Norddjurs er meget bagud på point på anlæg

Norddjurs var blandt de 50 kommuner, der har søgt om en luns fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i 2023 og fik valuta for det.

Artiklens øverste billede
Norddjurs borgmester Kasper Bjerregaard (V) har haft foretræde for Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i håb om, at det kunne blødgøre ministeren, så han vil sende lidt millioner fra den såkaldte §16-pulje til Norddjurs. Bjerregaards besøg gav pote. Arkivfoto

Norddjurs Kommune har ligesom 49 andre af landets kommuner søgt Indenrigs- og Boligministeriet om tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i 2023 fra den såkaldte §16-pulje.

20 mio. kroner havde Norddjurs Kommune lagt billet ind på.

De statslige puljer reagerer en stor del af kommunerne altid på pr. automatik forud for efterårets budgetforhandlinger vel vidende, at de nok aldrig vil komme i betragtning.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) har da også været ude og sige, at han ikke mener, at over halvdelen af landets kommuner tilhører kategorien ’Vanskeligt stillede kommuner’.

Norddjurs hører ikke til de vanskeligst stillede, hvis man sammenligner med områder som Lolland, Langeland m.fl., men nærlæser man kommunens ansøgning, får man et klart billede af, hvorfor de kommende budgetforhandlinger tegner vanskelige.

Det var også nødvendigt at lave store besparelser på kernevelfærdsområder som ældrepleje, folkeskole og børnepasning. Det har også betydet, at kommunen har haft landets 5. laveste udgifter til anlæg (1.863 kr.), per indbygger 2019-2021, hvorfor der er et stort investeringsmæssigt efterslæb.

Bagud på anlæg

Problemerne for Norddjurs økonomien er meget konkrete:

  • En aldrende befolkning
  • Nettofraflytning
  • Et lavt beskatningsgrundlag
  • En stor andel af ydelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder samt en ufordelagtig geografi med store kørselsafstande

Tidligere tiders ubalance i økonomien beskrives således i ansøgningen:

»I 2018 havde kommunen akutte vanskeligheder, da en stor stigning i forsørgelsesudgifterne og en budgetoverskridelse satte stort pres på likviditeten. Gennem en hård udgiftsopbremsning i 2018, store nedskæringer alle steder i organisationen i 2019 og 2020, samt en stor skattestigning i budget 2019, lykkedes det at skabe langsigtet balance i kommunens økonomi og stabilisere og forøge kassebeholdningen.«

»Det var også nødvendigt at lave store besparelser på kernevelfærdsområder som ældrepleje, folkeskole og børnepasning. Det har også betydet, at kommunen har haft landets 5. laveste udgifter til anlæg (1.863 kr.), per indbygger 2019-2021, hvorfor der er et stort investeringsmæssigt efterslæb.«

Netop de manglende investeringer i vedligeholdelse af eksisterende anlæg og nye anlæg er en af de store forskelle på Norddjurs og nabokommunen Syddjurs.

Syddjurs har løbende kunnet foretage store investeringer, men har nu store udfordringer med, at det kniber med at finde penge til investeringer i nye anlæg, der rækker ud over, hvad demografien (væksten i indbyggertallet i f.eks. Hornslet) kræver.

Norddjurs har en målsætning om at anvende cirka 2.700 kr. per indbygger på anlægsudgifter. Det har grundet økonomien været vanskeligt at prioritere vedligehold af veje og bygninger, og kommunen har derfor et stort efterslæb.

Der er et stykke vej at gå fra de nuværende 1.863 kr./indbygger til målsætningen om at anvende cirka 2.700 kr. per indbygger på anlægsudgifter.

Det kan synes oplagt at hente pengene i den velpolstrede kasse, men det tillader aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi i 2023 ikke.

Kommunernes økonomi er så stor en del (mere en halvdelen) af regeringens finanspolitik, at S-regeringen ikke har mulighed for bare at give los og sige til Norddjurs Kommune og andre kommuner: »Hiv pengene op ad kassen og brug løs.«

Stram aftale

Aftalen mellem KL og regeringen indebærer, at det såkaldte demografiske træk (flere ældre, færre i den arbejdsdygtige alder, flere børn og unge) nok dækkes, mens stigende udgifter til det svært styrbare specialiserede socialområde og øgede sundhedsudgifter er poster, kommunerne selv må afholde.

Det demografiske træk bliver hyppigt brugt som et pejlemærke for, hvilken vækst i det offentlige forbrug, der kræves, for at opretholde det eksisterende serviceniveau.

»Demografien er kun en af rudekuverterne, de to andre er ikke gået væk. Så den økonomi, vi har, dækker ikke engang de ubetalte regninger,« lød det forleden fra Martin Damm (V), formand for Kommunerns Landsforening til Berlingske.

Derfor er det pinedød nødvendigt med en debat om, hvordan kommunerne får indtægter og udgifter til at nå hinanden, ifølge Damm, hvis det ikke kommer til at ske ved reformer, som Christiansborg har i støbeskeen.

Uden at sige det højt, gætter man ikke helt forkert, hvis KL formanden tænker på reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og ikke gøre det mindre, som f. eks. Arne-pensionen, som hans parti nu ellers har opgivet at kaste på bålet, men tværtimod støtter - dog uden de store jubelråb.

Hårde odds

I ansøgningen til Indenrigs- og boligministeriet beskriver Norddjurs Kommune sin økonomiske situation, som den ser ud nu og her:

  • Beskatningsgrundlag per indbygger er 188.607 kr. (12,2 % under landsgennemsnittet).
  • Udgifterne til førtidspension var 11.042 kr. pr. 17-64 årige i 2021. Det er 42 % større end landsgennemsnittet. Forskellen til landsgennemsnittet er blevet større, og forventes at vokse yderligere, som følge af refusionsreformen.
  • Udgifterne til børn og unge med særlige behov er 21.688 kr. per 0-17 årige i 2021, hvilket er 44 % over landsgennemsnittet.
  • Kommunen har en lav befolkningstæthed og spredt bosætning. Det giver udfordringer i forhold til at effektivisere de kommunale servicetilbud som eksempelvis skoler, dagtilbud og ældrepleje.
  • Norddjurs Kommune har ekstraudgifter til Anholt, der overstiger de samlede tilskud, som kommunen modtager som en kommune med en mindre ø. Merudgiften er opgjort til mindst 4 mio. kr. årligt.

Om det er nok til at få en luns fra fra den såkaldte §16-pulje, er netop blevet afklaret. Læs med her:

Særpuljen består af i alt 463 millioner kroner, men i 2022 har 50 kommuner ansøgt om at få tilskud for i alt 1,9 milliarder kroner - med andre ord mere end fire gange det beløb, der er til rådighed, viser en udregning fra NB-Økonomi.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.