Dagens spørgsmål til lokale kandidater: Hvordan skal landbruget nedbringe klimagasudledningen?

Bliv klogere på din lokale kandidats holdning til Djursland. Lokalavisen vil dagligt frem til valget stille folketingskandidaterne opstillet i Djurskredsen et spørgsmål, som har rod i det lokale og relevans for vælgerne.

Artiklens øverste billede
Det danske landbrug står for omkring en tredjedel af den samlede danske klimagasudledning - og andelen ser ud til at vokse. Derfor er klimaafgift på landbruget også et valgtema. Arkivfoto: Joachim Adrian

Det danske landbrug er en af de største kilder til det samlede danske CO2-gas, der udledes i atmosfæren hvert år. Ifølge tal fra Energistyrelsen stod det danske landbrug i 2020 for omkring en tredjedel af den samlede, danske klimagasudledning.

Selvom landbruget forventes at arbejde for at nedbringe udledningen frem mod 2030, viser fremskrivninger, at landbrugets andel af den samlede danske klimaudledning vil vokse.

På Djursland er der masser af mennesker, der ernærer sig helt eller delvist ved landbrug, plante- og dyreavl. Ifølge Djursland Landboforening, der har hentet tal fra Statens Jordbrugsanalyse, har i alt 2.400 på Djursland søgt om hektarstøtte til enten fuldtids-, deltids- eller hobbylandbrug i 2021.

Mennesker, det kan påvirke, når politikere i Folketingssalen tager stilling til spørgsmålet, vi har stillet de opstillede kandudater:

Hvordan vil du nedbringe landbrugets udledning, men samtidig undgå at tabe arbejdspladser og sikre, at dansk landbrug er konkurrencedygtigt?

Følgende har svaret inden deadline:

Sarah Roued Thomsen, Alternativet

»Alternativet vil samarbejde med dansk landbrug om at omstille det til en plantebaseret og grøn produktion og derigennem nedbringe landbrugets alt for høje klimagasudledning. Vi kommer ikke udenom, at landbruget SKAL ændres. Det ved landbruget også godt selv og er i gang med.«

Sarah Roued Thomsen forklarer yderligere, at hun og Alternativet arbejder for en lang række punkter, når det kommer til det danske landbrug i fremtiden, der ifølge Alternativt skal være 100 procent regenerativt og økologisk. De andre punkter er:

  • Total udfasning af konventionelt dyrehold inden 2030 og en produktion af (langt bedre og mindre klimabelastende) kød, så vi kun producerer det, danskerne selv spiser, hvilket er en reduktion på 85%.
  • Omlægning af landbrugsstøtten til GRØN landbrugsstøtte.
  • Støtte til udvikling af og uddannelse i plantebaserede landbrug og fødevareproduktion.
  • Halvering af momsen på frugt, grønt og fuldkorn, så disse varer bliver nemmere at sælge. Tilsvarende skal det være langt dyrere at købe kød og andre animalske produkter, så det bliver nemt at vælge og sælge grønt.
  • Udfasning af alle sprøjtegifte i landbruget, så vi kan beskytte vores drikkevand og natur.
Jens Meilvang, Liberal Alliance

Folketingskandidaten for Liberal Alliance, der også sidder i Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse som formand for Miljø- og Teknikudvalget, Jens Meilvang, lægger vægt på, at det danske landbrug ikke kun er fødevareproducerende, men også garant for mange arbejdspladser.

»Udover at danske landmænd sikrer mad til store dele af verden, sikrer de også arbejde til 175.000 personer i Danmark. Derforuden knap kr. 120 mia til den danske økonomi,« indleder han sit svar.

»Men jeg er oprigtigt bekymret for de politiske bevægelser, der er pt. i de mange valgdebatter, jeg har deltaget i de seneste måneder. Det er en skræmmende tendens; jo længere du kommer til venstre fra midten, jo mere ønsker man dansk landbrug ud af Danmark – alle uden undtagelse ønsker en kraftig reduktion af dansk landbrug i Danmark. Efter filosofien, at hvis vi bare lukker noget af vores landbrug ned, så sparer vi CO2. Men så enkelt er det selvfølgelig ikke,« siger han og fortsætter:

»For hver en dansk gris eller ko, der bliver taget ud af dansk produktion, så flytter vi indirekte produktionen til andre lande. Folk skal stadig have noget at spise. Og det er naivt at tro, at det er bedre for klima- og miljøregnskabet at flytte til for eksempel Østeuropa, Rusland eller Kina. For dansk landbrug er helt i toppen, når det gælder den grønne omstilling og bliver bedre dag for dag.«

»I Liberal Alliance vil vi arbejde for gode rammevilkår for dansk landbrug. Vi vil modarbejde overimplementering af EU lovgivning. Vi ønsker at tale dansk landbrug op og ikke ned. En stemme på mig og Liberal Alliance er en stemme på dansk landbrug.«

Erik Poulsen, Danmarksdemokraterne

Den syddjurske landmand og kandidat for Inger Støjbergs politiske parti, Danmarksdemokraterne, Erik Poulsen, forklarer, at partiet ikke ser en CO2-afgift som en mulig løsning.

»Vi i Danmarksdemokraterne går ikke ind for CO2 afgift eller andre yderligere belastninger af erhvervet,« indleder han.

»Landbruget skal fortsat udvikles, specielt fodringen af husdyrene har de sidste 20 år været i en stor udvikling, det vil forventeligt fortsætte. Løsningen for landbruget er endvidere anvendelse af nye teknologier, der vil blive udbygget med flere biogasanlæg, hvor blandt andet husdyrgødning skal indgå, samt biomassen herunder halm, for at booste størst mulig biogasproduktion på det enkelte anlæg. Separation af husdyrgødning og halm vil blive et fremtidstema, hvor nye teknologier som pyrolyse og mikrobølgeteknologi vil omdanne biomassematerialet til olie, gas og vigtigt i processen til biokul til lagring af CO2 ved spredning på markerne,« fortsætter Erik Poulsen.

»Denne udvikling vil skabe yderligere arbejdspladser, samt fastholde de nuværende arbejdspladser i både primær produktionen og fødevarevirksomhederne. Her ved kan vi i fællesskab både udvikle arbejdspladser og løse en stor del af energiproblematikken og samtidig løse en væsentligt del af CO2 problematikken ved at føre CO2 tilbage til jorden.«

Morten Siig Henriksen, Socialistisk Folkeparti

SF-kandidaten, der sidder i byrådet i Syddjurs, mener, at der er masser af plads i forhold til landbruget til, at vi som Danmark kan blive et foregangsland.

»Det er bunden opgave for hele samfundet at reducere for CO2-udslip. Og selvom dansk landbrug ofte roses for dets klimaeffektivitet, så er vi hverken bedre eller værre end andre store fødevareproducenter som USA, Holland og Polen, ifølge professor i agroøkologi, Jørgen E. Olesen. Landbruget skal derfor mere med i klimakampen, så vi reelt bliver et grønt foregangsland,« siger han og fortsætter:

»I SF er vi sikre på, at klimaeffektivitet er og i højere grad bliver et konkurrenceparameter i fremtiden. Allerede nu er efterspørgslen efter klimavenlige og plantebaserede fødevarer stigende, og det skal dansk landbrug udnytte.«

»SF foreslår derfor at indføre fuld klimaafgift på lavbundsjorde fra 2025 og prioritere i alt 8 mia. fra EU’s landbrugsstøtte til kompensation til landmænd, der vådlægger lavbundsjorde. Her kunne Kolindsund være et oplagt projekt. Dernæst skal vi omstille os fra den animalske produktion til flere plantebaserede fødevarer bl.a. ved at prioritere forskning i den retning. I alt foreslår vi i SF, at 15 % af landbrugets areal tages ud af drift inden 2025, som så kan bruges på mere vild natur og opstilling af sol- og vindenergi. Naturligvis i samarbejde med naboer og de omkringliggende lokalsamfund - gerne med mulighed for lokalt ejerskab.«

Hanne Roed, Radikale Venstre

»Vi skal have udtaget lavbundsjorde så hurtigt som muligt. Hvis de udtages når vi en femtedel af vejen mod 70 % reduktion ift 1990. Vi kunne passende få plantet skov på noget af dem, eller på anden måde fremme natur og bio-diversitet. Andre kunne blive til engsøer,« indleder Radikale Venstre-kandidaten og Regionsrådspolitikeren Hanne Roed sit svar.

Herudover hæfter hun sig ved, at det ikke kun er landbruget, der står over for udfordringer med at bibeholde arbejdspladser og konkurrencedygtighed midt i grøn omstilling.

»Landbruget er ikke anderledes end andre brancher: Frygten for tab af arbejdspladser og konkurrencedygtighed i forbindelse med grøn omstilling har alle. Landbruget har imidlertid historisk vist stor omstillingsevne og høj faglighed. Hvad måske tabes på husdyrhold, kan vindes på at blive gode til planteavl til madvarer. Derfor har Radikale også sørget for at afsætte en pulje på over en mia. til forskning i netop dette. Dansk landbrug skal gøres klar til nyt erhvervseventyr,« siger hun.

Jesper Yde Knudsen, Enhedslisten

Byrådsmedlemmet i Syddjurs for Enhedslisten, Jesper Yde Knudsen, mener, at landbruget også er nødt til at yde sin del for den samlede reduktion af dansk udledning af klimagasser.

»Af hensyn til planetens fremtid er vi nødt til drastisk at reducere vores udledning af drivhusgasser. Skal vi nå i mål med en helt nødvendig 70% reduktion inden 2030, er landbruget nødt til at yde sin del. Den mest effektive måde er at indføre en CO2-afgift så det er dem der forurener som også betaler. Til gengæld skal landbruget selvfølgelig have hjælp til omlægningen,« pointerer Jesper Yde Knudsen.

»En forudsætning for at nedbringe CO2 produktion og blive mere bæredygtigt er at der skal ske en omlægning til mere planteproduktion, og en større del af vores kost skal være plantebaseret. Det vil også betyde, at man kan brødføde flere mennesker på det samme areal,« siger han.

»Jeg tror ikke, at dansk landbrug vil overleve fremtidens konkurrence, hvis ikke man bliver mere bæredygtig. En omlægning til mere planteproduktion mener jeg ikke behøver at koste arbejdspladser, men der skal selvfølgelig ske en omstilling, som vi skal hjælpe landbruget med.«

Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet

Den garvede Djursland-politiker, Leif Lahn Jensen, mener, at man er nødt til at handle over for landbruget, og at en balanceret afgift er vejen frem.

»Da landbruget står for en stor del af CO2-udledningen, og de i 2030 vil stå for ca. halvdelen af al udledning, hvis vi ikke gør noget, er vi selfølgelig nødt til at handle,« indleder han.

»Vi skal selvfølgelig gå i dialog med landbruget for gode løsninger, men vi skal også mere end det. Derfor undgår vi ikke at lave en CO2-afgift på landbruget. Men når vi taler om klima og arbejdspladser, er det altid en balancegang. For vi har ingen interesse i at lukke landbruget eller sende landbrug ud af landet, tværtimod. Derfor skal vi sikre, at afgiften bliver tilpas høj, men alligevel rammer, så den finder balancen. Vi vil vente med at høre ekspertgruppen før vi tager stilling til størrelsen, men vi står fast på en afgift,« siger han.

Henvisningen til »ekspertgruppen«, som Leif Lahn Jensen laver, er en henvisning til, at der i øjeblikket er nedsat en ekspertgruppe, der ved årsskiftet efter planen skulle komme med et bud på, hvordan man påfører en CO2-afgift på landbruget på en måde, så det ikke koster arbejdspladser eller ødelægger dansk landbrug.

Kristian Damsgaard, Konservativt Folkeparti

Kandidaten fra Rønde, Kristian Damsgaard, indleder ved at referere til de reduktionsmål for landbruget, som Danmark er pålagt af EU, der siger, at der skal reduceres med 39 procent frem mod 2030. Samtidig har Danmark i sin egen klimalov pålagt os selv, at vi skal reducere udledninger med 70 procent i samme periode. Selvom det ikke er specificeret ved Klimaloven, hvor meget landbruget skal reducere, så er det stadig 70 procent, der er målet, og det forpligter også landbruget til handling.

Hernæst understreger han vigtigheden i at skelne mellem udledningstyperne.

»Det er vigtigt at skelne mellem de forskelle udledninger, idet der findes tre typer at udledninger fra landbruget. De er Methan (CH4), lattergas (N2O) og endelig CO2 fra forbrænding af olie i traktorer og til energiproduktion - for eksempel fra flydende brændsler (biogas, olie, gas). En rapport fra 2017 viser, at landbrugssektoren bidrager med 22,4 pct (2017-tal) af den totale drivhusemission målt i CO2-ækvivalenter. En ækvivalent er en omregning af alle drivhusgasser til hvis det gav samme bidrag som CO2 gør,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi så bestemmer, at landbruget i morgen skal reducere deres CO2 med 70 pct, så betyder det, at landbruget skal finde 21 pct (jf. de nyeste 2021-tal). Det kan de næppe i dag, men ved forskning og merinvesteringer i GPS-sprøjtning, mikrodosering af gødning, så lattergasudledningen reduceres, og ved en bedre sortudnyttelse på jorderne, så vil mere CO2 bindes i planterne. Om vi så når målet med de 70 pct., vil kun tiden vise, men det er vigtigt at begynde på omstillingen nu og så evaluere løbende på reduktionen,« siger han.

»Der findes ingen mirakelkur og dette område, og en delvis nedlukning af landbruget alene pga. kravet om reduktion i CO2 udledningen er ikke vejen frem, mener jeg. Ikke at forglemme at verdens befolkningen er voksende i de næste årtier, og behovet for bæredygtige produkter vil stige. Så verdensmarkedet har bruge for gode danske bæredygtige landbrugs- og gartneriprodukter.«

Jens Kloppenborg-Skrumsager, Venstre

»Dansk landbrug er en vigtig del af det danske samfund, i fortiden, i nutiden og i fremtiden. Især her på Djursland, hvor landbrug og følgeerhverv sikrer liv på land og i by,« indleder Jens Kloppenborg-Skrumsager fra Venstre sit svar.

»Dansk landbrug er også blandt verdens mest effektive og klimavenlige. Det sammenholdt med høj dyrvelfærd og et produkt af så høj kvalitet, at de ekstremt kvalitetsbevidste japanere køber mere bacon end vi køber af deres biler, gør at vi skal værne om dansk landbrug.«

»Det er nu at vi skal holde tungen lige i munden. En ensidig ekstra skat på dansk landbrug, vil kunne få den konsekvens, at det flytter til Østeuropa eller Sydamerika. Det bliver verden ikke renere af, til gengæld bliver borgerne her på Djursland fattigere,« siger han og afslutter.

»Dansk landbrug skal i langt højere grad bidrage til dansk biogasproduktion. Dermed får vi reduceret vores CO2 udslip, og vi bliver mere uafhængig af Putins gas, hvilket sikkerhedspolitisk er ekstremt vigtigt.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.