Morten Siig Henriksen tæt på at kysse 1.000 personlige stemmer

Det unge SF byrådsmedlem i Syddjurs prøvede for anden anden gang kræfter med et folketingsvalg. Andet forsøg gik bedre end første. Han øgede sit personlige stemmetal i Østjylland med 494 stemmer, men selv om vejen til Borgen er blevet kortere, så er der fortsat nogle mil at gå for ungersvenden.

Artiklens øverste billede
Morten Siig Henriksen leverede 954 stemmer til SFs godkendte valgresultat i Østjylland. Om fremtiden skal fortsætte i det politiske spor, tør han imidlertid ikke love. Pressefoto

»Skuffet er man selvfølgelig altid, fordi man håber på mere, men alt i alt er jeg tilfreds med mit resultat, glæder mig over SFs valgresultat og at vi kunne holde skansen i Østjylland med tre mandater,« siger Morten Siig Henriksen, 24. med bopæl i Hornslet.

SFs kandidat på Djursland var for anden gang opstillet til et folketingsvalg, og denne gang var han tæt på at runde de 1.000 personlige stemmer.

954 vælgere krydsede personligt ud for Morten Siig Henriksen. En fremgang på 494 stemmer i forhold til debuten i 2019. Hovedparten af stemmerne faldt på Djursland, men Morten Siig Henriksen har fået stemmer i samtlige egne af Østjylland.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Syv ud af otte

De 954 stemmer udgjorde 2,1 procent af SFs totale stemmetal i Østjylland på 45.361.

Det placerer Morten Siig Henriksen på en samlet plads som nummer syv ud af SFs otte kandidater i Østjylland.

Partiet fik genvalgt Kirsten Normann Andersen og Charlotte Broman Mølbæk, mens Rasmus Nordqvist med en fortid hos Alternativet ikke kunne stå distancen.

SFs tredje mandat gik i stedet til Sofie Lippert, tidligere landsforkvinde for SF Ungdom 2019-2021 og matematikstuderende.

»Der er et stykke vej for mig til at kunne matche de kandidater, som vi fik valgt, men jeg er stolt over, at jeg med mine stemmer har været til at sikre et godt resultat til SF i Østjylland,« siger Morten Siig Henriksen.

Røven i klaskehøjde

Den unge SF’er erkender, at fire ugers intensiv valgkamp slider på kræfterne både fysisk og psykisk, fordi man er på fra tidlig morgen til sen aften. Røven kommer i klaskehøjde, når man optræder i lygtepælene i det offentlige rum.

»Jeg har da hørt bemærkningen ’Føj for helvede’, men heldigvis har de fleste mennesker været både lyttende og søde og rare. Stemningen har været god.«

»Generelt er jeg godt tilfreds med min valgkamp. Der vil altid være ting, jeg kunne have lavet anderledes, men sådan er det jo.«

Morten Siig Henriksen. hører ikke til typen, der kaster med snavs efter andre, men gået på klingen undrer han sig alligevel over, at han ikke fik entydig opbakning fra SFs partiforening i Norddjurs.

»Det overraskede mig, at de først sagde, at de anbefalede mig og senere meldte ud, at de alligevel ikke gjorde, men i stedet anbefalede at stemme på en af SFs kandidater i Østjylland. Det var underligt, og der er tydeligvis behov for, at vi snakker bedre sammen partiforeningerne imellem.«

Morten Siig Henriksen, som er i gang med sin anden byrådsperiode, tænder både på lokal- og landspolitik, og for nuværende vil han ikke vælge.

Hvorvidt fremtiden også skal være politisk som nu, har den 24-årige studerende på Statskundskab ved Aarhus Universitet ikke taget stilling til.

»Nu skal jeg i gang med studiet igen, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg synes politik er afsindigt spændende, men ligefrem love noget om min fremtid efter en lang og hård valgkamp, kan jeg ikke.«

Heller ikke, om han vil tage over, hvis SFs mangeårige frontwoman og stemmesluger i Syddjurs, Kirstine Bille, skulle overveje sin fremtid som partiets altdominerende spidskandidat i Syddjurs.

»Det har jeg ikke skænket en tanke overhovedet. Kirstine har gjort og gør fortsat en kæmpestor indsats for SF og Syddjurs Kommune, og det håber jeg, at hun vil fortsætte med lang tid endnu.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.