Dagens Spørgsmål til din lokale kandidat: Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse? Ved at få flere håndværksmæssige fag ind i folkeskolen?

Bliv klogere på din lokale kandidats holdning til Djursland. Lokalavisen vil dagligt frem til valget stille folketingskandidaterne opstillet i Djurskredsen et spørgsmål, som har rod i det lokale og relevans for vælgerne.

Artiklens øverste billede
Morten Siig Henriksen (SF) om vejen til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse: »Vi skal have flere håndværksmæssige fag ind i folkeskolen, så alle folkeskoleelever ved, at det kan være en attraktiv vej at gå.« Pressefoto 

DAGENS SPØRGSMÅL:

Tema: Erhvervsuddannelser.

En erhvervsuddannelse opfattes af unge som et endegyldigt valg, hvorimod en gymnasial uddannelse af mange ses som en mulighed for at udskyde valget og få mere tid til afklaring, lyder det fra flere forskere. Samtidig opfatter mange en erhvervsuddannelse som en videregående uddannelse, som først tages efter gymnasiet.

Hvordan vil du være med til at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse? Det har efterhånden været et mål i mange år nu for skiftende regeringer?

Kom gerne med 2-3 konkrete og meget jordnære tiltag, som unge og forældre vil kunne forstå.

Følgende kandidater har svaret:

Kim Christiansen, Dansk Folkeparti:

Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Pressefoto


»Det er meget simpelt. Sæt større adgangskrav til gymnasiet, så vi sikrer, at de, der vælger gymnasiet, reelt har de boglige forudsætninger, og ikke bare lige tager 3 års tænkepause på SU .

Indsatsen skal gøres allerede i 8/9 klasse, hvor man skal begynde at tage dialogen med eleverne . For mange får et nederlag på gymnasiet, fremfor at få en god erhvervsuddannelse. Og vi mangler hænder . I øvrigt er der mange håndværkere, der læser videre inden for deres fag.«

Vinnie Kjærgaard Jørgensen, Alternativet:

Vinni Kjærgaard Jørgensen. Pressefoto


»I Alternativet er vi imod konkurrencestatens definering af, hvad der er godt for de unge. Det er i bund og grund tragikomisk, at samfundet gennem hele folkeskolen har stort fokus på netop det boglige med test og karakterer. Når de unge så, som de er ’skolet’ til gennem folkeskolen, vælger den gymnasiale vej, så mener samfundet nu, at de har truffet det forkerte valg.

Måske skal vi væk fra at tænke mennesker i NYTTEværdi og tilbage til, at ALLE mennesker har VÆRDI. Jeg har netop i dag på mit studie til social- og specialpædagog hørt om en fortvivlet UU-vejleder som havde en 12- tals elev, som valgte at blive fisker som sin far. Har vi en fortælling om, at de kloge 12 tals elever SKAL være boglige og håndværkere mm. Er det fordi de ikke er bogligt kloge? Altså at alle fiskere er fiskere fordi de ikke kan blive andet? Personligt synes jeg, det er fantastisk, at eleven valgte at blive fisker. Han valgte helt åbenlyst med hjertet.

Og netop at vælge med HJERTET og ud fra interesse og lyst er vejen frem til at få valgt sin vej i livet. Det må og skal være det bærende i, hvad vi støtter op om de unge i at tage af valg af uddannelse. Men vi har et problem i vores samfund hos de elever, som ikke er bogligt stærke i dag. For i gamle dage kunne man gå direkte fra skolen til værksted og få sig en uddannelse med hænderne. I dag er der meget bogligt undervisning på Tradium. Derfor skal vi have den gode gamle mesterlære tilbage på programmet. Men summa summarum - vi skal sætte de unge fri og lade de unge bestemme, hvad der er deres vej i livet. Det vi kan gøre som samfund er, at sikre de unge har alle muligheder for at blive præcis det de vil.«

Erik Poulsen, Danmarksdemokraterne:

»Jeg vil have oplysningsmateriale ud i folkeskolerne om dels, hvad erhvervsuddannelser byder på meget konkret, måske med interviews med andre unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse.

Jeg vil byde på virksomhedsbesøg/-praktik, måske dage med ”åben virksomhed”, hvor den unge ( og forældrene) kan se forskellige erhverv i praksis. Det er også i virksomhedernes interesse.

Jeg vil lægge vægt på at en erhvervsuddannelse IKKE er en endestation men sagtens kan være et step på vejen til noget helt andet.«

Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet:

»Her er mine bud på en problemstilling jeg er helt enig i.

1. Uddannelsesvejledningen (UV) i skolerne skal ikke kun gøres af folk med læreruddannelse men også af folk med en erhvervsuddannelse. Dette helst i fælles samarbejde.

2. Skolen skal gøres meget mere fagligt, både i forhold til at besøge virksomheder, men også med erhvervsfolk og fagfolk som gæstelærere. Man må gerne dele skolen op, så de fagligt stærke unge, især drenge, vil få mere en praktisk uddannelse.

3. Der skal holdes et fællesmøde for forældre og børn, som nemt og letforståeligt kan forklare, hvilke veje den unge kan gå. Forældrene bestemmer meget om den unges valg, og her er det vigtigt, at de også får en bedre viden om de muligheder der er.

Også skal vi alle snakke erhvervsskolerne op, og det samme med de faglige fag.»

Kristian Damsgaard, Det Konservative Folkeparti

»Målet for mig er ikke, at unge ikke må tage en gymnasial uddannelse, såsom HTX, HHX eller STX ( i gamle dage kaldet en studentereksamen). Tværtimod synes jeg kun, at det styrker deres faglighed og modenhed til at vælge enten en erhvervsuddannelse (kortere eller længere) eller læse videre på en videregående uddannelse. Husk at sygeplejerske, jordmoder eller ingeniøruddannelser alle er uddannelser, som vi mangler unge til, hvis Danmark ikke skal løbe tør for ’varme hænder’ eller kompetencer inden for vindmøller, grøn energi eller gode hjerner til Produktionsdanmark.

På Djursland er over 1/3 af de unge under 29 år ikke kommet videre i uddannelsessystemet, så jeg syntes, at vi skal sætte ind tidligt i folkeskolerne og som samfund italesætte det vigtige i at tage en uddannelse, som også passer til ens evner, og her er erhvervsuddannelserne i mange år blevet talt ned i forhold til gymnasiet. Lad os klappe i hænderne og hylde dem som vælger en uddannelse og støtte dem, hvis du møder problemer på elevpladsen eller på studiet.«

Jens Meilvang, Liberal Alliance:

»For mig er det meget vigtigt, at vi får erhvervsuddannelserne gjort mere synlige for vores unge og deres forældre.

Jeg har har haft utrolig mange samtaler med virksomheder på Djursland, der mangler faglært arbejdskraft, og de har en oprigtig bekymring for fremtiden, da færre og færre ønsker en erhvervsuddannelse.

Første tiltag er, at der skal investeres i skolerne. Jeg har hørt fra mange, at skolerne ikke er up to date, bl.a fra smedeuddannelsen har en far fortalt, at det var de samme maskiner, han blev uddannet på, som sønnen bruger under sin uddannelse i dag. Det går ikke, hvis vi skal være konkurrencedygtige i en global verden, at vi så ikke vil investere i vores uddannelse inden for området.

Derudover tror jeg også, at vi skal være bedre til at tale erhvervsuddannelserne op. Og fortælle historien om, at med en erhvervsuddannelse har man alle muligheder for at skabe det liv, man ønsker. Man kan være lønmodtager, man har mulighed for at blive selvstændig, hvor det kun er ens egne ambitioner, der sætter grænsen. Faktisk har rigtig mange ejere af små og mellemstore virksomheder en erhvervsuddannelse, og den historie skal vi sammen med virksomhederne være bedre til at fortælle.«

Morten Siig Henriksen, SF:


»Det er en kæmpe udfordring, da der desværre er alt for mange unge, som vælger gymnasiet uden overhovedet at have overvejet de mange andre muligheder. Jeg vil foreslå to ting:

  1. Vi skal have flere håndværksmæssige fag ind i folkeskolen, så alle folkeskoleelever ved, at det kan være en attraktiv vej at gå.
  2. Styrke vejledningen, så alle får individuel uddannelsesvejledning og på den måde udfordres på deres valg. Det er ikke muligt i dag, da der er for få ansatte. «

Hanne Roed, Radikale Venstre:

»Jeg køber ikke præmissen om, at man skal få flere unge til at vælge Erhvervsuddannelserne I STEDET for gymnasiet. Hvad jeg derimod er optaget af er, at få flere (unge) til at vælge en erhvervsuddannelse i det hele taget - også hvis det skulle være efter de har fået en studenterhue.

Men egentlig er løsningerne de samme:

1. Erhvervsuddannelserne mangler penge til bedre lokaler, lærerforberedelse og udstyr. Det skal de have.

2. Udenfor de store byer skal vi have uddannelsescampus (flere skoler samme sted), så der er et generelt unge-miljø på uddannelserne, for det betyder meget for de unge.

3. Uddannelserne skal indrettes, så det står alle klart, at man lærer noget, man kan tjene gode penge med nu og her, men at man også senere kan vælge at lægge mere uddannelse til og måske specialisere sig eller få et sporskifte.

Men vigtigst er egentlig, at vi får skabt begejstringen for mulighederne som faglært: Hvor man møder 30-årige, som for længst har hus og bil og tilmed eget firma, med ansatte og del og lod i f.eks. hvordan sygehuse og skoler skal bygges, eller hvordan en butikskæde skal drives. Hvorfor taler vi ikke om det?«

Jens Kloppenborg, Venstre:


»Erhvervsuddannelserne har i mange år været såvel økonomisk som mentalt underprioriteret til fordel for den gymnasielle uddannelse.

Alt for mange unge vælger gymnasiet i stedet for erhvervsuddannelserne, og det kan jeg egentlig umiddelbart godt forstå.

Erhvervsuddannelserne trænger nemlig til en overhaling. Flere af skolerne er nærmest antikvariske med lokaler og udstyr de forlængst er outdated. Derfor skal der i en straks bevilling tilføres Erhvervsskolerne penge til opgradering og flere midler til at sikre en god undervisning.«


Skriv meget gerne flere spørgsmål eller kommentarer til politikerne her:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.