Tidligere Nørre Djurs og Norddjurs politiker er kommet op i tempo

Flot valg og et overbevisende personligt stemmetal til Malte Larsen med en fortid i både Nørre Djurs og Norddjurs Kommunalbestyrelse.

Artiklens øverste billede
Malte Larsen har fået fang i Østjylland. Folketingsvalget gav ham et overbevisende skub til fire nye år på Borgen. Foto: Kian Johansen

For Socialdemokratiets Malte Larsen med en fortid i lokalpolitik i først den tidligere Nørre Djurs Kommune og senere for en kort bemærkning i Norddjurs Kommune, blev Folketingsvalget en personlig succes.

Randers politikeren Malte Larsen brændte banen af i de to Randerskredse og opnåede et stemmetal i Østjylland på 6.313 stemmer - 1.130 stemmer færre end Leif Lahn Jensen, der sluttede som nummer to i det interne socialdemokratiske hierarki i Østjylland efter finansminister Nicolai Wammen.

Jens Joel sneg sig lige foran Malte Larsen, der tog nummer fire af seks mandater i Østjylland til Socialdemokratiet, hvor de to øvrige gik til Thomas Monberg og Camilla Fabricius, mens Daniel Toft Jakobsen måtte tage til takke med pladsen som første substitut.

Malte Larsens stemmetal var en rekordforbedring af hans valgresultat i 2019, hvor han med 5.708 stemmer for første gang fik fodfæste på Christiansborg i første hug.

Ved Folketingsvalget i juni 2015 scorede han 3.449 personlige stemmer og blev kun overgået i antal personlige stemmer af folketingsmedlemmerne Maja Panduro (S) og Michael Aastrup Jensen (V) i Randers Kommune.

Det var imidlertid kun nok til en plads som suppleant, men Malte Larsen var ingenlunde ude i kulden i de fire år. Han var således vikar over længere stræk for partifællerne Kirsten Brosbøl (sygemeldt med stress) og Jens Joel (barsel).

Vikariater han benyttede til at lære livet på Borgen at kende både i dybde og bredde, som han nu altså har fået valuta for ved de to seneste valg.

Vild ung mand

Den farverige politiker lod første gang høre fra sig i den lokalpolitiske andedam, da han blev valgt ind for Nørre Djurs Listen i 1993, men skiftede i 2003 til Socialdemokratiet. Han nåede således at have sæde i Nørre Djurs Kommunalbestyrelse i 13 år.

I de unge år var han medlem af SF og nåede en kortvarig landspolitisk berømmelse, da han stillede op til formandsposten i partiet - uden dog at blive valgt.

Udfordrede Iversen

Ved overgangen til storkommuner i 2005 stillede Malte Larsen op til kampvalg om at blive socialdemokraternes borgmesterkandidat i Norddjurs, men tabte til det senere regionsrådsmedlem Niels Erik Iversen.

Malte Larsen blev som et plaster på såret valgt til Sammenlægningsudvalget for Norddjurs Kommune ved valget i 2005, som i 2007 skiftede navn til kommunalbestyrelsen for Norddjurs Kommune.

Her blev han formand for Teknik- og Miljøudvalget og røgtede denne post frem til september 2007, hvor han af hensyn til familien valgte at flytte til Randers.

Sideløbende med sit politiske arbejde arbejdede han som lærer på Ørum Skole og drev et økologisk landbrug med korn på Stenvad Hede.

Med i Randers Byråd

I Randers fortsatte Malte Larsen sit politiske arbejde. Han havde plads i Randers Byråd i perioden 2010-2013, med opnåede ikke genvalg ved Kommunalvalget i 2013. I stedet overtog han formandsposten for partiforeningen i Randers i 2014 samtidig med, at han gik efter en plads i Folketinget.

Fra sin tid i Norddjurs Kommunalbestyrelse kender han partifællen Leif Lahn Jensen, Grenaa, der i 2027 kan skrive 20 år som MF’er i bogen, hvis han holder så langt.

Leif Lahn Jensen var i den første periode i Norddjurs Kommunalbestyrelse formand for Børne- og Ungdomsudvalget, indtil han blev valgt ind i Folketinget i november 2007.


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.