Stramme bånd på økonomien i Norddjurs

Traditionen med, at Norddjurs Kommune holder det offentlige borgermøde om de kommende års budgetter midt i kommunen i Ørum, blev ændret i år. Mødet var flyttet til Grenaa Rådhus, som ifølge borgmester Kasper Bjerregaard, (V), var valgt, fordi man her har mulighed for at streame begivenheden på nettet.

Det skete dog ikke helt uden tekniske udfordringer, hvor det ikke altid var lige let at høre, hvad der blev sagt, fordi lyden nogle gange faldt ud i flere sekunder, så man måtte gætte sig til, hvad der var blevet sagt.

Navnet borgermøde antyder, at det er dem, der har muligheden for at komme til orde, men mødet onsdag viste, at også de folkevalgte politikere ønskede at bruge mikrofonen. Nogle på helt eget initiativ og andre på opfordring fra borgmesteren, hvis noget skulle uddybes eller forklares.

Mødet var delt i to. Indledningsvist 50 minutters enetale for borgmesteren, der gav en orientering om budgetprocessen og den skitse, som alle 27 i kommunalbestyrelsen var blevet enige om - inden offentligheden fik en chance for at bidrage. Men den chance er der så nu, hvor der er mulighed for at sende høringssvar indtil 16. september.

Del af fællesskab

»Norddjurs Kommune er en del af et fællesskab og der er sat rammer for, hvad vi kan og må - og hvad vi ikke må,« sagde Kasper Bjerregaard og hentydede hertil, at det er aftalt mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, at der for eksempel i alt i de danske kommuner næste år må bruges 18,5 milliarder kroner på anlæg. Og af dem må Norddjurs Kommune bruge 95 millioner - til nyt byggeri og asfalt eksempelvis. Det er 58 millioner kroner mindre, end hvad de lokale politikere havde tænkt sig sidste år. Og på driften - børnepasning, skolebørn, ældrepleje og hvad der ellers kan findes varme og kolde hænder til - må der i 2023 bruges 1,9 milliarder kroner. Ellers vanker der sanktioner fra statens side. Og at der oven i det hele er aftalt en såkaldt serviceramme, som med kirurgisk præcision siger, hvad de enkelte kommuner har at gøre godt med. Uanset om der er 100, 200 eller 400 millioner i kommunekassen. Kun hvis den nærmer sig nul, griber Indenrigsministeriet ind.

»Vi er i kommunalbestyrelsen enige om, at der i årene 2024, 2025 og 2026 hvert år skal effektiviseres med 0,8 procent. Eller sagt med andre ord, skal kommunens medarbejdere årligt løbe lidt stærkere. Det kan vi nok ikke bare blive ved med at kræve, og når vi samtidig er enige om, at de lavthængende frugter, hvor der kan findes besparelser, er plukket, så er vi nødt at drøfte, hvad vi helt kan undvære i et budget, som i alt er på tre milliarder kroner i Norddjurs,« forklarede Kasper Bjerregaard.

For mange tjener for lidt

Om årsagen til, at Norddjurs Kommune endnu engang er med i kredsen af vanskeligt stillede kommuner - selv om man råder over en aktuel kassebeholdning på over 400 millioner kroner - sagde borgmesteren, at det skyldes, at skattegrundlaget i kommunen er for lille. For mange tjener for lidt i Norddjurs i forhold til andre kommuner.

»Derfor får vi mange penge udefra i form af udligningstilskud og fordi befolkningstallet falder,« sagde han.

»Tallene viser, at vores budget er i balance i 2023 og 2024 - men så heller ikke længere. Derfor er der behov for tilpasninger,« lød det fra borgmesteren, der begrundede den nærmest symbolske skattelettelse fra 26,1 til 26,0 med, at den stort set er gratis for kommunen, fordi staten erstatter 5,4 millioner ud af se 6,0, som man mister i skatteindtægt ved at sætte skatten ned.

I mødets anden del var der mulighed for at stille spørgsmål og her var der klapsalver til Lene Fribo fra FOF, der var kritisk over for en udvalgsbeslutning om at lukke for Hedebo Centret - og dermed for 450 borgeres brug af varmtvandstræning.

Hertil svarede Kasper Bjerregaard, at udvalg med problemer med at overholde deres budgetter, selv skal finde pengene. Og at hans bekymring går på, om varmtvandsbassinet på Hedebo Centret kan bryde sammen, fordi det er slidt op. Han håber på, at det vil blive muligt at tilbyde træning i varmt vand i Grenaa Idrætscenter, hvor man vil kunne tilbyde borgerne bedre forhold.

Andre spørgsmål gik på, hvorfor man bare lader den lukkede Mølleskole i Ålsø stå og forfalde, hvorfor man solgte Voldby Børnehave for bare 140.000 kroner og om det fornuftige i at sætte skatten ned, hvis man har nok at bruge pengene på.

Og så foreslog den mangeårige socialdemokratiske kommunalpolitiker Erik Hoberg, at man skal gøre noget mere for at få folk til at flytte til Norddjurs.

»Lad os tale kommunen op, og stop med at fremstille os som fattige,« lød hans opfordring.