Udvalgsformand: De gode tider vender ikke tilbage

Det var ikke rigtigt af Norddjurs Kommune at aflyse rengøring hos kommunens ældre og handicappede, som har krav på at få gjort rent, som de er visiteret til. Kan rengøringspersonalet ikke møde af en eller anden grund, skal der tilbydes erstatningsrengøring. Det fremgår af Serviceloven.

Og nu er Ankestyrelsen ude med, hvad der kun kan ses som en hård kritik af, at Norddjurs Kommune politisk har besluttet at ændre rengøring hos den samme gruppe borgere fra hver anden til hver tredje uge. Det kan ikke blot ske med et pennestrøg, men skal individuelt vurderes hos den enkelte borger, som skal have en begrundelse for ændringen at forholde sig til.

Kommunen har allerede beklaget, at man fejlagtigt brugte krigen i Ukraine og den stigende inflation i samfundet som begrundelse for den forringede rengøring - og aktuelt er det så Ankestyrelsen, der i de første afgørelser efter klager fra ramte borgere, vender tommelfingeren ned for hvad et flertal i kommunalbestyrelsen hastede igennem uden at leve op til den høringsproces, som ellers på fint papir er stillet Ældrerådet og Handicaprådet i udsigt.

Borgmester med nyt standpunkt

Efter et forslag fra borgmester Kasper Bjerregaard, (V), der mødte op til et kommunalbestyrelsesmøde med et forslag om at springe høringsprocessen over for at et sparemål hurtigere kunne blive nået - selv om han inden på gruppeformandsmøde og i økonomiudvalget gik ind for at respektere en høring. Men det gik et flertal imod.

Den konservative formand for Voksen og Plejeudvalget, Mads Jensen, som mod slutningen af 2022, præsenterede en budgetoverskridelse på 16,3 millioner på sit område - og som betød en massiv spareplan, er klar over, at der kommer kritik, når det viser sig, at man ikke har været på rette vej politisk.

»Det er jo en del af spillet. Er der fortjente hug til os, så tager vi imod dem og tager ansvaret,« siger han.

Men der blev jo i kommunalbestyrelsen stillet spørgsmål til, om man var på sikker grund med det her. I må jo så fra forvaltningens side være rådgivet om, at det var man?

»Når vi beslutter os for disse tiltag for at stabilisere økonomien, så går jeg ud fra, at det er noget, vi kan gennemføre. Både lovligt og i praksis. Og fra nytår er der indført en ny sagspraksis, hvor man skal vurdere lovgrundlaget i det politiske arbejde. Om der er hjemmel til det, vi arbejder med. Det er kommet som en tilføjelse på nationalt plan efter minksagen,« siger Mads Jensen.

På sikker grund

Men har du følt dig på sikker grund hele vejen?

»Det har jeg. Jeg forventer, at der er styr på tingene fra forvaltningens side. Som politiker skal jeg bruge min tid på at afveje, hvad der er rigtigt at gøre. Det er ikke politikernes opgave at undersøge lovgivningen. Jeg har tiltro til, at forvaltningen klarer det. Tingene skal hænge sammen sådan, at forvaltningen udarbejder en sagsfremstilling til os politikere - og vi træffer så afgørelserne.«

Hvad siger til den skarpe kritik, der er kommet af Norddjurs Kommune?

»Jeg synes da, at det er ærgerligt, at vi er endt her. Jeg vil ikke sige, at jeg bliver ked af eller berørt af kritikken. Men vi anerkender og beklager, at der har været noget, som ikke har fungeret og der ikke har været lovhjemmel til. Så retter vi ind og ændrer på de procedurer, hvor vi kan og kører videre på forløbet.

Voksen og Plejeudvalget er jo et af de tunge områder i en kommune. Viser det her forløb ikke bare, at det nærmest er umuligt at lægge et budget for, hvad det koster?

»Det er i hvert fald et område - uanset om vi ser på sundhed og omsorg eller socialområdet - som er i konstant bevægelse og dynamisk. Borgerne kan få nye behov. Men det skal kunne lade sig gøre at budgettere med udgifterne, selv om det svært. Og når vi i Norddjurs budgetterer til loftet hver gang, så gør vi det ikke lettere for os selv. Men det har der været historik for, at vi gør. Jeg kunne godt tænke mig lidt luft og en buffer, så hvis der var plads til merforbrug og uforudsete udgifter, så kunne jeg godt være en fortaler for det. For at undgå, at vi igen og igen kommer ud for en situation, hvor vi midt på året skal finde store besparelser. Jeg følte, at vi var nødt til at handle hurtigt i efteråret, så man ude på institutionerne kunne vide, hvilken økonomi, der ville være i 2023.

Slut med rutsjebanen

Du har jo argumenteret med, at det skal være slut med rutsjebaneøkonomi, hvor der hele tiden ændres i serviceniveau.

»Præcis - og det står jeg ved. For vi kan ikke byde hverken borgere eller medarbejdere det. Vi ser jo også, at Kommunernes Landsforening peger på vigtigheden af, at man får det på, hvilke forventninger vi må have inden for vores velfærdssystem. I løbet af foråret får vi i udvalget en budgetanalyse, hvor alt bliver kigget igennem og hvor vi ser på, hvordan Norddjurs ligger på forskellige områder i forhold til lovgivningen. Hvor ligger vi med service over, hvad der er et lovmæssigt krav? Det vil blive et redskab, som vi kan bruge til at regulere og se på, om tingene kan gøres anderledes.«

Mangler personale

Mads Jensen understreger, at det også hører med til udfordringerne på hans udvalgsområde, at der er store problemer med at rekruttere det nødvendige personale til at løse opgaverne.

»Derfor kan vi ikke blive ved med at tilbyde og bygge på, hvis vi ikke er nok til at klare tingene ude hos borgerne. Det er en kompleks tid, vi kigger ind i.

Hvad siger du til det forslag, som Enhedslistens Ulf Harbo er kommet med her i avisen, hvor han mener, at I som politikere skal inddrage borgerrådgiveren mere aktivt og lade ham vurdere, om I beslutter noget, som er forkert over for borgerne?

»Jeg tænker, at borgerrådgiverens primære rolle skal være at rådgive borgerne - og ikke os politikere. Hvad forvaltningen så har brug for for at servicere os, har vi allerede. Vi har jurister og det mandskab, der skal til internt i kommunen. Borgerrådgiveren skal ikke være forvaltningsrådgiver efter min mening. Jeg har stor respekt for det arbejde, som borgerrådgiveren yder - og vi skal da også reklamere mere for ham og hans funktion, for det er vigtigt, at borgerne ved, han findes. Også for borgerne er det her jo et komplekst område - og her har borgerrådgiveren en vigtig rolle. Han er uvildig og har jo sagt - måske lidt i sjov - at borgmesteren og kommunaldirektøren ikke bestemmer over ham. Han er der for borgernes skyld.«

Tingene sat på spidsen

Når jeg har besøgt ældre og handicappede i deres eget hjem - som enten har fået rengøring aflyst eller er blevet varslet om rengøring hver tredje uge i stedet for hver anden - så hører jeg jo om brødkrummer og nullermænd på gulvene og om frygten for, om toilettet er rent nok til, at man kan have gæster på besøg. Hvad ville du selv synes om kun at få gjort dit badeværelse ren hver tredje uge?

»Jeg mener jo, at man skal have gjort rent i det omfang, som man er visiteret til. Ud fra det behov, man har. Om jeg selv vil være tilfreds med at få gjort rent i mit eget hjem hver tredje uge, synes jeg er at sætte tingene lidt på spidsen. Der skal gøres rent efter behovet hos vore borgere.«

Men det får de så ikke, når I politisk beslutter at gå fra hver anden uge til hver tredje. De var jo visiteret til rengøring hver anden uge?

»Så er vi igen inde og kigge på det, der hedder det variable serviceniveau. Og der har vi erkendt, at der er lavet fejl og det var ikke et værktøj, som vi brugte rigtigt. Er man visiteret til rengøring hver anden uge, skal man have gjort rent hver anden uge. Det får de også stadigvæk som et resultat af afgørelserne fra Ankestyrelsen. Og med individuel vurdering af de enkelte borgere.«

Minimum hver tredje uge

Men er det jeres plan, at vurdere borgerne igen hver for sig - og så fastholde, at kvalitetsstandarden i Norddjurs hedder rengøring hver tredje uge?

»Rengøring hver tredje uge er vores minimum. Hvis en borger er visiteret til at få gjort rent hver anden uge efter at hans eller hendes behov er vurderet, så holder vi fast i det. Vi vil ikke generelt beslutte os for, at alle kun har rengøring hver tredje uge. Vi har taget en politisk beslutning om, at der i Norddjurs kan visiteres ned til hver tredje uge. Det kan man så kalde minimumsniveau eller kvalitetsstandard - som det vi arbejder efter. Så nogle vil opleve at gå fra hver anden til hver tredje uge, fordi det har vi politikere givet lov til. Førhen hed det hver anden uge. Og det blev så efter de økonomiske problemer i 2018 ændret til hver tredje uge - og så i en periode hver anden.« 

Og det er vel, hvad du betegner som en rutsjebane?

»Ja, det er rigtigt. Men jeg tænker ikke, at med den fremtid, vi ser ind i, vil vi kunne love rengøring hver anden uge hos alle. Det er et andet spor, som vi bevæger os på nu, og vi kan ikke blive ved med at sige, at vi skal tilbage til noget, som vi kunne før. Man skal ikke sammenligne det, vi er ude for nu, med hvad der skete før 2018. Det er en helt anden situation nu, og nogle helt andre udfordringer, vi ser ind i. På medarbejdersiden vil vi fortsat have rekrutteringsudfordringer. Vi har ikke mandskab til at love et bedre niveau. Det er tydeligt at se - og når den økonomiske ramme er stram, kan det ikke bære. Derfor er vi nødt til at prioritere, så jeg ser frem til med analysen at få et bedre overblik over et stort område med mange opgaver.«