Rute 351 Grenaa - Ebeltoft er atter på vej i mølposen

For lave passagertal er forklaringen på, at Regionsrådet stopper midlertidigt tilskud til drift af syv uddannelsesruter, da meget få uddannelsessøgende benytter ruterne på tværs af kommunegrænser.

Artiklens øverste billede
Regionsrådet fjerner med et pennestrøg tilskuddet til driften af busrute 351 med virkning fra juni 2023. Pressefoto

Busrute 351 fra Grenaa til Ebeltoft, t-rt. er en af syv busruter, som Regionsrådet har givet kniven.

Et midlertidigt tilskud på 5,5 mio. kroner til drift af syv busruter i ni kommuner er forlænget frem til køreplansskiftet i juni 2023, hvorefter det standses.

Der er tale om lokale ruter som kører mellem to kommuner, og som finansieres af kommunerne. Tilskuddet fra regionen skulle sikre mulighed for, at unge kan komme frem til uddannelsessteder på tværs af kommunegrænser. Tal fra Midttrafik viser dog, at ruterne kun i meget lav grad benyttes som tiltænkt.

For dem alle gælder det, at meget få passagerer krydser kommunegrænser, og at generelt få uddannelsessøgende benytter ruterne.

»Den økonomiske ramme til busdrift er stram, og vi er nødt til at prioritere de ruter, der benyttes mest – og som lever op til det, der er regionens opgave, at forbinde byerne på tværs af kommunegrænser. I en situation, hvor den kollektive trafik i hele landet er under pres som følge af høje energipriser og passagertal, som desværre stadig er præget af den nedgang, vi oplevede med corona-nedlukningen, kan vi derfor ikke forsvare at fortsætte tilskud til de pågældende ruter,« anfører regionsrådsformand, Anders Kühnau (S) i en kommentar til beslutningen.

Specifikt om rute 351

For rute 351 viser Midttrafiks data, at en del passagerer benytter bussen over kommunegrænsen, og det fremgår, at en stor del af passagererne stiger af ved Grenaa Gymnasium/VID Djurs gymnasier.

Det fremgår også, at ruten benyttes af folkeskoleelever til Rosmus Skole.

Stoppestedet ved Rosmus Skole fungerer som knudepunkt for flere lokale skoleruter, og at en del passagerer skifter bus for at rejse til/fra uddannelse i Grenaa.

Norddjurs Kommune får et tilskud på årlige 795.434 kr. til drift af ruten, Syddjurs Kommune årligt 504.295 kr.


Dialog om alternativer

Tilskuddet til de syv ruter blev vedtaget af regionsrådet i oktober 2018 i forlængelse af besparelser på det regionale rutenet for ca. 60 mio. kroner.

Som en del af aftalen skulle det efter tre år vurderes, om grundlaget for at opretholde tilskuddet fortsat var til stede. Det er den vurdering, som nu fører til, at tilskuddet bortfalder.

Samtidig har regionsrådet altså besluttet, at lade tilskuddet fortsætte yderligere et halvt år, så ændringen først træder i kraft til køreplansskiftet i juni 2023. I den periode ønsker regionen en dialog med de berørte kommuner, herunder Norddjurs og Syddjurs, samt Midttrafik om alternative løsninger, hvor der er et konkret behov.

Opfordring fra Wistoft

Tidligere formand for Midttrafik, Claus Wistoft (V), der er viceborgmester i Syddjurs i denne periode, siger til Lokalavisen, at forventer en reaktion fra de to borgmestre.

»De skal selvfølgelig bede om en snak med Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) og formanden for Regional Udvikling (Bent Graversen (V), red.) for at diskutere det materiale, der ligger til grund for beslutningen og de konsekvenser det vil få for ikke mindst unges muligheder for at komme til eller fra gymnasierne i Grenaa,« siger Claus Wistoft.

- Så du ville tage en forhandling?

»Ja, så afgjort da. Beslutningen får sørme nogle konsekvenser, og derfor skal den efterprøves, og der skal snakkes om mulige løsninger og alternativer.«




Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.