Forståeligt, hvis voksengenerationens flimmer stresser de unge i valget af fremtid

Danmark mangler faglært arbejdskraft.

Alligevel vælger alt for mange unge en gymnasial uddannelse, som de ikke bruger til noget.

Det kan være med til at true fremtidens arbejdsmarked og den grønne omstilling, hævder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sammen med mange politikere.

Temaet fyldte stort under den fire uger lange valgkamp, men det vil være synd at sige, at man blev ret meget klogere på, hvordan denne tilsyneladende uløselige knude løses op?

Traditionelle travere som bedre vejledning i folkeskolen, styrkelse af UV-vejledningen, skærpede adgangskrav til gymnasierne, flere håndværksmæssige fag i folkeskolen, drenge ud på virksomhederne i en tidlig alder sideløbende med, at de går i skole, opgradering af erhvervspraktikken, de håndværksmæssige fag ’skal tales op’ og meget andet fra samme skuffe, blev ført til torvs.

Gætter på, at de unge, der lyttede, hvis de da lyttede til denne ordflom af almindeligheder, havde svært ved at undertrykke et gab.

Meget få kandidater evnede at henvise til, at man kunne jo spørge de unge generationer. Hvorfor er det, at I ikke vælger fremtid, som VI voksne vil have JER til? Skal I have pisken fremfor guleroden for at makke ret?

De unge handler lige nøjagtigt i forhold til de muligheder, de har for at træffe et valg af fremtid.<AS>Mulighedernes landevej er opstillet af vi voksne. Husk lige det.

Det er fint at råbe op om, at de unge bare skal forfølge deres drømme, men der skal også lige stikkes en prop i deres muligheder for at vælge gymnasiet. Det harmonerer ganske enkelt ikke.

En nyligt udkommet rapport fra De økonomiske vismænd, der har haft deres virke som leverandør uafhængige analyser af dansk økonomi siden 1962, kigger på Folkeskolen og dens rolle i det danske samfund. Især Folkeskolens evne til at skabe grundlaget for elevernes videre uddannelsesmuligheder og i sidste ende for deres muligheder på arbejdsmarkedet.

I et kapitel i rapporten vurderer man lærerne og deres betydning for elevernes læring. Lærerne i folkeskolen har med deres direkte kontakt til børn og unge, deres faglige viden og deres sociale kompetencer stor indflydelse på den enkelte elev. Lærernes bidrag til elevernes læring, trivsel og udvikling er en central del af en velfungerende folkeskole.

’Lærerbidraget’ er et nøglebegreb i analysen. Det angiver, hvor meget den enkelte lærer bidrager til elevernes læring og resultater målt i forhold til en gennemsnitlig lærer, når der tages højde for elevens baggrund, klassesammensætning mv.

’Lærerbidraget’ måles ud fra elevernes prøveresultater og opsummerer alle de forskellige veje, hvorigennem lærerne kan fremme elevernes indlæring, herunder gennem deres faglige viden, deres formidlingsevner og deres motivations- og trivselsskabelse.

Konklusion: Hvad karakteriserer den gode lærer? Lærere med et højt lærerbidrag er karakteriseret ved meget undervisningserfaring, gode karakterer fra læreruddannelsen og få fraværsperioder i løbet af skoleåret.

Måske lands- og lokalpolitikere skulle nærstudere Vismændenes analyse nøje.

Den er ikke til at komme uden om, når det handler om at klæde fremtidens unge på til at træffe deres valg af fremtid.

Det kan ske uden at sætte propper i.