47-årige virksomhedsejer fra Ugelbølle går efter plads i Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Midt

Anja Juhl Jensen er sammen med de mere kendte, de mangeårige lokalpolitikere Claus Wistoft og Else Søjmark, kandidaterne på Djursland til de 16 pladser i Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Midt.

Artiklens øverste billede
Anja Juhl Jensen, globetrotter og selvstændig erhvervskvinde med bopæl i Ugelbølle, men i de unge år bosat i Ramten, er en af 51 kandiater til de 16 pladser i Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Midt. Pressefoto

Anja Juhl Jensen, 47, er hooked på at få en plads i Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Midt. 

Der er opstillet 51 kandidater, og de 16, der får flest stemmer, får en plads i repræsentantskabet.

Alle, der medlem af TryghedsGruppen, versus kunde i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere, kan stemme fra 23. januar 2023 og frem til 10. februar.

Valgresultatet offentliggøres 14. februar.

De, som kan stemme, er blevet kontaktet via e-boks, e-mail eller fysisk brev.

Sammenlignet med de to andre kandidater på Djursland, lokalpolitikerne Claus Wistoft (V) i Syddjurs og Else Søjmark (A) i Norddjurs, nuværende medlem af Regionsrådet, er Anja Juhl Jensen et mere ubeskrevet blad.

Men uden at forklejne de to andre, har hun en noget anden personlig profil.

Stammer fra Ramten

Anja Juhl Jensen er bosat i Ugelbølle, hvorfra hun sammen med sin mand driver virksomheden Belance, forkortelse af ordene Bedre Balance.

Virksomheden arbejder, som navnet næsten fortæller, med IT og bæredygtighed og med bedre balance mellem arbejde og privatliv.

Anja Juhl Jensen har en Mini MBA i Bæredygtig Ledelse, er uddannet Climate Reality Leader og har taget yderligere to uddannelser med fokus på bæredygtig bestyrelsesarbejde.

Hun kommer oprindeligt fra Ramten. Hun er datter af tidligere vognmand Svensson. 

Anja Juhl Jensen blev student fra den daværende Grenaa Handelsskole, nu Viden Djurs, i 1995.

Jeg er et godt eksempel på en af dem, som nærmest ikke kunne komme væk fra Djursland hurtigt nok efter studenterhuen var sat på.

Globetrotter

Efter studentereksamen kunne Anja Juhl Jensen ikke hurtigt nok komme væk fra lokalområdet og ud i verden for at se sig omkring.

»Jeg er et godt eksempel på en af dem, som nærmest ikke kunne komme væk fra Djursland hurtigt nok efter studenterhuen var sat på. Jeg vendte først hjem otte år senere. I den mellemliggende periode nåede jeg forbi Schweiz tre gange, sammenlagt 1½ år, jorden rundt med rygsæk, fire måneder i Slovenien, seks måneder i Esbjerg og 3½ år i Polen, hvor jeg blandt andet arbejdede på Den Danske Ambassade,« fortæller hun.

Efterfølgende flyttede hun til Aarhus og nu Ugelbølle. 

»Jeg har været ansat godt 17 år hos IBM, hvor jeg har arbejdet med store kunder som f.eks. Arla, Maersk, ISS, Novo Nordisk, Nestle, UPM, Det Norske, Tyske og Danske Forsvar, samt mange andre virksomheder. Chatbotten der kører hos ca. halvdelen af de danske kommuner, også i både Nord- og Syddjurs har jeg været medarkitekt på, at designe.«

Anja Juhl Jensen har talt sammen, at hun har besøgt 67 lande. Bryllupsrejsen gik til, af alle steder, Nordkorea.

Turen til det lukkede land holder hun jævnligt foredrag om. Det næste i rækken er 2. februar i Nørre Djurs Hallen.

Tryg skal lægge om

Anja Juhl Jensen går til valg på forebyggelse, og at Tryg skal lægge om til, at blive et mere proaktivt forsikringsselskab i stedet for reaktivt. 

»Det betyder, at jeg mener, at Tryghedsgruppen skal donere flere penge til projekter, som kan være med til at undgå, at skader opstår eller minimere deres omfang. Det kunne f.eks. være vildtfløjter på bilerne, så vildtet ikke løber ud foran bilen. Det kunne også være lækagesensorer, så man tidligt opdager en eventuel lækage og undgår en høj vandregning eller fugt der trækker op i isolering,« forklarer hun.

De sidste to måneder har hun undervist i skifitness hos TRIF Fitness i Rønde.

»Jeg håber, jeg har bidraget til, at lidt færre i Rønde og omegn kommer hjem med skiskader. I dag donerer Tryghedsgruppen i forvejen en del til forebyggende arbejde i form af støtte til livreddertjenester ved strandene, støtter fysiske aktiviteter og tilbud imod f.eks. ensomhed, som alle også kan være med til at forhindre såvel fysiske som psykiske skader. Jeg håber, at kunne supplere disse donationer med endnu flere projekter med fokus på forebyggelse af skader. Det gør, at en masse mennesker slipper for en masse bøvl, Tryg og Alka sparer penge og så er det bæredygtigt.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.