Der bor fortsat ukrainske borgere på Ringparken og i Nimtofte

187 ukrainske borgere er visiteret til Syddjurs Kommune af Udlændingestyrelsen, men det er ikke dem alle som bor i kommunen.

Artiklens øverste billede
Denne slice taler for sig selv. Kilde: Historikeren Christian Axboe Nielsen fra livestreamet forelæsning 'Hvorfor er der krig i Ukraine?', der blev afviklet 1. juni 2022.

Lokalavisen har spurgt Syddjurs Kommune, hvordan situationen ser ud for de ukrainere, der kom til Danmark i februar og løbende herefter.

Der bor i øjeblikket cirka 50 ukrainere på det tidligere Ringparken Plejehjem og boligerne i Nimtofte, fortæller Syddjurs Kommunes pressechef Ole Bjarke Nielsen.

»Men det tal svinger fra dag til dag. I sidste uge var vi fyldt til bristepunktet, og det bliver vi sikkert igen i næste uge. Det skyldes, at vi modtager ukrainere til kortvarig indkvartering fra Udlændingestyrelsen, inden vi permanent boligplacerer dem.«

- Hvor mange ukrainere bor der fortsat i Syddjurs?

»Syddjurs Kommune er ikke bekendt med, hvor mange ukrainere, der opholder sig privat, som ikke har fået opholdstilladelse og som venter på svar. Vi modtager ikke oplysninger om disse borgere fra Udlændingestyrelsen. En del af disse bliver desuden visiteret til andre kommuner uden vores viden.«

»187 borgere er visiteret til Syddjurs Kommune af Udlændingestyrelsen, men flere ukrainere har valgt at blive boende i den kommune, hvor de har været indkvarteret og er dermed ikke flyttet til Syddjurs Kommune. Hertil kommer, at cirka 15-20 ukrainere med opholdstilladelse har valgt at rejse fra Danmark.«

28.000 har søgt opholdstilladelse

Udlændingestyrelsen behandler sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark og tager sig af at forvalte loven, populært kaldet særloven, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Særloven omfatter alle ukrainere, der 24. februar 2022 eller senere er rejst ud af Ukraine og inden afrejsen havde bopæl i landet.

Personer fordrevet fra Ukraine kan søge en særlig opholdstilladelse i Danmark, som også giver dem ret til at arbejde.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hvis opholdstilladelsen opnås, er det Udlændingestyrelsen, der bestemmer i hvilken kommune personen skal bo.

Særloven blev vedtaget i marts for at give ukrainske flygtninge særligt hurtig og let adgang til det danske arbejdsmarked. Loven undtager således ukrainerne fra de lovkrav, der sædvanligvis gælder for borgere fra lande uden for EU, såkaldte tredjelande, nemlig at arbejdsgiverne skal betale dem en løn, der er sædvanlig efter danske standarder.

Loven værner tredjelandes borgere mod underbetaling – og skulle en arbejdsgiver alligevel underbetale den udenlandske medarbejder, er det ulovligt og straffes hårdt med bøde. Sådan er reglerne i dag for alle, der kommer til Danmark for at arbejde fra lande uden for Europa, bortset fra ukrainere.

De seneste tal fra Udlændingestyrelsen viser, at godt 28.000 fordrevne ukrainere har ansøgt om opholdstilladelse efter særloven.

38 ukrainske børn er indskrevet i skole, heraf 15 på Marienhoffskolen.

Mange venter på bolig

Der er fortsat mange ukrainere i Syddjurs, som venter på at få en permanent bolig stillet til rådighed.

»24 familier/enlige er permanent boligplaceret. Dette tal svinger, fordi der løbende sker boligplacering. Der bor fortsat en del på Ringparken og i privat boligplacering, mens de venter på at få deres egen bolig,« forklarer Ole Bjarke Nielsen.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser ifølge Beskæftigelsesministeriet, at 6036 fordrevne ukrainere har tilmeldt sig Jobnet, og at 6717 er visiteret jobparate per 5. juni.

1055 fordrevne ukrainere er kommet i job i Danmark, viser de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet.

- Hvor mange i Syddjurs er kommet i arbejde?

»Ca. 20 personer. Tallet svinger fra dag til dag. Årsagen er, at de starter løbende i job, men flere som er i job vælger at rejse fra Danmark.«

- Hvor mange børn går i skole? Går de udelukkende på Marienhoffskolen?

»38 ukrainske børn er indskrevet i skole, heraf 15 på Marienhoffskolen. De øvrige går på Kolind Skole, Ådalsskolen, Ebeltoft Skole, Rosmus Skole, Hornslet Skole, Rønde Skole m.fl.«

Fantastiske frivillige

De mange frivillige Syddjurs borgere, der meldte sig til at hjælpe allerede i februar, er for manges vedkommende fortsat i sving. Deres indsats er meget afgørende, ifølge pressechefen.

- Hvad mangler ukrainerne af basale ting i dagligdagen? Møbler? Tøj? Andre fornødenheder?

»De mangler særligt møbler. Behovet for møbler opstår løbende i takt med, at ukrainerne skal flytte i permanent bolig. Det sker oftest omkring den 1. og 15. i hver måned.«

»De frivillige yder en meget stor indsats i forhold til at skaffe møbler og andre fornødenheder. De strækker sig langt for at hjælpe, kører langt, bruger aftener, weekender og helligdage, hvilket er helt fantastisk.« lyder den store buket roser fra Syddjurs Kommune.

- Hvor meget har Syddjurs Kommune bidraget med økonomisk til ukrainerne? Til de familier, der huser ukrainere privat?

»Til og med april måned i år har vi brugt ca. 3 mio. kr., heraf ca. 1 mio. kr. til privat og offentlig indkvartering.«

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.