Jan Petersen fik en uformel henvendelse

Ansatte klagede til daværende borgmester over kommunaldirektør Christian Bertelsens ledelsesstil, men de blev aldrig rejst i det faglige system.

Artiklens øverste billede
Jan Petersen var i 12 år borgmester i Norddjurs Kommune og dannede de fire af dem et tæt parløb med kommunaldirektør Christian Bertelsen, som nu er hjemsendt. Foto: Søren Vendelbo

I fire år - fra 2017 til udgangen af 2021 - kørte Jan Petersen og Christian Bertelsen parløb i den allerøverste ledelse af Norddjurs Kommune. Jan Petersen som socialdemokratisk borgmester og Christian Bertelsen som kommunaldirektør. I det daglige på rådhuset og ud af huset til snoreklip, virksomhedsbesøg, receptioner og hvad der ellers fylder en kommunal topchefs kalender.

Samarbejdet fik en ende, da vælgerne ved kommunalvalget i november 2021 gav Socialdemokratiet en lussing, der kunne mærkes - og Jan Petersen måtte ved årsskiftet en god måneds tid senere forlade borgmesterkontoret og overdrage borgmesterkæden til Venstres Kasper Bjerregaard.

Jan Petersen måtte efter kommunalvalget i november 2021 aflevere borgmesterposten til Venstres Kasper Bjerregaard. Kasper Bjerregaard siger om klagerne over kommunaldirektør Christian Bertelsens ageren på rådhuset i Grenaa, at han ikke har fået klager "ind ad fordøren", mens Jan Petersen fik en uformel henvendelse, som dog aldrig blev formel. Foto: Søren Andersen

Han har afvist ”gennem fordøren”, altså formelt, at have hørt om klager over Christian Bertelsen i oprulningen af det forløb, som efter et alvorligt påbud fra Arbejdstilsynet, har fået et næsten enigt økonomiudvalg - Enhedslistens Ulf Harbo var imod - til at hjemsende kommunaldirektør Christian Bertelsen. Det sker, mens et konsulentfirma undersøger, om der - hvad Arbejdstilsynet vurderer der er konkret mistanke om - er hold i anklager om problemer med det psykiske arbejdsmiljø i Kommunaldirektørens Sekretariat.

Jeg hører, hvad de har på hjerte, hvad der foregår og hvad de finder stærkt bekymrende - og det handler blandt andet om sygefravær og personaleflow

Jan Petersen

Men daværende borgmester Jan Petersen siger, at han i den afsluttende del af sin embedsperiode hørte om problemer med arbejdsmiljøet begrundet i Christian Bertelsens handlemåde over for ansatte.

»Jeg har formentlig ikke kalenderført henvendelsen fra de ansatte, da de bad om fuldstændig fortrolighed. Det lovede jeg dem - og så holdt vi et møde, hvor vi blev enige om, at de skulle gå til de respektive fagforeninger og bede dem rejse en sag i det faglige system. Jeg hører, hvad de har på hjerte, hvad der foregår og hvad de finder stærkt bekymrende - og det handler blandt andet om sygefravær og personaleflow,« siger Jan Petersen.

Stort sygefravær

Af Arbejdstilsynets påbudsskrivelse til kommunen fremgår det konkret, at der fra de ansatte er oplyst om flere kollegers fratrædelser har baggrund i de krænkende handlinger - og det samme gælder sygemeldinger. Her nævnes det i sagens akter, at der i årene 2020 og 2021 har været en sygefraværsprocent på 9,5 procent og 14,1 procent, som må regnes som meget højt - men i 2022 faldt tallet til 2,2 procent.

Sådan noget som det her har jo en masse konsekvenser i sig, når man åbner sådan en diskussion

Jan Petersen

»Jeg var sådan set åben over for, hvordan vi kom videre. Min præmis var, at jeg ikke kunne gøre noget ved de nævnte problemer med mindre jeg fik en formel henvendelse, som kunne give afsæt for det. Sådan noget som det her har jo en masse konsekvenser i sig, når man åbner sådan en diskussion. Derfor bliver vi enige om, at henvendelsen til mig skal de ansatte have dækning for hos deres faglige organisationer, og at de skal medvirke til at gå videre. Med den aftale går vi fra hinanden,« siger Jan Petersen.

Han har således på det tidspunkt en viden om, at der fra de faglige organisationer kan komme en henvendelse med klager over Christian Bertelsens ageren på rådhuset.

Overvejer næste træk

»Derfor forbereder jeg mig på, hvad der i så fald skal ske - og hvordan jeg personligt skal håndtere den. Hvordan skal jeg reagere - for det er jo ikke noget, man lige med det samme går rundt i embedsmandsapparatetet og spørger ind til. Man spørger ikke rundt om, hvad andre mener, så jeg vurderer, hvordan jeg skal reagere i embedet og hvordan jeg kan involvere dem, det berører. Derefter venter jeg på henvendelsen - og jeg har tænkt over, hvad det rigtige træk vil være, når den kommer, for der skal reageres på en eller anden måde. Det er der ingen tvivl om.«

Jeg var ikke interesseret i, at sagen skulle drukne i et kommunalvalg og var bevidst om risikoen for, at den også kunne have et politisk element i sig

Jan Petersen

Men der sker så ikke noget?

»Nej, jeg får ikke nogen henvendelse, men jeg spørger et par gange de medarbejdere, som jeg havde holdt møde med, om der er noget på vej. Jeg ser ind i et efterår med et kommunalvalg i november. Selvfølgelig er der opgaver, der skal klares, og man passer som borgmester sit arbejde. Jeg var ikke interesseret i, at sagen skulle drukne i et kommunalvalg og var bevidst om risikoen for, at den også kunne have et politisk element i sig. Men det må jeg ignorere, fordi tingene jo er som de er. Så jeg er da interesseret i, om der er bevægelse i landskabet og er klar til at navigere i det terræn på den korrekte måde. Men henvendelsen når ikke at komme inden jeg går af som borgmester.«

Nej - men det er så først sket nu. Hvordan er du blevet orienteret. Sker det først, da Arbejdstilsynet sender påbuddet til kommunen?

»Ja - påbuddet fra Arbejdstilsynet er min første viden om, at der ligger en sag. Og havde der allerede i 2021 været involvering af Arbejdstilsynet, ville jeg have fået det at vide. I 2021 var det en anden vej, der skulle følges, men hvad der siden har udløst henvendelsen til Arbejdstilsynet, har jeg ikke nogen viden om. Jeg hører først om den aktuelle udvikling, da den bliver et emne for økonomiudvalget, hvor jeg ikke har en plads. Jeg har heller ikke viden om, hvad der er foregået i økonomiudvalget og vil heller ikke kommentere på det.«

Snebolden ruller sig større

Det er mediernes interesse for først Arbejdstilsynets påbud og siden hjemsendelsen af Christian Bertelsen, der gør Jan Petersen interessant at interviewe, da sagen dukker op og snebolden ruller sig større og større.

»Jeg vælger med det samme at sige, at jeg ikke havde fået en formel henvendelse fra ansatte, og så er det naturligvis enhver journalists pligt at følge op med et spørgsmål om jeg så har fået en uformel henvendelse. Og her er det korrekte svar jo, at det har jeg. Her kan man ikke rende rundt og have én mening udadtil og en anden mening indadtil. Man må sige det samme begge steder.«

Kommunaldirektør Christian Bertelsen og daværende borgmester Jan Petersen dannede parløb i fire år med en fast arbejdsfordeling. Borgmesteren tog sig af det politiske og kommunaldirektøren af forvaltningen. Foto: Norddjurs Kommune

Hvordan fungerede dit fire år lange parløb med kommunaldirektør Christian Bertelsen? Har du aldrig oplevet situationer, hvor der er medarbejdere, som er blevet skidt behandlet af ham - og som de nu har klaget over til Arbejdstilsynet?

»Det er et samarbejde, som af naturlige grunde er meget tæt mellem en borgmester og kommunaldirektør, og det tjener ikke noget formål, at alle de elementer, som indgår i samarbejdet, bliver en del af en offentlig debat. Så vil den nødvendige fortrolighed forsvinde. Men det kan da godt være, at min måde at fungere på, er at jeg er vant til, at folk siger mange ting til mig, og derfor har jeg måske ikke været så opmærksom på, hvad der kunne være af den slags, som der nu er klaget over. Nogle gange har jeg da været afhængig af, at nogle diskret har sagt til mig, hvis der var noget, som de var kede af. Eller hvis de var ude for noget, som de ikke syntes var i orden. Det har jeg da taget til mig og tænkt, hvordan jeg kunne være opmærksom på det, så jeg kunne reagere på det. Men situationer som de nævnte i klagen til Arbejdstilsynet, har jeg ikke været i.«

Arbejdsfordeling

I havde en arbejdsfordeling, hvor du tog dig af det politiske og kommunaldirektøren af forvaltningen?

» Ja. For mig er det svært at forestille sig andet. Derfor valgte jeg også fra starten at sige, at jeg ikke var medlem af direktionen og ikke detaljeret inde i det administrative rum. Jeg har grundlæggende altid været optaget af, hvordan borgerne havde det med det, vi gjorde og arbejdet med det strategiske perspektiv for kommunen. Det har været mine to hovedfokuspunkter. Så er der en masse hverdagsting, hvor det den ene dag handler om en børnehavestrategi, hvor vi bygger børnehaver om, og næste dag måske om, hvordan vi skruer et budget sammen. Derfor har jeg altid været meget tilbageholdende med at gå ind i det indre liv i organisationen, hvor man via MED-system, tillidsrepræsentanter og ledere, der skal have lov til at lede uden at der kommer en politiker og korrigerer.«

Kun helt overordnet er Jan Petersen som borgmester blevet orienteret om eksempelvis sygefravær og personalegennemstrømning i organisationen. Så han har ikke hørt de eksakte tal fra Kommunaldirektørens Sekretariat.

Fik forklaring på farvel

»Når jeg har fået mere detaljerede tal, så er det sket på baggrund af, at de er lagt på bordet foran mig. Jeg har ikke selv søgt efter dem med mindre nogen rettede min opmærksom på det. Og jeg har ikke en præcis erindring om det på afdelingsniveau. Heller ikke specifikt i Kommunaldirektørens Sekretariat. Men jeg ved da, at vi på direktionsgangen havde nogle langvarige sygemeldinger, og de sætter naturligvis deres præg på statistikken. Jeg botaniserede først på det, hvis nogen bad mig om det, og det skete ikke her ud over den uformelle henvendelse til mig.«

Nogle gange fik jeg en forklaring på, at der var medarbejdere, som var forsvundet i organisationen, men ikke noget der satte mig på et spor til, at der var noget galt

Jan Petersen

Tænkte du nogle gange over, at der var stor udskiftning i personalet i Kommunaldirektørens Sekretariat. Som hvis nogle pludselig var væk og nye dukket op?

»Jeg vil nok sige, at i efteråret 2021 havde jeg ekstrem fokus på kommunalvalget og afventede, at der skulle komme en henvendelse i det faglige system. Nogle gange fik jeg en forklaring på, at der var medarbejdere, som var forsvundet i organisationen, men ikke noget der satte mig på et spor til, at der var noget galt. Det var kun medarbejderhenvendelsen, som gjorde det. Når vi er så tæt på et kommunalvalg, så er vi gået i valgkamp forstået på den måde, at man var tilbageholdende med politiske initiativer. Her var jeg jo i den sidste tid inden valget en politiker, som søgte genvalg, så det lagde nogle begrænsninger på, hvad du kunne gøre i forhold til administrationen. Det har altid været en æressag for mig ikke at bruge administrationen til noget politisk.«






Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.