Det koster boksen at tage bilen på arbejde

Stadig flere borgere fra Djursland pendler langt på arbejde, og det kan mærkes på pengepungen netop nu, hvor benzinpriserne er steget markant på kort tid.

Artiklens øverste billede
Benzinprisernes himmelflugt har gjort det markant dyrere for Skanderborgs pendlere at køre til og fra arbejde. Modelfoto: Adobe Stock

Der er fart på brændstofpriserne - ikke mindst siden Ruslands invasion af Ukraine - og det kan mærkes på forbrugskontoen hos den gennemsnitlige dansker.

Alene på de 2,3 kroner en liter benzin er blevet dyrere fra 1. januar 2022 og til dags dato, kan en gennemsnitsfamilie se frem til en merudgift på bilturen på knap 3.000 kroner om året. Såfremt prisen ikke stiger yderligere.

Det forklarer Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseforening FDM, til Lokalaviserne på Djursland.

»Hvis en gennemsnitlig bilist kører 20.000 kilometer om året, og hans benzinbil kan klare 16 kilometer på en liter, så vil et to kroners-hop i pris på benzin koste en gennemsnitsbilist 2.500 kroner om året,« forklarer han.

Kigger man på prisen for en liter benzin den 29. marts sidste år kunne en liters blyfri 95 erhverves for 12,39 kroner. I dag ligger den på 16,29 kroner, og dermed har en gennemsnitsbilist fået en årlig merudgift på brændstof på 4.875 kroner.

Bekymrede bilister henvender sig

Ifølge Ilyas Dogru mærker FDM også, at flere og flere bilister henvender sig som følge af de stigende priser.

»Vi får en masse henvendelser fra folk om gode råd til at spare på brændstoffet. Vi har en masse gode råd til forbrugere. Tank på de ubemandede stationer, der typisk er ti øre billigere pr. liter, undgå at tanke langs motorvejen, hvor priserne oftest er højere, og kig på, hvordan du kører. Hvis du sætter hastigheden ned fra 130 til 110 kilometer i timen på motorvejen kan du spare op mod 20 procent af dit brændstof,« siger han.

Flere pendlere på Djursland

Den del af kørslen, der er særlig vigtig at opretholde ifølge Ilyas Dogru, er pendlingen. Og flere danskere pendler i bil på arbejde, viser en analyse fra Dansk Industri.

Analysen viser, at siden 2002 er andelen af borgere fra Norddjurs og Syddjurs Kommune, som dagligt pendler langt på arbejde, vokset med henholdsvis 68 og 70 procent. I gennemsnit havde Norddjurs Kommunes pendlerne i gennemsnit næsten 52 kilometer på arbejde i 2019, mens Syddjurs Kommunes pendlere havde næsten 60 kilometer i gennemsnit til deres arbejdsplads.

De længste distance af samtlige kommuner i Østjylland.

»Den kørsel, der er vigtig, det er frem og tilbage til og fra arbejde – pendling. Det er den kørsel, der skaber størst samfundsmæssig værdi. Det er også der, hvor folk er mest afhængige af, at de har råd til at tage bilen,« siger Ilyas Dogru.

Derfor tror han mere på, at politikerne vil overveje at sætte ind på områder som kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse frem for afskaffelse af afgifter og en benzincheck.

»Det er jo sådan en underlig sag, for du vil gerne på den ene side have, at folk stadig har råd til at køre i deres biler, men på den anden side, så har du også den grønne omstilling i tankerne også. Al kørsel skal jo ikke stoppe, for hverdagen skal hænge sammen,« siger han.

I sidste uge udskød Skatterådet at træffe en beslutning om at skrue på fradragene indtil april.

Skal vænne os til priserne

Priserne på brændstof kommer ifølge forbrugerøkonomen nok til at holde et højt niveau et stykke tid endnu, men det er vanskeligt at sige noget fast om, da priserne kan svinge pludseligt, som det netop er set med både coronapandemi og krigen i Ukraine.

»Jeg tror, vi skal vænne os til højere priser. Jeg tror ikke, vi skal forvente store fald resten af året, men det er utroligt vanskeligt at spå om,« siger forbrugerøkonomen.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.