Norddjurs og Syddjurs har et stykke vej til superligaen

Ny analyse fra DI Byggeri over de gennemsnitlige byggesagsbehandlingstider viser, at det er gået den forkerte vej i både Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

Artiklens øverste billede
Kasper Kolstrup Møller (C) i Syddjurs bemærker, at det tager to år at oplære to nyansatte byggesagsbehandlere. Foto: Anne Frank Henriksen

Odder Kommune har barberet tre dage af sin i forvejen korte sagsbehandlingstid for byggesager. Kommunen er nu nede på imponerende seks dage i gennemsnit, og det gør dem til dansk mester i byggesager, viser en ny analyse fra DI Byggeri.

Også Aarhus har præsteret en kort gennemsnitlig sagsbehandlingstid og er faktisk den næsthurtigste kommune i Østjylland, når det angår byggesager. Her er man nede på 32 dage i gennemsnit. Det gør Aarhus til den klart hurtigste kommune blandt landets fire største kommuner, København, Aalborg, Odense og Aarhus.

Ultimo marts 2022 er vi nede på nogle væsentligt hurtige sagsbehandlingstider, hvilket jeg forventer vil kunne ses i næste års statistik.

Niels Basballe

Den samlede sagsbehandlingstid i de østjyske kommuner er dog gået den forkerte vej. Kommunerne har i gennemsnit tillagt sagsbehandlingen yderlige 14 dage fra 2020 til 2021. Sagsbehandlingstiden er steget mest i Skanderborg, hvor den i 2021 er steget til 81 dage i gennemsnit for alle sager - en stigning på 39 dage. Og næstmest i Horsens, hvor den nu er 82 dage, mod 49 dage i 2020. Silkeborg følger efter med i gennemsnit 73 dage, som er en stigning på 24 dage.


Niels Basballe (S) i Norddjurs forventer, at forvaltningen på aprilmødet i Miljø- og teknikudvalget kan fortælle, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider er på 'nedtur'. Foto: Simon Carlson


I Norddjurs Kommune er sagsbehandlingstiden steget til 78 dage dage i gennemsnit for alle sager - en stigning på 16 dage. I Syddjurs Kommune er tilbagegangen steget til lidt mere beskedne 76 dage dage i gennemsnit for alle sager - en stigning på blot fire dage.

Mange sommerhuse

Kasper Kolstrup Møller (C), formand for Erhvervs- og Planudvalget i Syddjurs, har flere forklaringer på den trods alt beskedne tilbagegang i hans kommune:

  • Ifølge KL har der generelt været en øgning i antallet af byggesager fra 2020- 2021 på 12 procent i kommunerne.
  • Ansøgningerne har særligt omhandlet enfamiliehuse, sommerhuse og mere simple konstruktioner som eksempelvis carporte, udhuse osv.
  • Med den markante forøgelse i antallet af ansøgninger har Syddjurs Kommune set ind i en stigning i behandlingstiden på disse sager.
  • Syddjurs Kommune har mange sommerhuse, og det er netop denne kategori af ansøgninger som er væsentligt forøget de seneste år.
  • Derfor har der været ekstra pres på systemet og medarbejderne i afdelingen, men udvalgsformanden har fuld tiltro til, at borgerne snart kan forvente sagsbehandlingstider, som overholder KL’s servicemål.


To år i lære

»Vi i Syddjurs Kommune har i byggesagsafdelingen ansat to byggesagsbehandler til stillinger i 2021. Det var desværre ikke muligt at ansætte nye medarbejdere med erfaring, og der blev derfor ansat to medarbejdere, som er i gang med oplæring, og jeg har ladet mig fortælle i afdelingen, at det tager et til to år at blive oplært i byggesagsbehandling,« siger Kasper Kolstrup Møller.

Samtidig har Syddjurs Kommune købt hjælp til behandling af byggesager hos eksterne konsulenter i 2020 og 2021.

Den optimistiske udvalgsformand lover, at sagsbehandlingstiden er på rette spor i Syddjurs Kommune.

»Kommunen straks-behandler byggeansøgninger for enfamiliehuse/sommerhuse og simple konstruktioner der er fuldt oplyste og som ikke kræver andre tilladelser på 15 arbejdsdage,« anfører han.

Det var desværre ikke muligt at ansætte nye medarbejdere med erfaring, og der blev derfor ansat to medarbejdere, som er i gang med oplæring, og jeg har ladet mig fortælle i afdelingen, at det tager et til to år at blive oplært i byggesagsbehandling

Kasper Kolstrup Møller

Byggesager der ikke kan straks-behandles, bliver behandlet inden for KL’s servicemål.

KL’s servicemål er fastlagt i en aftale mellem KL og regeringen.

Plads til forbedringer

Niels Basballe (S), næstformand i Miljø- og teknikudvalget i Norddjurs, og i øjeblikket vikarierende formand, mens Jens Meilvang er fraværende, erkender, at tallenes tale ikke er til at bortforklare.

»Norddjurs Kommune er ikke blandt de kommuner der har de laveste sagsbehandlingstider, når man ser på 2020 og 2021. Vi har derfor politisk valgt at tilføre området yderligere ressourcer i en periode både ved at ansætte tre ekstra byggesagsbehandlere samt at indgå samarbejde med et privat firma,« påpeger han.

Ikke overraskende har han ambitioner om at få vendt udviklingen ved at gøre ansættelserne permanente.

»Personligt anser jeg en hurtig og effektiv byggesagsbehandling som meget vigtig i forhold til bosætning og den erhvervsmæssige udvikling. Jeg vil derfor arbejde på, at de tilførte ekstra midlertidige ressourcer gøres permanente i en eller anden form, så vi kan fastholde den positive udvikling der er på området, efter i en længere årerække at have haft for lange sagsbehandlingstider på byggesagsområdet.«

Fremgang i 2022

Selvom der gennem 2021 har været næsten det dobbelte antal byggesager end i et ’normalt år’’, primært grundet flere sommerhusbyggerier, hvilket Niels Basballe tilskriver resultatet af ’corona-effekten’.

»Ultimo marts 2022 er vi nede på nogle væsentligt hurtige sagsbehandlingstider, hvilket jeg forventer vil kunne ses i næste års statistik. Jeg har endnu ikke fået de præcise tal fra forvaltningen, men forventer der bliver en orientering på det forestående møde i Miljø- og teknikudvalget i april,« siger Niels Basballe.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.