Lørdag er det Sidste Ukald for Kom-Bi Hornslet
Relax, biografen i Hornslet lukker ikke - men har blot valgt at lade musikken spille lørdag aften.
Det lokale band Sidste Udkald har fået enkelte anmeldere til at kigge helt ud på Mols. Lørdag aften kan de passende køre til Kom-Bi i Hornslet, hvor det store lærred byttes ud med en aften i musikkens tegn.
Dansk sangskrivning og amerikanske genrer som country, blues og folk forenes hos lørdagens bands Sidste Udkald i en lyd, de selv kalder for Mols Roots.
Det musikalske udtryk er simpelt, upoleret og ægte, med inspiration fra blandt andre stærke notabiliteter som C.V. Jørgensen og Allan Olsen, tilføjet drømmende folk/bluegrass-elementer i stil med superproduceren og guitaristen Daniel Lanois. Han er kendt for sit producerarbejde for U2, Bob Dylan, Willie Nelson, Emmylou Harris, Scott Weiland, Robbie Robertson, Neville Brothers m.fl
Det sammensmeltede lydunivers danner bandets akustiske lydbillede og rammerne for forsanger Snorre Ralunds intense vokal.
Teksterne byder på personlige og hudløst ærlige fortællinger, og råber samtidig publikum op med tekstlige projektiler rettet mod det samfund vi lever i.
Det er Kulturhuset Pavillonen, der arrangerer i samarbejde med Kom-Bi.
Showtime klokken 20.