Fronterne blev trukket op mellem S og V

Der var ingen metaltræthed at spore efter en lang valgkamp, da S og V tørnede sammen i en god politisk battle i Mørke Idrætscenter.

Artiklens øverste billede
Leif Lahn Jensen (tv.) og Jens Kloppenborg er ikke gået kolde endnu. Det viste gårsdagen S-V battle med stor tydelighed. Foto: Anne Frank Henriksen

De er nærmest blevet gode venner, Venstres Jens Kloppenborg og Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen efter i ugevis at have mødtes til det ene valgmøde efter det andet rundt omkring i Østjylland.

Onsdag 26. oktober var der heldigvis masser af kant på de to politiske modstanderes debat, da de i Mørke Idrætscenter diskuterede uddannelse og infrastruktur. At fronterne netop denne aften blev trukket hårdere op, skyldes nok også i særlig grad, at der på tilhørerrækkerne befandt sig dedikerede partimedlemmer fra begge fløje, heriblandt byrådsmedlemmer, som med klør og skarpe bisser forsvarede deres kandidaters synspunkter.

Ja tak til Kattegatbro

Uddannelse fyldte klart mest i debatten, og det var også her kandidaternes forskelle viste sig tydeligst, men vi starter lige ved dagens andet punkt, nemlig infrastruktur også på dagsordenen. Her var kandidaterne enige om, at vejnettet på Djursland skal udbygges yderligere, og står det til Kloppenborg gerne med en motorvej hele vejen til Grenaa. Den tror Lahn dog ikke på, kan lade sig gøre, men i stedet havde han et andet konkret forslag.

»Jeg synes, man skal lave en tilføjelse til letbanen, så den får et spor omkring Rønde og med endestation ved lufthavnen. Det ville virkelig give noget. I øvrigt er det min første valgkamp ud af fem, hvor jeg ikke skal forsvare, at lufthavnen skal blive i Tirstrup. Det er godt, at alle nu endelig er enige om det.«

En af tilhørerne spurgte til kandidaternes holdning til en mulig Kattegatbro via Samsø.

Jens Kloppenborg har, måske som forventeligt, ingenting imod den ide, men lidt mere overraskende og vel en anelse ude af takt med sit partis politik, gav også Leif Lahn Jensen den omdiskuterede bro en tommelfinger op.

»Jeg synes, det er en god ide. Her er jeg nok lidt mere large i forhold til det grønne, men ved I hvad? Den tur ned over Fyn er ved at sande helt til. Vi skal have et alternativ til den massive trafik, og jeg kan egentlig ikke rigtigt forstå, at Samsø tænker, som de gør, i stedet for at se mulighederne i vækst og øget bosætning.«

Adfærdsregulering

Og så til uddannelse.

Dansk Industri har for nylig lavet en rapport, hvori de vurderer, at der i 2030 vil mangle 80.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Oveni dette bløder erhvervsskolerne lige nu på antallet af elever, så aftenens debat kom i høj grad til at handle om, hvordan vi får flere unge til at vælge netop en erhvervsuddannelse.

I følge Jens Kloppenborg skal der sættes en prop i gymnasiet.

»Der er alt for mange, der vælger gymnasiet, som måske i virkeligheden ville have haft større glæde af en håndværksmæssig uddannelse. Der skal vi i højere grad ind og hjælpe de unge mennesker med at træffe det rigtige valg. Det kunne vi for eksempel gøre ved at lave en slags optagelsesprøve, altså screene eleverne, inden de starter, så vi ikke får lukket nogen ind, der skal trække sig igennem og ikke bruger studenterhuen til noget bagefter, fordi de traf et forkert valg om ungdomsuddannelse.«

Det tilsluttede tidligere borgmester i Syddjurs Kommune, Claus Wistoft, sig fra stolerækken i hallens cafeteria, men han efterlyste også, at politikerne i langt højere grad har modet til at adfærdsregulere de unge mennesker.

»I har berøringsangst på det her område. Også i forhold til at skære i antallet af studerende på kandidatuddannelserne. I skal turde have en meget mere håndfast håndtering på hele uddannelsesområdet og gøre, hvad der er nødvendigt,« sagde han, hvorefter det fra et andet sted i salen lød lettere sarkastisk, at det da ikke er særligt liberalt at ville adfærdsregulere.

Start med folkeskolen

Leif Lahn Jensen pegede i høj grad på, at en del af løsningen skal findes i folkeskolen.

»Vi skal have meget mere praktisk undervisning i folkeskolen, så flere får chance for at opdage, at de kan arbejde med hænderne og dermed få lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Skolerne skal i langt højere grad inddrage gæstelærere og virksomhedsbesøg i deres undervisning og de elever, som ikke tænder på det boglige, skal have mulighed for at komme ud i længere tid og prøve kræfter med et håndværksfag. Det var jo egentlig en af intentionerne med skolereformen, men det er ikke lykkedes helt efter hensigten,« indrømmede han, inden han kom med endnu en bekendelse.

»Vi har lige lavet en ny læreruddannelse, og måske er der faktisk heller ikke fokus nok på de praktiske og håndværksmæssige fag der. Det kan vi nok gøre bedre.«

Ole S. Hansen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Syddjurs er lærer på Skødstrup Skole, og han skød lidt virkelighed ind i politikernes visioner.

»Det er meget fint, at I siger, vi skal tage mere ud af huset eller gøre undervisningen mere praktisk, men helt lavpraktisk kan det ikke lade sig gøre, sådan som rammerne er i dag. Enten har vi ikke råd til en bus, eller også er vi så fast bundet på krav til skemaer og antal timer i de enkelte fag, at der simpelthen ikke er fleksibilitet nok til at gøre noget af alt det, I foreslår.«

Sæt skolen fri

Lige præcis rammerne for folkeskolen ville Michael Stegger Jensen (S), nuværende borgmester i Syddjurs Kommune, meget gerne tale om. Han var tydeligvis mødt op med ambitionen om at sætte én helt bestemt ting på dagsordenen.

»I Syddjurs har vi søgt om at blive sat fri på skoleområdet. Vi er klar til at give ansvaret til skolerne selv, men er I også det? I taler i aften om, at I vil præge udviklingen i en bestemt retning, og det taler jo lidt imod forsøget med frisætning. Tør I slippe kontrollen og sætte skolerne fri?« spurgte borgmesteren de to kandidater.

Jens Kloppenborg svarede:

«Jeg vil gerne give magten fra staten til kommunerne, men ikke hvis kommunerne tager magten fra borgerne. Når vi frisætter noget, så skal det ikke betyde, at kommunerne så bruger det til at fjerne borgernes frie ret til for eksempel skolevalg.«

»Det er et svært spørgsmål, for når jeg nu står her og siger, at der skal mere praksis ind i skolerne, og hvis jeg så frisætter det her område i kommunerne, og I så ikke synes, at praktik er vigtigt, så har jeg jo et problem. Så går I jo en helt anden retning, end det jeg vil. Principielt vil jeg gerne frisætte kommunerne på langt flere områder, men ved I hvad? Så skal I også selv turde gøre det og fjerne alle de regler, I har lavet for velfærdsområderne,« sagde Leif Lahn Jensen.

«Vi er klar, hvis I er,« lød det opfordrende fra Stegger.

Syddjurs Kommune er én ud af 41 kommuner i alt, som har ansøgt om at blive frisat på skoleområdet. Der er fire pladser, og om Syddjurs får én af dem, afgøres formentlig inden årets udgang.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.