Klimapolitik står øverst på unges dagsorden – også i Norddjurs

De unge i Norddjurs går med allerforrest i klimakampen.

Artiklens øverste billede
Jacob, Felix og Malthe fra HF på Grenaa Gymnasium i fuld gang med at blive klogere på deres klimaaftryk. Alle tre fik sat sig ambitiøse mål og forventer at komme i mål med deres vanebrud for klimaet.

Der er især én gruppe i befolkningen, hvor klimakrisen for alvor har brændt sig fast.

Nemlig de unge. Det har flere undersøgelser i de senere år bekræftet. Det er også kommet til udtryk ved de to seneste folketingsvalg, hvor netop klimadagsordenen har fyldt meget hos især de unge.

Derfor er det ramt på kornet, at november står i lokale KlimaTopmøders tegn .

I hele november måned gennemfører hundredvis af elever fra ungdomsuddannelserne i Norddjurs små KlimaTopmøder og laver klimatraktater med store CO2-reduktioner. Det store setup er støttet af Norddjurs Kommune, der på denne måde har placeret sig sammen med andre ambitiøse kommuner, når det gælder den grønne dagsorden.

Konceptet hedder ’Elevernes KlimaTopmøde’ og er udviklet af Vanebrudspalæet i Aarhus. Det består af lige dele klimadannelse og klimahandling. På to timer bliver eleverne klogere på klimaforandringerne, drivhusgasser, hvad der batter at gøre noget ved og kigger på egne CO2-udledninger. Det munder ud i, at alle eleverne til sidst laver en klimatraktat med et vanebrud, der reducerer deres CO2-udledning.

En øjenåbner

Ungdomsuddannelserne har haft lærere på kursus i Vanebrudspalæet i at blive Topmødeværter, og omkring 500 elever forventes at gennemføre deres egne KlimaTopmøder på både SOSU-skolen, FGU i Grenaa, Viden Djurs og Grenaa Gymnasium.

November måned er kollektivt valgt, fordi det falder sammen med COP27-mødet i Egypten, hvor FN’s årlige klimakonference afholdes.

På Grenaa Gymnasium valgte man at gennemføre alle topmøderne på én dag, 14. november.

Her prøvede Jacob, Felix og Malthe fra 1. årgang på HF KlimaTopmødet på egne kroppe.

Trioen prøvede kræfter med at reducere CO2 udledningen på deres aftensmad.

»Det var lidt en øjenåbner i forhold til mit kødforbrug,« siger Jacob Kristensen

Malthe Abrahamsen supplerer: »Jeg vidste ikke, at oksekød var så meget mere udledende end fisk, så nu har jeg sat mig for at reducere min udledning med en fjerdedel ved at skifte oksekødet ud med fisk to gange om ugen.«

Varige vaner

Alle tre er enige om, at det var en god oplevelse at prøve at afholde et KlimaTopmøde. De havde alle noget at hente på CO2 udledningen.

Tredjemanden Felix Christensen var også oppe på beatet: »Vi er i forvejen ret optaget af bæredygtighed hjemme hus os og spiser en del grøntsager og genbruger tøj. Men selv i det tilfælde kunne jeg godt finde en del at spare klimaet for.«.

Om en måneds tid bliver eleverne bedt om at genbesøge deres KlimaTopmøde og fortælle om deres nye vaner er blevet varige – og hvilken CO2-reduktion de har bidraget med. I alt forventes ca 500 elever at gennemføre Elevernes KlimaTopmøde på tværs af ungdomsuddannelserne.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.