»Det er en velovervejet beslutning fra min side«

Den kommende formand for Erhvervsudvalget ser det som en klar fordel, at hun selv har fingrene nede i dejen i det private erhvervsliv, men hun vil gå ydmygt til værks som ny formand og være meget lyttende til, hvad de nye udvalgskolleger byder ind med.

Artiklens øverste billede
Stinne Kvorning har aldrig være ungdomspolitiker, og hun er heller ikke enig med Liberal Alliance i alt. Efter et læreår i Kommunalbestyrelsen, føler hun sig nu klar til formandsjobbet i Erhvervsudvalget. Pressefoto

»Jeg ser frem til et godt samarbejde med de andre fire i Erhvervsudvalget og vil bruge den kommende tid på at blive godt klædt på til opgaven sammen med Niels Ole Birk, så der bliver tale om en god overdragelse af opgaverne,« lyder det beskedent fra 35-årige Stinne Kvorning (I), efter alle solemærker at dømme bliver ny formand for Erhvervsudvalget fra årsskiftet.

Hun havde ikke lige set den komme, at hun efter godt 11 måneder i lokalpolitik skulle overtage en formandspost fra en rutineret rotte som Niels Ole Birk.

»Jeg er selvfølgelig stolt over at få sådan et tilbud, men jeg skulle lige hjem og se min mand i øjnene, før jeg sagde ja tak til Jens [Meilvang, red.).«

Hun og ægtefællen, elinstallatør Per Kvorning, driver i fællesskab virksomheden El-Trik Djursland El-service med base i Auning.

»Det har vi gjort i en del år nu i et partnerskab, hvor det administrative og kundekontakten er mit primære arbejdsfelt. Det startede i det små som en enkeltmandsvirksomhed, men da vi overtog Justesen El i Allingåbro er det eskaleret, så vi i dag er ti ansatte. Jeg kom med i virksomheden, da jeg stoppede som socialrådgiver ved Randers Kommune.«

Jeg synes, det er en klar fordel, at jeg kan byde ind med mine erfaringer, fordi jeg har foden nede i erhvervslivet, men tro nu ikke, at jeg kommer og vil revolutionere det hele.

Stinne Kvorning

Godt klædt på

Med sin baggrund i det lokale erhvervsliv føler Stinne Kvorning sig godt klædt på til formandsjobbet.

»Jeg synes, det er en klar fordel, at jeg kan byde ind med mine erfaringer, fordi jeg har foden nede i erhvervslivet, men tro nu ikke, at jeg kommer og vil revolutionere det hele. Tværtimod vil jeg fornemme, hvad der rører sig i udvalget og komme tættere på, hvad Erhvervsudvalget arbejder med. Min opgave bliver at være understøttende og byde ind med, hvad jeg har af erfaringer og viden,« understreger hun.

Stinne Kvorning erkender, at indtoget i lokalpolitik har været mere end spændende, men også at læringskurven har været stejl som ’det skaldede bjerg’ , Mont Ventoux, på Tour de Franceruten.

»Det har været et helt vildt år, med en meget stejl læringskurve på godt og ondt. Jeg har skullet lære meget, men også vænne mig til kontrasten fra kommunalbestyrelsesarbejde til min hverdag i erhvervslivet. Beslutningsprocesserne er noget længere i lokalpolitik. Sagt med et smil på læben, så rider man ikke samme dag, som man sadler i politik,« lyder det med et grin.

Ros til kommunen

I bund og grund er det Stinne Kvornings opfattelse, at der er en bred opfattelse i Kommunalbestyrelsen af, at Norddjurs er tjent med et velfungerende erhvervsliv.

»Det synes jeg klart, man fornemmer, og det uanset, om man er blå eller rød. Det er i alles interesse, at vi har et godt og sundt erhvervsliv med både små og store virksomheder.«

Selv har hun qua sit virke i El-Trik Djursland El-service kun godt at sige om samarbejdet med embedsværket i Norddjurs Kommune.

»Vi har et godt samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen om de flexjobbere, vi har ansat i vores virksomhed. Det har vi kun ros tilovers for.«

»Da vi i sin tid byggede ny domicil i Auning, oplevede vi også en oprigtig interesse fra sagsbehandlernes side. Vi havde en god dialog om, hvad der var muligt og kunne lade sig gøre. Jeg skal hilse og sige, at det er en foranderlig proces at opføre ny virksomhed og kræver smidighed af begge parter, men vi blev hjulpet godt på vej.«

Vil være synlig

Overordnet ser Stinne Kvorning positivt på det erhvervsliv, der sørger for at levere hver dag i Norddjurs.

»Den seneste undersøgelse fra Dansk Industri, hvor vi er gået fra en placering som nummer 71 til nummer 52, bekræfter det billede jeg har af erhvervslivets syn på Norddjurs Kommune. Der går den rigtige vej, hvis vi kigger på sagsbehandlingstider. Overordnet set betragter erhvervslivet Kommunen som en samarbejdspartner og ikke en hæmsko. Der er selvfølgelig plads til forbedringer, og det tror jeg aldrig, vi kommer ud over.«

Stinne Kvorning ville bruge den nødvendige tid på formandsjobbet, forsikrer hun, og gerne være synlig alt det, hun magter.

»Hvordan vi indretter os herhjemme, tager vi løbende. Min mand bakker mig op i, at det her tilbud var alt for godt til at sige nej til, så vi skal nok finde ud af, hvilke konsekvenser det får for mit arbejde i El-Trik. Jeg fortsætter naturligvis med at være tilknyttet firmaet, men jeg er til rådighed hver gang en virksomhed eller erhvervsdrivende, stor eller lille, har behov for at snakke eller vende et problem med mig. Ligeledes vil jeg selv være opsøgende,« lover Stinne Kvorning.

Hun er Øster Alling pige og uddannet handelsøkonom og socialrådgiver. På privatfronten kræver to børn på ti og syv deres, men de er meget selvkørende og bor i cykelafstand af både skole og boldbaner.

Fra årsskifter stiger hun i politikerhonorar som udvalgsformand. Tillige fortsætter hun arbejdet i Børne- og ungdomsudvalget.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.