Skanderborg og Syddjurs bedst til energirenovering i Østjylland

De to kommuner brillerer med den laveste andel af kommunalt ejede bygninger i Østjylland med energimærke D, E, F eller G, som er lig med et højt energiforbrug.

Artiklens øverste billede
Syddjurs er blandt de ti kommuner i Danmark som er bedst til, at spare på energien i offentlige bygninger. Kilde: 'Energimærkning og opvarmning i kommunale bygninger' udarbejdet af DI.

235 kommunale bygninger i Norddjurs og 135 i Syddjurs har et højt energiforbrug.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri over kommunale bygningers energimærke.

I hele Østjylland har 2.385 kommunalt ejede bygninger et højt energiforbrug. Det svarer til 58 procent.

Skanderborg har med 44 procent den laveste andel af kommunalt ejede bygninger med energimærke D, E, F eller G.

Energimærket viser bygningens placering på energimærkeskalaen fra A til G, hvor A er den bedste placering.

Siden ordningen blev etableret i 1998 er nye bygningsklasser og lavenergihuse opstået. Derfor har energimærkningsskalaen fået tre nye A’er: A2010, A2015 og A2020.

Mærkerne refererer til energikravene i bygningsreglementet. Det vil sige, at et hus, der er mærket med A2015, lever op til de krav, der var gældende i Bygningsreglement 2015 og de krav der gælder i Bygningsreglement 2018.

Bygningsreglement 2018 er trådt i kraft 1. juli 2018, og kravet til energiforbruget i bygningen er på niveau med det tidligere Bygningsreglement 2015, hvorfor A2015 dækker over begge disse bygningsreglementer.

A2020 dækker på samme måde over den tidligere frivillige Bygningsklasse 2020 der også siden 1. juli 2018 er ændret til frivillig Lavenergiklasse. Der er således ikke indført yderligere A’er.

De nye A’er ses primært i forbindelse med nybyggeri.

Fart på

Energikrisen bør få alle de østjyske kommuner til at sætte fart på energirenoveringen, lyder opfordringen fra DI Byggeri Østjylland.

Andre østjyske kommuner har en dagsorden, der fylder mere end i Norddjurs og Syddjurs.

751 kommunale bygninger i Aarhus og 302 i Randers har et højt energiforbrug.

Det svarer til, at 74 procent af Aarhus Kommunes bygninger har et energimærke D, E, F eller G. I Randers svarer det til halvdelen af kommunens bygninger.

På Samsø har 13 bygninger et højt energiforbrug. Det svarer til 93 procent af alle kommunale bygninger på øen. Samsø er dermed den kommune i landet med den største andel af bygninger med energimærke D, E, F eller G.

I Horsens og Silkeborg har henholdsvis 270 og 267 kommunale bygninger et højt energiforbrug.

I Favrskov, Skanderborg, Odder og Hedensted er de tilsvarende tal på 136, 132, 75 og 69 kommunale bygninger.

»Vi er klar over, at det er dyrt her og nu at få energirenoveret de kommunale bygninger. Men spørgsmålet er jo, om energikrisen, som vi står lige midt i, ikke for alvor burde få kommunerne i gang. Både fordi de her og nu vil kunne spare store beløb til glæde for kommunekassen, men også fordi vi jo har aftalt, at CO2-udledningen skal ned. Det vil energirenovering absolut også kunne hjælpe på,« lyder det fra formand for DI Byggeri Østjylland Michael Ancher i en kommentar til undersøgelsen.

Hver sjette på gas

I Randers, Silkeborg, Horsens, Hedensted, Favrskov og Skanderborg opvarmes en del af bygningerne også med gasfyr. Det drejer sig i alt om 653 bygninger, hvor Horsens, Silkeborg og Randers hver har omkring en tredjedel af bygningerne, som opvarmes med gas.

Norddjurs, Odder, Samsø, Syddjurs og Aarhus varmer ikke kommunale bygninger op med gas.

Samlet set er knap hver sjette kommunalt ejede bygninger i Østjylland opvarmet med gas, ifølge undersøgelsen.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.