Vi er ikke en ø - husk det på onsdag

Artiklens øverste billede

I den betagende Saint Paul’s Cathedral i London med et væld af mindesmærker ligger digteren og domprovsten John Donne (1573-1631) begravet.

Måske siger navnet ikke ret mange noget, men flere bogelskere kender i det mindste John Donne fra indledningsordene til Ernest Hemingways roman om Den Spanske Borgerkrig: ’For Whom the Bell Tolls’ (’Hvem ringer klokkerne for?’):

»Intet menneske er en ø, en verden for sig. Ethvert menneske er en del af et kontinent, en del af et hele. Om en lerklump skylles bort af havet eller et forbjerg, eller din vens hus eller dit eget, Europa bliver mindre derved; ethvert menneskes død river noget fra dig, thi du er et med den ganske menneskehed. Ethvert menneskes død tager noget fra mig, for jeg er en del af menneskeheden. Derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig.«

Intet menneske er en ø, en verden for sig. Ethvert menneske er en del af et kontinent, en del af et hele.

Hvilket citat kunne vel være mere relevant som kommentar til den kommende folkeafstemning om det såkaldte Forsvarsforbehold 1. juni?

Forsvarsforbeholdet så dagens lys i 1993 efter et knebent dansk nej til Maastricht-traktaten 2. juni 1992.

Nej’et fik flertallet i Folketinget til at tvivle, og der blev stillet alvorlig tvivl til Danmarks vilje til at være med i EU.SFs Holger K. Nielsen gik i spidsen for at lavet et såkaldt ’nationalt kompromis’.

Det gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne stå uden for EU-samarbejdet på i alt fire områder: Unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt retlige og indre anliggender.

Den 18. maj 1993 blev der afholdt en ny folkeafstemning om Maastricht-traktaten med de fire forbehold, og denne gang stemte et flertal af danskerne ja til Edinburgh-aftalen.

Senere blev de fire forbehold indarbejdet i Amsterdam-traktaten, hvor landene afgav yderligere suverænitet til EU. Danskerne stemte ja til traktaten i 1998.

To af de fire forbehold har været sat til afstemning for at blive afskaffet igen. Men begge gange er det blevet afvist af et flertal af vælgerne.

I 2000 var det den fælles mønt, som danskerne fortsat ikke ønskede at deltage i. Og i 2015 var det retsforbeholdet, som et flertal ønskede at holde fast i.

Nu skal vi til det igen, og scenen er den velkendte danske. Partierne på yderfløjene, Enhedslisten til venstre og Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti til højre anbefaler et nej. De øvrige et ja.

Forbeholdet betyder, at Danmark ikke har stemmeret, når der i EU’s Ministerråd skal stemmes om den fælles forsvarspolitik, og at vi ikke kan deltage i militære operationer sammen med andre EU-lande.

Det er ikke overraskende, at de nævnte partier fastholder deres generelle mistillid til EU. Den er fuldstændig i tråd med den modstand mod EF (nu EU), som har været siden 2. oktober 1972.

Der er heldigvis bevægelse i Enhedslisten, og SF har skiftet ham. SF med en Holger K. Nielsen på pension har forstået, at verden ikke ser ud som, da et flertal stemte Danmark ind i EF med start i 1973. De der endnu ikke har gjort sig den tjeneste at læse Holger K. Nielsens fremragende erindringer ’Det var det værd’, bør gøre det inden 1. juni.

Så er de ikke i tvivl om ja eller nej.

De internationale institutioner, som blev bygget op på ruinerne af 2. verdenskrig, kan der siges meget om - også negativt - men de har trods alt været en vigtig garant for en periode i vores del af verden præget af sikkerhed og velfærd.

HUSK! Institutionerne binder også de farligste skurke derude.

Intet menneske er en ø - heller ikke et land.


Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.