre noget andet, og det bliver der en helt åben proces omkring. Det skal nok blive en spændende diskussion, men med et mere positivt udgangspunkt.«

Har politikerne været klædt godt nok på til at træffe en beslutning. En siger, at der er blevet stemt i blinde. Er det godt?

»Nej, det er det ikke. Der er jo beskrevet en sag, som er lagt op, og som politiker har man mulighed for at få sagsindsigt, hvis man vil have det. Og det er der ikke blevet bedt om efter hvad jeg ved.«

Kommunalforsker Roger Buch siger du skal tage det alvorligt som borgmester, hvis der er politikere, som ikke føler sig godt nok orienteret. Hvad siger du til det?

»Det skal man da altid tage alvorligt. Og vi skal tage det alvorligt. Jeg har ingen interesse i at putte noget for nogen overhovedet.«

På samme torv står der en pølsevogn, som har været lukket i flere omgange. Jeg har snakket med ejeren, som gerne vil sælge den til kommunen. Har I interesse i det?

»Det er for tidligt at sige, men jeg skal ikke ud at sælge pølser. Det kræver en politisk interesse for det, hvis den skal købes og helt lavpraktisk skal der jo findes penge til det. Og den snak har ikke været der endnu.«

Lukkede møder

Nu nævnte du selv, at der før hvert kommunalbestyrelsesmøde er et temamøde. Hvorfor skal de være lukkede?

»Vi laver ikke mange hemmelige ting og beslutter ingenting på disse møder. Jeg tror, at vi som politikere har behov for nogle rum, hvor vi kan tale en politik sammen uden, at der er nogle, der kigger os over skulderen. Der skal være plads til, at man kan stille det der spørgsmål, som giver en viden, man gerne vil have, men måske ikke eksekvere politisk på. Det kunne blive til en stor historie. Man skal have lov til at blotte sig en lille smule. Måske er man ikke lige så villig til at stille et spørgsmål, hvis det kan udstille en. Vi bruger det til at få skabt et bredt ejerskab og kendskab i kommunalbestyrelsen. Og her skal der være mulighed for at stille det, man måske vil kalde for dumme spørgsmål. Det er ikke for at gemme noget.«

Men det bliver det jo. Ingen kender dagsorden eller referat.

»Det er jo også relativt nyt. Før skete det efter behov, men nu ligger de fast. Også for at tage hensyn til politikernes kalender, for vi går til mange møder, men nu ved de, at det er før alle kommunalbestyrelsesmøder.«

Kunne du ikke forestille nogle af temamøderne kunne være åbne for tilhørere, presse og videooptages?

»Jeg tror ikke selve mødet og snakken kan. Men vi kunne godt offentliggøre plancher og lignende efterfølgende. Der er ikke noget fordækt i det som sådan, men jeg tror det er vigtigt at bevare muligheden for at have politiske snakke uden mikrofon.«

Kommunalbestyrelsesmedlem Diana Therese Mikkelsen, der nu repræsenterer Danmarks Demokraterne, mener, at i det nye Norddjurs – vel med dig som borgmester – sker mere og mere i det skjulte. Har hun ret i det?

»Nej, det håber jeg ikke, og det mener jeg heller ikke. Jeg synes, at vi prøver at lukke os op. Vi inddrager flere i nye udvalg, og vi laver et ekstra borgermøde om budgettet, og streamer et af budgetborgermøderne, som der var stor interesse for. Vi holder også mange borgerinddragende arrangementer om forskellige projekter som klima og Fjellerup Strandliv. Vi skal som politikere passe på ikke at gemme os bag teknikken – og her er det især omkring budgettet svært at forklare folk om et begreb som servicerammen og hvorfor vi ikke kan bruge penge fra en fyldt kasse. Der skal vi gøre mere ud af at forklare, hvorfor vi prioriterer, som vi gør. Hvorfor noget er vigtigere end noget andet. Så kan vi få en ren diskussion om det. Det skal vi være bedre til.«

Har du gjort op med dig selv, om du til næste valg søger genvalg som borgmester?

»Ja, det har jeg. Det vil jeg gerne og det kommer jeg til at gå benhårdt efter. Det er et hårdt job, og det er specielt hårdt lige nu, men det er også spændende, og jeg har nogle tanker om, hvordan jeg synes kommunen skal udvikle sig og ideer at søsætte.«

Der er jo nu en ledig post som folketingskandidat for Venstre i Djurs Kredsen. Den går du ikke efter?

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg synes det her er meget spændende, og min indgang til politik var lokalpolitik. Det, der har konsekvenser for borgerne. Så de må finde en anden og hvor lang tid, der er til næste folketingsvalg.«