Syddjurs henter ny chef for Sundhed og Ældre i Skanderborg

 Niels Moldrup Kappel Diedrichsen afløser Ingelise Juhl, mangeårig ældrechef hos Syddjurs Kommune.

Artiklens øverste billede
Niels Moldrup Kappel Diedrichsen skal fra 1. april køre turen fra Lystrup til Ebeltoft, når han tiltræder som ny Sundhed og ældrechef. Pressefoto

43-årige Niels Moldrup Kappel Diedrichsen bliver ny Sundhed og ældrechef i Syddjurs.

Han kommer fra en chefstilling hos Skanderborg Kommune med den drabeligt lange titel, der er til at få åndenød af, chef for myndighed, udvikling og administration inden for Sundhed, Omsorg og Handicap.

Her har han haft ansvaret for 100 medarbejdere og fire afdelingsledere samtidig med, at han har været tæt involveret i den strategiske udvikling af hele sundheds-, omsorgs- og handicapområdet.

Som ny Sundhed og ældrechef vil Niels Diedrichsen få chefansvaret for kommunens ældrepleje, genoptræning, sundhedsfremme, sygepleje og tandpleje.

Området Sundhed og Ældre i Syddjurs har et budget på ca. 635 mio. kr. og 1.016 medarbejdere. 

Så det er en af de store drenge i klassen, og det bliver ikke mindre i fylde i de kommende år i betragtning af, at der kommer endnu flere ældre til frem mod mod 2030.

Afløser Ingelise Juhl

Niels Diedrichsen starter som ny Sundhed og ældrechef i Syddjurs Kommune den 1. april 2023, hvor han overtager stolen efter Ingelise Juhl.

Ingelise Juhl, 69, har røgtet posten som chef for Sundhed og Ældre siden kommunesammenlægningen i 2006-2007. Hun tager de tre første måneder med i 2023, før hun går på pension.

Niels Diedrichsen, der har taget politikeruddannelsen som cand.scient.pol. (statskundskab) ved Aarhus Universitet, har været ansat i Skanderborg Kommune siden 2008 og har fungeret i en række forskellige roller inden for sundhed- og omsorgsområdet. I 2009 blev han sekretariatsleder inden for Ældre og Handicap og siden 2015 har han været Chef for myndighed, udvikling og administration inden for samme område.


Håndboldmand

Den nye chef er født og opvokset i Flensburg. Han bor sammen med sin familie i Lystrup, hvor han er aktiv på håndboldfronten i Lystrup IF (LIF) både som ungdomstræner og turneringsansvarlig.

I 2019 blev han hyldet som Årets LIF’er for sin store indsats for klubben. Det var håndboldafdelingen, der havde indstillet ham til prisen med bl.a. følgende begrundelse:

»Han er en loyal og god trænerkollega, der uselvisk og flittigt arbejder på at skabe så gode forhold for vores hold som muligt.«



Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.