1. Sociale fremskridt skal ske i en retfærdig rækkefølge frem for at lade de højest råbende komme først.
Det skal blive meget tydeligere for alle i samfundet, hvem der er svage, og hvem der er stærke. Sådan er det ikke i dag. I årevis er de mindst privilegerede unge kommet bagerst i køen – både når det gælder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Til gengæld er de højest råbende interesser kommet forrest, som ofte tilhører de mest privilegerede grupper. F.eks. blev uddannelsesloftet afskaffet på den første røde finanslov, men vi har endnu ikke fået et læseløft af de mindst ressourcestærke unge. Politikernes signaler siver ned til befolkningen, og det ses bl.a. i uddannelsesdebatten. Det sociale kompas skal stå langt skarpere.
2. Hellere få flere unge i myndiggørende fællesskaber end at lave svageliggørende symptombehandling.
Vi skal bruge myndiggørende fællesskaber til at bekæmpe dele af den enorme mistrivsels- og sårbarhedskrise i samfundet. Fællesrum, som kan bekæmpe den voksende ensomhed, stress, angst og depression. Hvor man kan glemme sig selv, yde for noget større, møde folk, man ikke selv har valgt, og blive klædt på til livet. Fritidsjob, værnepligt, efterskole, kultur og foreningsliv som de vigtigste eksempler. Det fokus er totalt fraværende i debatten om mistrivsel. I dag er vores venstreorienterede svar udelukkende symptombehandling som f.eks. gratis psykologhjælp på finansloven og den ideologiske kamp for færre test og karakterer i skolen.
3. Det er vigtigere at alle unge lærer at læse, skrive og regne tidligere, end at nogle unge får flere uddannelser senere.
Alle unge skal have mulighed for at skabe sig et værdigt liv. Den grundlæggende forudsætning for et værdigt liv er, at alle kan læse, skrive og regne. Sådan er det ikke i dag. Vi skyder med spredehagl i vores uddannelsespolitik. De, der får mest uddannelse, fylder næsten lige så meget i politikernes bevidsthed, som dem der får mindst. I årtier har vi ladet op mod en femtedel forlade skolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det svigt skal stoppes nu. Fra nu af skal Socialdemokratiet og venstrefløjen blive enige om, at hovedformålet med uddannelsespolitikken er, at alle kan læse, skrive og regne.
4. Mere medejerskab i den private sektor og civilsamfundet skal erstatte et enøjet fokus på investeringer i den offentlige sektor.
Flere skal have ansvar og indflydelse over større dele af deres hverdag – ikke mindst i arbejdslivet. I dag har Socialdemokratiet stirret sig blinde på investeringer i den offentlige sektor som rammen for at skabe nye sociale fremskridt for mennesker. Men ligesom i en stor del af landene omkring os skal vi skabe flere positive incitamenter for ejere til at sikre, at medarbejdere, forbrugere og frivillige får større medejerskab i Danmark. Fra den familieejede virksomhed til fodboldklubben i Superligaen. Det gælder også borgere, pårørende og medarbejder i velfærdsinstitutionerne.
5. Det er vigtigere, at unge selv har råd til at flytte tidligt hjemmefra, end at forældre har råd til at købe flere boliger.
Flere unge skal meget tidligt få mulighed for selv at skabe et selvstændigt voksenliv. I dag flytter unge senere hjemmefra, og flere får en forældrekøbt lejlighed smidt efter sig. Priserne presses i vejret, og boligmarkedet ødelægges. Socialdemokratiet bør vælge side her: Unge skal under og efter arbejde og uddannelse kunne få adgang til et sted at bo. Det må gerne koste midaldrende forældres mulighed for at købe en anden, tredje eller fjerde bolig. At kunne flytte tidligt hjemmefra, er et af de største frihedsbreve vi kan give unge voksne.
6. Unge skal have incitamenter til at arbejde og uddanne sig ind i klimakampen på bekostning af et misforstået ligemageri i uddannelsessystemet.
Vi skal som samfund belønne de unge, som gerne vil bidrage ekstra til at løse fællesskabets store udfordringer. Ingeniører, elektrikere og vindmølleoperatører skal f.eks. få os helt i mål med århundredets grønne omstilling. Det bør kaste økonomiske gulerødder, boliggaranti og andre fordele af sig. Vi skal ikke være bange for at give en særlig belønning til dem, der faktisk vil gå en ekstra mil på vegne af os alle. Også selv om det betyder, at vi gør forskel på studerende. Ligesom vi har brug for kraftig klima-regulering inden for landbrug, transport og industri, skal vi bruge det værktøj i uddannelsessystemet.
7. Det er vigtigere at have et fritidsjob gennem hele sit uddannelsesliv end at have et perfekt eksamensbevis under armen bagefter.
Flere unge skal tidligere blive en del af et arbejdsfællesskab. I dag er der færre unge, der får et fritidsjob tidligt, og det er et problem for ambitionen om at skabe en myndiggørende fremtid. Forskning viser, at fritidsjob kan forbedre skolegangen. Her får du værdifulde kompetencer, som uddannelsessystemet ikke alene kan give. Uagtet om du kommer fra et ressourcestærkt eller ressourcesvagt hjem. Det er langt vigtigere – også for arbejdsgivere i fremtiden – end om eksamensbeviset er perfekt fra a til z.
8. Velfærdsstaten skal udvikles gennem helhedspolitik i stedet for særinteresse-politik.
Vi skal skabe en langt mere helhedsorienteret velfærdsstat. Stærke særinteresser må ikke få os til at prioritere socialt skævt og få skubbet de vigtigste udfordringer ned af dagsordenen. Hvad nytter det med klapsalver over minimumsnormeringer i Gentofte Kommune, når der endnu ikke er kommet en psykiatriplan for de næste 10 år i hele landet? Velfærdsstaten skal i højere grad udvikles, så dem med det største behov får mere hjælp. Vi får et bedre samfund, hvis vi opdrager hinanden til at sikre, at de, der sidder på velfærdsstatens endestation, kommer forrest i rækkefølgen. Det kan sagtens sikres, uden at middelklassens opbakning forsvinder.
9. Det skal bedre kunne betale sig at tjene penge på arbejde end at fastholde en magelig skattepolitisk borgfred.
Arbejdet skal blive den stærkeste vej til frihed og muligheder for unge. Sådan er det desværre ikke i dag. Socialdemokratiet bakker op om en skattepolitisk borgfred på Christiansborg med højrefløjen, som gør arv- og boliggevinster mere værd end arbejde – også efter at et nyt boligskattesystem er implementeret i år 2024. Det bliver vi nødt til at vende på hovedet. Alle unge, der knokler for sig selv og fællesskabet, skal også opleve, at det belønnes mere end held og blodsbånd. Hvis arbejdet er den vigtigste kilde til selvoprettelse, så bør det også belønnes som sådan af samfundet.
10. Politikerne skal fremtidssikre et organiseret arbejdsmarked, før de udvider velfærdsstaten.
En stærkere organisering på arbejdsmarkedet er den vigtigste forudsætning for, at unge har gode og værdige liv i alle døgnets 24 timer. Det er langt vigtigere for en myndiggørende fremtid, end at den offentligt finansierede del af velfærdssamfundet bliver større. Hvad nytter det med gratis tandpleje eller psykologhjælp, hvis du ikke kan sove om natten, fordi du konstant er utryg i dit arbejdsliv? Vi skal have frihed og tryghed hele døgnet, og ikke kun når vi besøger den offentlige velfærdsstat. Den bevidsthed skal både styrkes hos Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen.
Kilde: 10 teser for en myndiggørende fremtid, DSU
