Pengekassen bugner - men man kan ikke bare bruge løs

Kravene til øget effektivisering øges i de kommende år i Norddjurs. Det fremgår af skitsen til en budgetaftale.

Artiklens øverste billede
Skitsen til en budgetaftale slår fast, at der de kommende år årligt skal bruges 10 millioner kroner på vejfordringer og asfalt. Foto: Casper Dalhoff

Skitsen til en budgetaftale i Norddjurs Kommune slår fast, at målsætningen om økonomisk bæredygtighed er nået. Økonomisk bæredygtighed betyder, at kommunens økonomi er i strukturel balance, og at de centrale økonomiske målsætninger overholdes.

Kassebeholdningen forventes i 2023 at være 308 millioner kroner og dermed et pænt stykke over målsætningen på 175 millioner. Men man kan bare ikke bruge løs af disse penge, fordi man i kommunerne har snærende bånd i form af aftaler mellem regering og Kommunernes Landsforening.

Set over budgetperioden 2023-2026 er målsætningen om anlægsudgifter på minimum 100 millioner kroner om året stort set overholdt i 2023. I overslagsårene er anlægsudgifterne under målsætningen, og niveauet vil også være afhængigt af kommende aftaler om kommunernes økonomi.

Der skrues yderligere

Der arbejdes med et effektiviseringsbidrag på 0,55 procent i 2023, svarende til 10 millioner kroner - med hvad der kaldes ”færrest mulige konsekvenser for borgerne”. Forligspartierne er enige om, at driften fortsat skal effektiviseres blandt andet ved at løse opgaver mere enkelt eller med øget digitalisering. Men forligspartierne er også bevidste om, at opgaver vil blive reduceret eller falde bort. Herunder arbejdes med principperne for afbureaukratisering, velfærdsaftaler, fortsat digitalisering samt anvendelse af forskellige effektiviseringsmetoder. Og der skrues yderligere op for kravet om mere effektivisering, for fra 2024 er der en årlig forhøjelse af effektiviseringsbidraget til 0,8 procent på samme måde som den årlige stigning i pris- og lønfremskrivningen.

Forligspartierne er enige om, at der i 2023 udarbejdes en budgetanalyse vedrørende udviklingen i administrationsudgifter.

Ejendomme skal sælges

Der regnes med forventede indtægter fra salg af kommunale bygninger og grunde uden kommunalt formål på 1,5 millioner årligt i perioden 2023-2026. Forligspartierne er enige om at igangsætte salg af kommunale ejendomme og grunde, der ikke tjener et kommunalt formål. Miljø- og Teknikudvalget starter en proces med at udpege eventuelle salgbare bygninger og grunde med afsæt i det arbejde som den tværgående administrative gruppe har udarbejdet.

De seneste år er det lykkes at nedbringe gælden og forligspartierne er enige om at fortsætte denne retning og har indarbejdet et ekstraordinært afdrag på 10 millioner for at nedbringe kommunens forpligtigelse i forhold til feriepenge, da der er en relativ høj forrentning på denne gældspost.

Symbolsk skattenedsættelse

Der er ansøgt om tilskud til en skattenedsættelse på 0,1 procentpoint - den er vist nærmest kun af symbolsk betydning. Forligspartierne noterer sig her, at der modtages svar fra ansøgning om pulje til skattenedsættelse i starten af september 2022.

Der afsættes 10 millioner kroner årligt i 2023-2026 til vejvedligeholdelse og asfalt.

Forligspartierne er enige om, at der skal sikres byggegrunde og boliger, der bidrager til at Norddjurs Kommune er en attraktiv kommune at bosætte sig i. Norddjurs Kommune har kombinationen af at ligge tæt på de større østjyske byer, at det er billigere at bo i Norddjurs og at man i Norddjurs er tættere på naturen og det gode liv. Forligspartierne er enige om, at der afsættes 5,8 mio. kr. i 2023, og 6,2 mio. kr. i 2024 til byggemodning i Vester Hesseldal nord for Grenaa.. Der afsættes en pulje på 2,0 mio. kr. i 2023 og 2,3 mio. kr. årligt i 2024-2026 til byggemodning af nye områder samt færdiggørelse af eksisterende byggemodninger. Der er i budgettet forventede indtægter fra salg af grunde for i alt 12,6 mio. kr. i perioden 2023-2026, herunder salgsudgifter på i alt 2,9 mio. kr. Indtægterne skal finansiere byggemodning og arealerhvervelse. Nettoindtægten forventes at være 5,7 mio. kr. i 2023 og 2,3 mio. kr. i overslagsårene.

Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2023 til vedligeholdelse af erhvervs- og byggegrunde. Forligspartierne er enige om, at når der foreligger et plangrundlag for mulige nye udstykningsarealer i Auning i 2024, vil byggemodning af områderne blive taget op i kommende budgetforhandlinger.

Der er enighed om at udgifter til etablering af eventuel ny vejføring til Aqua Djurs samt eventuel kommunal vejadgang i forbindelse med salg af større erhvervsarealer ved havnen i Grenaa vil blive finansieret af indtægterne fra salget af erhvervsarealer nord for omfartsvejen.

Nybygning og renovering

Forligspartierne er enige om at fastholde fokus på nybygning og renovering af dagtilbud og skoler i Norddjurs Kommune. I budgetskitsen er der på dagtilbud og skoler indarbejdet anlægsmidler til følgende allerede igangsætte anlægsarbejder: Fortsættelse af nybygning af Skovbørnehaven på i alt 13,5 mio. kr. i perioden 2023-2025, afslutning af renovering af børnehaven Landsbyen nord for Grenaa, hvorfor der afsættes 2,7 mio. kr. i 2023, afslutning af renovering af børnehaven Regnbuen i Grenaa, hvorfor der afsættes 2,2 mio. kr. i 2023, afslutning af to nye klasselokaler og renovering af eksisterende lokale på Glesborg Skole, hvorfor der afsættes 4,3 mio. kr. i 2023, fortsættelse af samling af Djurslandskolens afdelinger i Ørum, hvorfor der afsættes 1,0 mio. kr. i 2023 og 1,8 mio. kr. i 2024.

Forligspartierne afsætter 0,9 mio. kr. i 2023 til etablering af trappelift og handicaptoilet på Søren Kanne Skole, Østre. Tilsvarende afsættes 0,4 mio. kr. i 2023 til brandsikring af køkken i Fjellerup Børnehave. Brandsikringen er nødvendig for at køkkenet kan fungere.

Presset socialområde

Der nævnes i aftaleteksten, at socialområdet oplever et økonomisk pres. Det gælder på landsplan såvel som i Norddjurs Kommune. Det økonomiske pres kommer af, at stadig flere borgere efterspørger støtte og hjælp fra kommunen. Samtidig opleves der en stigning i borgere med et særligt stort behov. Der er i samarbejde med konsulentfirmaet Komponent udarbejdet en prognose for udviklingen af udgifterne på området. Norddjurs Kommune har samtidig igangsat en undersøgelse af socialområdet. Formålet med undersøgelsen er at skabe et udgangspunkt for en udvikling af socialområdet. For at understøtte processen afsættes der i dette budget 5 mio. kroner for at give socialområdet et nødvendigt løft. Beløbet udmøntes med 4,5 mio. kr. til Voksen- og Plejeudvalget og 0,5 mio. kr. til Børne- og Ungdomsudvalget på baggrund af arbejdet med undersøgelsen.

Forligspartierne er enige om, at der afsættes 0,5 mio. kr. i 2023 til færdiggørelse af cykelstien ved Fuglsang, samtidig modtages også statens tilskud på 1,650 mio. kr. i 2023. Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt i 2024-2026. Forligspartierne er enige om at fastholde tidligere budgetaftalers prioritering af cykelsti ved Bønnerup ved de kommende års budgetlægning.

Der afsættes 1 mio. kr. i 2023 til puljen til trafiksikkerhed. Forligspartierne er enige om at der i Miljø- og Teknikudvalget arbejdes henimod at flere byer omfattes af hastighedsbegrænsninger på 40 km/t. Så farten skal sættes ned i Norddjurs - mener politikerne.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.