Borgmester: Noget kunne måske være gjort anderledes

Det er ikke let at fange borgmester i Norddjurs, Kasper Bjerregaard, (V), i disse dage.

Sagen om kommunaldirektør Christian Bertelsen, der har ført til påbud fra Arbejdstilsynet om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø i kommunaldirektørens sekretariat, har givet borgmesteren en mere end fyldt kalender og medvirken i det ene møde efter det andet.

Men mandag formiddag lykkedes det for avisen at få borgmesteren til telefonen til et kort interview dagen efter, at kommunen udsendte en pressemeddelelse, som fortæller, at et næsten enigt økonomiudvalg - med Enhedslistens Ulf Harbo som eneste undtagelse - har besluttet at sende kommunaldirektøren hjem og fritage ham fra tjeneste, mens et konsulentfirma er sat på opgaven med at undersøge de påståede verbale krænkelser af medarbejdere.

Den opgave gik konsulentfirmaet i gang med mandag på Grenaa Rådhus - og det hedder i påbuddet fra Arbejdstilsynet, at Norddjurs Kommune har en frist til 1. april til at færdiggøre undersøgelsen og efterleve et påbud om at kigge nærmere på det psykiske arbejdsmiljø omkring kommunaldirektøren.

Sager ikke rejst

Både den daværende borgmester, socialdemokraten Jan Petersen, og den nuværende, Venstres Kasper Bjerregaard, har pointeret, at de via en officiel henvendelse ikke har hørt om de påståede krænkelser - som eksempelvis, at Christian Bertelsen har ”rullet med øjnene”, når nogle på møder har sagt noget, han ikke bryder sig om, eller at han har skældt folk ud i fuld offentlighed og bagtalt andre i møder og forsamlinger. 

Jan Petersen har dog fortalt, at han i efteråret 2021 fik en henvendelse fra medarbejdere fra rådhuset og bad om, at den af medarbejderne ville blive håndteret i deres faglige organisationer - men siden hørte han ikke mere. I dag siger han, at han han ærgret sig over, at der ikke er blevet klaget gennem det faglige system i form af tillidsrepræsentanter og faglige organisationer, mens Kasper Bjerregaard gang på gang har understreget, at han kun tager sig af sådanne sager, hvis de ”kommer ind ad fordøren” - altså rejses af tillidsrepræsentanter.

Her har avisen spurgt Kasper Bjerregaard, hvordan det harmonerer med, at man i Norddjurs Kommune har en såkaldt whistleblowerordning, hvor medarbejdere trygt kan rapportere, hvis de opfanger eller selv udsættes for noget, de ikke finder i orden.

»Havde vi fået henvendelser om det psykiske arbejdsmiljø i kommunaldirektørens sekretariat, vil jeg anse det som en henvendelse, der kommer ind ad fordøren, som jeg har kaldt den rigtige fremgangsmåde i sager som denne. Så den ville være blevet behandlet af os i ledelsen af kommunen,« siger Kasper Bjerregaard.

Gennem årene har vi på avisen også hørt, at der var problemer med tonen, et stort sygefravær og personalegennemstrømning i kommunaldirektørens sekretariat. Men ingen ville stå frem og sige noget til citat, så vi kunne skrive om det. Vil du virkelig mene, at du aldrig har hørt noget i samme retning?

»Sagen har jo vist, at vi nok er flere, der har hørt noget, som vi burde have reageret på. Jeg kan da også godt se nu, hvor sagen har kørt en uges tid, at der måske er noget, som nok skulle have været håndteret anderledes«, siger Kasper Bjerregaard uden at konkretisere, hvad det er.

Det er jo ikke første gang, at vi som journalister oplever, at der er ansatte i Norddjurs Kommune, som ikke tør udtale sig. Er der så ikke noget galt?

»Jo, og sådan skal det ikke være. Det kan jeg ikke acceptere og det vil jeg gerne være med til at rette op på. Norddjurs Kommune skal være en god arbejdsplads, og hvor man trygt kan passe sit arbejde. Og hvor man har ret til at lufte sin bekymring eller utilfredshed, hvis man oplever noget forkert,« siger Kasper Bjerregaard.

I Arbejdstilsynets notat efter tilsynsbesøg på Grenaa Rådhus nævnes det, at der er ansatte, som ikke har turdet sige, at de har oplevet krænkende handlinger - og at det derfor ikke kan læses i den Arbejds Plads Vurdering, der er lavet.

SF’er vil ændre regler

SF’s medlem af økonomiudvalget, Kasper Vindbjerg, har undret sig over, at der ikke er kommet klager over det psykiske arbejdsmiljø via whistleblowerordningen.

»Det er helt tydeligt, at vores whistleblowerordning ikke virker efter hensigten, vi får ikke de henvendelser, vi har brug for at kunne handle på det politisk. Der skal større tillid til,« siger han til TV2 Østjylland. 

»Når vi ikke får henvendelser dér, men gennem pressen, er de svære at håndtere politisk og tage hånd om. Vi vil gerne skabe det bedst mulige arbejdsmiljø, men det kræver, at vi får henvendelserne,« siger Kasper Vindbjerg, der mener, at ordningen skal ændres. 

Han siger videre til TV2 Østjylland, at han dog ikke kan sætte en finger på, hvad der er galt med den nuværende ordning. Derfor vil han have medarbejdernes input til, hvordan man laver en ordning, de har lyst til at bruge.