Jens Bjørn Andersens kærlighed til Venstre nok svækket - men ikke nok til at indlevere skilsmissepapirerne

Mols politikerens overvejelser om at droppe Venstre efter, at partiet hoppede i kanen med Mette Frederiksen, bliver ikke til noget, oplyser han på Facebook.

Artiklens øverste billede
'Venstre ved man, hvor man har,' har partiet haft som valgslogan. Jens Bjørn Andersen har haft svært ved at tage sætningen i sin mund, men julemåneden er brugt til, at han fortsat erklærer Venstre sin kærlighed, men mest på det lokale plan. Pressefoto

Venstres byrådsmedlem, molboen Jens Bjørn Andersen, har efter dannelsen af SVM-regeringen været godt og grundigt af tingene, kunne Adresseavisen fortælle før jul. 

Partiformand Jakob Ellemann-Jensen spiller bold med Venstres troværdighed, mente således Jens Bjørn Andersen, og han fortalte, at han ville bruge resten af julemåneden til seriøst at overveje at forlade Venstre og måske skifte til Liberal Alliance, som han en kort overgang tidligere har været medlem af.

Sådan lød det fra Jens Bjørn Andersen:

»Det ultimative, og helt nødvendige, krav om en advokat-vurdering af fru Frederiksen er tilsyneladende byttet ud med ministerbiler, og lur mig om ikke en uvildig undersøgelse af FE-sagen går samme vej.

Venstre ved du, hvor du har - Not.

Troværdighed er alfa og omega for mig som politikker, og jeg vil bruge resten af julemåneden til at finde ud af, om det er foreneligt med mit medlemskab af Venstre.«

Betaler kontingent

På årets første dag siger Jens Bjørn Andersen nu, at der ingen bukser bliver ud af det skind. Med andre ord forbliver han i Venstre.

»Kontingentet til Venstre skal betales her i starten af januar, og det har jeg tænkt mig at gøre,« fortæller han på Facebook.

»Jeg har det stadigvæk svært med, at Venstre har gjort Mette Frederiksen til Statsminister. At man siger ét før et valg, og gør det diametralt modsatte umiddelbart efter er ikke comme il faut i min bog, men det ligger ikke til min natur, at løbe af pladsen. Det kan selvfølge blive en sidste udvej, men jeg har gjort min stillingtagen op som følger. 

Det virker umiddelbart oplagt at søge indflydelse, men også kortsigtet. 

Kan Venstre være synlig i regeringssamarbejdet? For der er ingen tvivl om, at der skal leveres. Der skal leveres på de borgerlige mærkesager, men betyder det så ikke, at der også skal gives noget den anden vej? Hvad gør Venstre ved næste folketingsvalg. Vil man vælte regeringen? Har vi overhovedet en statsministerkandidat eller accepterer vi stiltiende fru Frederiksens herredømme?,» lyder en byge af spørgsmål fra Venstres enfant terrible i Syddjurs Byråd.

Højt til loftet

Tilsyneladende er det loftshøjden i Venstres gruppeværelse på Rådhuset i Ebeltoft, der har været mest afgørende for Jens Bjørn Andersens beslutning om at blive, hvor han er.

»Jeg føler mig godt tilpas hos Venstre i Syddjurs og værdsætter samarbejdet med byrådsgruppen. Og der er heldigvis højt til loftet hos Venstre i Syddjurs, hvilket sagen om udbud af 10. klasse b.la. beviste. Jeg brænder for lokalpolitik, og her er der heldigvis stor mulighed for indflydelse. 

Jeg gik bl.a. til valg på at holde ungdomsskolerne åbne i skolernes ferie, så de unge mennesker har et sted at gå hen, og vel at mærke et sted med dygtige medarbejdere, der kan sætte nogle rammer for deres samvær. Med opbakning fra min byrådsgruppe, og efterfølgende byrådet, kan vi i 2023 se frem til netop det.«

True med at blive

Stor ståhej for ingenting?

Da Adresseavisen spurgte Venstres lokalformand Niels Søren Rasmussen, om han havde drøftet Jens Bjørn Andersens personlige kvababbelser med sin partifælle var svaret:

»Nej, jeg kender kun til Jens Bjørn Andersens overvejelser fra avisen.«

På daværende tidspunkt, vidste lokalformanden ikke, om det vil blive en dreng eller pige.

Måske kunne Jens Bjørn Andersens havde sparet sig for at bruge julen på sine moralske anfægtelser, hvis han havde kendt det gamle Svend Auken bonmot.

”Man skal aldrig true med at gå – man skal true med at blive!.”

En af afdøde Svend Aukens personlige ledetråde, som han flot formulerede, da han tabte det såkaldte ’Formandsopgør’ i Socialdemokratiet i april 1992 til senere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og blev den første S-formand som blev væltet af sine egne.


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.