Djurslands Bank forstår mindre foreningers frustrationer

Det er ikke ond vilje fra Djurslands Baks side, at mindre foreninger, som for eksempel Kulturbroen i Hornslet bliver opkrævet store gebyrer for at have en konto i banken, hvortil såkaldte §18 midler kan indsættes, som Adresseavisen kunne fortælle i seneste udgave.

Artiklens øverste billede
Områdedirektør Peter Møller, Djurslands Bank, kender udmærket til betydningen af et aktivt foreningsliv. Derfor understreger han også, at Djurslands Bank ingen interesse har i, at de tilskud som en forening får, skal ende som gebyrer hos banken. Foto: Djurslands Bank

I den seneste udgave af Adresseavisen fortalte vi historien om Foreningen Kulturbroen i Hornslet, der med mellemrum søger et par tusinde kroner af de såkaldte §18 midler hos Syddjurs Kommune, men kommer til at bøde for det i form af gebyrer til i det aktuelle tilfælde Djurslands Bank.

Af de 2000 kroner, Kulturbroen har fået bevilget af kommunen, skal den betale 1.340 kroner i diverse gebyrer til Djurslands Bank, følge Marianne Nykjær Madsen, mangeårig aktiv i Kulturbroen.

Som lovet i artiklen, der havde rubrikken »Er det her skjult kamera eller bare Danmark anno 2022?« afventede Adresseavisen en kommentar fra Djurslands Bank A/S.

Bankens ansvarlige områdedirektør for Djursland, Peter Møller, havde ikke mulighed for at svare før nu.

Som bank bliver vi pålagt en lang række krav af myndighederne, og for mange mindre foreningers vedkommende er det helt ude af proportioner

Områdedirektør Peter Møller, Djurslands Bank

Nikker genkendende

Djurslands Bank kan godt genkende frustrationen fra især mindre foreninger, som oplever konsekvensen af de regler, som er pålagt pengeinstitutterne i Danmark. Bankens områdedirektør på Djursland, Peter Møller, bor i Vivild, hvor han selv er en del af foreningslivet, så han kender om nogen til udfordringerne.

Peter Møller har en mangeårig fodboldfortid hos Vivild og var i de unge år også eliteungdomsspiller i Randers Freja.

»Vi er også i banken en del af lokalsamfundet og har stor berøring til foreningslivet, så vi ved godt, at det kan være dyrt for en forening at leve op til de mange regler, der er opstået de senere år. Som bank bliver vi pålagt en lang række krav af myndighederne, og for mange mindre foreningers vedkommende er det helt ude af proportioner,« siger Peter Møller.

Som alle andre banker bliver Djurslands Bank nemlig pålagt en lang række opgaver af myndighederne, når det handler om at forebygge hvidvask og terror.

»Vi skal sikre, at en forening indleverer referater fra generalforsamlinger, vi skal sørge for korrekt legitimation af bestyrelsesmedlemmer ved indtræden, vi skal ofte ajourføre og kontrollere bestyrelsens fuldmagter og meget andet, herunder også løbende gennemføre ajourføring af hvidvaskreglernes omfattende kundekendskabsprocedurer. Det er en utroligt tidskrævende opgave at sikre en korrekt håndtering af regelsættet for en forening, uanset om den er stor eller lille, og gebyrerne dækker blot en lille del af dette arbejde,« forklarer Peter Møller som ser frem til, at Finans Danmark, som er brancheorganisation for alle danske pengeinstitutter, arbejder videre for en lempelse omkring bankers håndtering af foreningskonti.

Smidighed

For Peter Møller er det vigtigt at få understreget, at Djurslands Bank ikke har interesse i at genere det lokale foreningsliv.

»Indtil da (at Finans Danmark kommer på banen, red.) gør vi tingene så smidigt som muligt med fokus på den enkelte forenings behov. Vi har ingen interesse i, at de tilskud som en forening får, skal ende som gebyrer hos os. Absolut ikke,« understreger områdedirektøren.

Peter Møller oplyser afsluttende, at Djurslands Bank som følge af de mange regulative opgaver med foreninger netop har ansat en yderligere medarbejder til håndteringen af foreningskonti i banken.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.