Gyldent håndtryk koster boksen

Det kostede kommunekassen 4.099.500 kroner, da et enigt Økonomiudvalg understøttet af Byrådet i midten af 2020 valgte at give silkesnoren til kommunaldirektør Jesper Hosbond Jensen. Lommesmerterne er store, også i andre kommuner, når en topchef bliver bedt om at rydde kontoret, viser frisk undersøgelse som DR har lavet.

Artiklens øverste billede
Det kostede kommunekassen 4.099.500 kroner, at Jesper Hosbond Jensen blev gået som kommunaldirektør for godt to år siden,

DR har søgt aktindsigt hos 12 kommuner, som senest har fyret kommunaldirektøren. I 8 ud af de 12 kommuner har direktøren taget afsked med udsigt til to års løn. Beløbet kan blive mindre, hvis kommunaldirektøren får et andet job inden for et år.

Alene i 2022 er fem kommunaldirektører blevet fyret med en umiddelbar omkostning på samlet set lidt over 19 millioner kroner.

Det kan man læse på dr.dk.

Syddjurs optræder på listen over de 12 kommuner, som indenfor de seneste par år, har bedt kommunaldirektøren om at fortrække.

I Syddjurs skred man i forsommeren 2020 til fyring af kommunaldirektør Jesper Hosbond Jensen. Det kostede kommunekassen 4.099.500 kroner.

Det placerer Syddjurs Kommune på en lidet flatterende andenplads på ranglisten over de 12 kommuners efterfølgende udgifter, da de havde skrottet deres topchef. Kun Slagelse med 4.855.000 kroner har måttet belaste kommunekassen mere. Det fremgår af oversigten hos dr.dk.

Vækker opsigt

De store beløb fremkalder ofte en reaktion hos borgerne.

Det udtaler kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch til dr.dk.

»I en kommune, hvor borgere kan høre om besparelser og kommunale budgetter, der ikke hænger sammen, så sidder der nogle borgere og tænker: »Kunne vi ikke have sparet de her millioner og brugt dem til noget mere fornuftigt?,« udtaler kommunalforskeren til dr.dk.

Mistede omklædningsrummet

Da Jesper Hosbond Jensen blev bedt om at pakke sammen på rådhuset i Ebeltoft i juli 2020 skete det i kølvandet på store økonomiske problemer i Syddjurs med en kassebeholdning, der var ved at skride.

Det tvang et stort flertal i Byrådet til at skære hårdt i det vedtagne Budget 2020 med fyringer og stram økonomi som facit.

Reelt mistede Jesper Hosbond Jensen populært sagt omklædningsrummet i denne periode.

Hans meddirektører og afdelingschefer var ikke længere i sync med den øverste chef, og derfor tog et enigt byråd konsekvensen og gav Hosbond en kurv.

Jesper Hosbond Jensen arbejder i dag som chefkonsulent hos Komponent – Kommunernes Udviklingscenter.

Et job han startede i, da han var ude over den etårige modregningsklausul, der var indbygget i hans ansættelseskontrakt. En klausul, der betød, at han det første år ville blive modregnet i den løn, som Syddjurs betalte til ham, såfremt han scorede et nyt job.

Dyre løsninger

Dr.dk stiller spørgsmålet, om det kan gøres billigere at fyre en kommunaldirektør?

Det kommer der forskellige bud på.

Roger Buch bemærker, at da Horsens Kommune i efteråret 2021 ansatte ny kommunaldirektør, fulgte man funktionærloven. Det betyder, at opsigelsesvarslet maksimalt kan nå seks måneder efter ni år i ansættelsen.

Formand Sara Vergo fra DJØF, som typisk er fagforening for mange kommunaldirektører, peger på, at gode fratrædelsesordninger er et værn mod, at kommunaldirektører bliver fyret, hvis der opstår konflikt med borgmesteren eller byrådet. Endvidere er chefjobbet yderst krævende, anfører hun.

Sara Vergo mener, at fratrædelsesordningerne er et vilkår for at ansætte dygtige kommunaldirektører, og hvis kommunerne presser ordningerne ned i pris, så vil det resultere i et krav om mere i den månedlige lønpose.

Jesper Hosbond Jensens vilkår i Syddjurs Kommune, som betød, at han kunne hæve over fire mio. kroner efter sin fyring, illustrerer det meget godt.

På Lokalavisens foranledning udpenslede Sekretariatschef Hanne Lykke Thonsgaard, Syddjurs Kommune, i august 2021 i en mail Jesper Hosbond Jensens fratrædelsesvilkår:

»Fratrædelsesaftalen for Jesper Hosbond Jensen blev indgået inden for rammerne af overenskomsten på området og rammeaftalen om kontraktansættelse. Der er på den baggrund udbetalt løn i et år i perioden frem til 31. juli 2021. Fratrædelsesgodtgørelsen, svarende til et års løn, som er fastsat i rammeaftalens § 5, er udbetalt ved fratrædelsen den 31. juli 2021.«

»Jesper Hosbond Jensens ansættelsessag og økonomiske mellemværende med Syddjurs Kommune er således helt afsluttet på nuværende tidspunkt.

I aftalen er indeholdt en modregningsklausul, som har været gældende til 31. juli 2021, dvs. i den periode, hvor der er udbetalt løn. Modregningsklausulen vedrører efter aftalen ikke godtgørelsen, og da Jesper Hosbond Jensen er tiltrådt sin ny stilling efter, at hans ansættelse ved Syddjurs Kommune er helt afsluttet, sker der ikke modregning.«

Summa summarum: Syddjurs Kommune betalte to årslønninger til den tidligere kommunaldirektør incl. diverse tillæg.


Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.