Nye affaldsbeholdere først klar 1. maj 2023

Fremover skal alle sortere madaffald, plast, metal, papir og småt pap fra restaffaldet. Derfor får alle borgere på Djursland om et år yderligere en affaldsbeholder med hver sit rum til hver type affald.

Artiklens øverste billede
Bestyrelsesformand Kim Lykke Jensen (SF) er glad for den nye affaldsordning og havde gerne set, at den var kommet langt tidligere. Arkivfoto

Fremover skal vi snart alle sortere madaffald, plast, metal, papir og småt pap fra restaffaldet. Det har man bestemt på Christiansborg.

I EU er der indgået en fælles aftale om at øge genanvendelsen til 60 procent i 2030 og 65 procent i 2035.

Derfor får alle borgere nye affaldsbeholdere med hver sit rum til hver type affald.

Ifølge en opgørelse fra Miljøstyrelsen har kun 12 kommuner på landsplan for nuværende indført indsamlingen af de ti affaldstyper på nuværende tidspunkt.

36 kommuner når ikke i mål indenfor fristen, der udløber ved udgangen af i år.

Sortering af affald skal strømlines i hele landet, og alle enfamiliehuse skal sortere 10 typer affald fra, som skal hentes ved husstanden.


Reno Djurs har siden 1996 været Norddjurs og Syddjurs Kommuners fælles affaldsselskab, og her når man ikke i mål til årsskiftet.

»Den nye ordning bliver sat i drift i maj 2023. Den nye ordning betyder, at hver husstand skal have en ekstra beholder i forhold til i dag. Beholderne bliver forsynet med skillerum til de forskellige fraktioner,« siger Kim Lykke Jensen (SF), bestyrelsesformand i Reno Djurs I/S.

Hvis det havde stået til mig og det parti, som jeg repræsenterer, havde vi allerede igangsat sorteringsordningen for mange år siden, men det har ikke været muligt at opnå flertal for dette, men så kom kravet fra Christiansborg heldigvis

Kim Lykke Jensen

Leveringstid på beholdere

- Hvordan forklarer du, at andre kommuner har igangsat ordningen, mens mange andre halter bagefter?

»Hvis det havde stået til mig og det parti, jeg repræsenterer, havde vi allerede igangsat sorteringsordningen for mange år siden, men det har ikke været muligt at opnå flertal for dette, men så kom kravet fra Christiansborg heldigvis.«

»De kommuner, som allerede har mere sortering end os, har haft nemmere ved at udvide deres eksisterende løsninger til det nye affaldssystem. Vi har imidlertid skulle starte fra bunden med at designe det bedst mulige system, indgå aftaler om afsætning af de indsamlede materialer, indkøbe nye containere, lave udbud i forhold til indsamling og behandling - samt sørge for en god information til borgerne om den nye ordning.«

»For at løse den opgave har vi indgået et tæt samarbejde med AffaldVarme Aarhus (AffaldVarme Aarhus hedder nu Kredsløb , red.), RenoSyd og Favrskov Forsyning. Det giver rigtig god mening ud fra et både praktisk, økonomisk og miljømæssigt perspektiv. Vi har i bestyrelsen presset på for at få ordningen i gang hurtigst muligt, men det har ikke været muligt at få leveret de nye beholdere før til maj - og uden nye beholdere kan ordningen ikke igangsættes.«

Vi har i bestyrelsen presset på for at få ordningen i gang hurtigst muligt, men det har ikke været muligt at få leveret de nye beholdere før til maj - og uden nye beholdere kan ordningen ikke igangsættes

Kim Lykke Jensen


Forudsætter markedstræk

- Hvordan vil I , Reno Djurs, sikre, at forståelsen hos borgerne er der, når I siger go?

»Vi kommer til at køre en markant informationskampagne om den nye ordning. Det er en forudsætning for at få ordningen til at blive en succes. Vi vil være meget ærlige omkring ordningen, og det er os magtpåliggende at sikre, at alle fraktioner bliver reelt genanvendt. Det kræver jo, at der er et markedstræk på de indsamlede materialer. Hvis det mod forventning ikke skulle være tilfældet, kommer vi til at gøre klart opmærksom på det overfor både borgere, myndigheder og politikerne på Christiansborg.«

Med markedstræk mener Kim Lykke Jensen, at der lynhurtigt skal vise at være lyst til at genanvende de indsamlede materialer af virksomheder, som kan se en økonomisk interesse i at gøre det. Ellers bliver det svært at overbevise det mange borgere, hvorfor det er nødvendigt at grovsortere, som det bliver tilfældet.

Kun en beholder mere

- Hvad er din personlige mening om affaldsordningen? Styrke? Svagheder?

»Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan komme i gang. Vi lever i en verden med begrænsede ressourcer. Derfor er det uhyre vigtigt at genanvende alt, hvad der overhovedet kan genanvendes. Jo flere materialer vi kan få sat ind i cirkulære kredsløb, des bedre. Indtil nu er alt vores restaffald blevet brændt af i Lisbjerg, hvor vi godt nok har fået varme ud af det, men der er enormt mange ressourcer, der er gået tabt på den måde.«

»Det er en fordel at vi har god tid til at formidle og informere om den nye ordning - det er enormt vigtigt at få skabt en accept og forståelse for den øgede sortering for at vi kan nå i mål. Jeg tror, at borgerne bliver glade for, at de kan nøjes med en ekstra beholder i forhold til i dag - andre steder i landet får borgerne glæden af flere beholdere. Vi har i øvrigt valgt at genbruge vores brugte beholdere, hvor mange andre kommuner har valgt at skrotte alt det gamle materiel for at købe nyt.«

Der er ingen mulighed for, at private husstande kan slippe for at sortere deres affald

Kim Lykke Jensen

Ingen slipper

- Hvordan er mulighederne for som borger at melde pas på den nye affaldsordning?

»Jeg tror, at langt de fleste borgere vil tage ordningen til sig for at gøre noget godt for vores fælles klode. Der er ingen mulighed for, at private husstande kan slippe for at sortere deres affald.«

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.