Britt Bager: Fra Favrskov og Djursland til Lyngbykredsen

23. marts var det et år siden, at Britt Bager skiftede Venstre ud med De Konservative og på årsdagen blev bespist med en kagekone på folketingsgruppens gruppemøde. For et par måneder siden fandt den tidligere Voldby pige også en ny kreds.

Artiklens øverste billede
Britt Bager på valgaften på Christiansborg ved FV19, hvor hun endnu sad på en frontposition i Venstre og opstillet i Djurskredsen. Ved næste valg opstiller hun for Det Konservative Folkeparti i Lyngbykredsen. Arkivfoto

Britt Bagers havde etårsdag hos Det Konservative Folkeparti 23. marts.

For et år siden fandt hun ud af, at hun var mere konservativ end liberal, og det tog hun konsekvensen af. I en yngre udgave var hun kort tid medlem hos Konservativ Ungdom, så vejen var måske ikke så lang.

For et par måneder siden fandt hun så også en ny opstillingskreds.

Mandag 31. januar blev hun valgt som ny folketingskandidat i Lyngbykredsen på Det Konservative Folkepartis generalforsamling i Lyngby-Taarbæk. Kommune.

At den konservative vælgerforening i Lyngbykredsen valgte ny folketingskandidat, skyldes en ændring i partiets vedtægtsregler. Ændringen betyder, at en konservativ politiker maksimalt kan være opstillet i én kreds.

Gave fra Jarlov

Lyngby-Taarbæks hidtidige folketingskandidat, MF Rasmus Jarlov, vil fremover kun være opstillet i Gentoftekredsen, og han gav dermed pladsen i Lyngbykredsen videre til Britt Bager.

Christine Bernt Henriksen, der er formand for bestyrelsen i Lyngby-Taarbæks konservative vælgerforening, hilser på vælgerforeningens hjemmeside Britt Bager velkommen med følgende salut.

»Vi ønsker at få valgt et folketingsmedlem fra Lyngby-Taarbæk og et medlem, der kan levere politiske resultater til glæde for borgerne i Lyngby-Taarbæk og hovedstadsområdet. Britt har politisk tæft og den energi og det engagement, der gør, at hun er et godt match for os. Vi glæder os til at komme i gang med at få Britt integreret i vores politiske arbejde og få søsat en god kampagne for Britt op til det kommende folketingsvalg.«

Britt Bager, født og opvokset på en gård i Voldby ved Grenaa, lod første gang høre fra sig i politisk sammenhæng i 2015.

Hun kom, så og sejrede ved valget i 2015 som helt ukendt kandidat i Favrskovkredsen. Hun blev valgt ind på Venstres andet mandat i Østjyllands Storkreds med 7.306 personlige stemmer, kun overgået af nuværende V-partiformand Jakob Ellemann-Jensen.

Dengang var Ellemann politisk ordfører.

Den forlod han i maj 2018 posten for at blive fødevare- og miljøminister.

Politisk ordfører og exit

I stedet tog Britt Bager over som politisk ordfører efter, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen havde vejet hende og fundet hende klart tung nok til at bestride posten et år før næste folketingsvalg.

Grundlovsdag 2019 var hun til eksamen, nu med Djurskredsen som base.

Med 10.490 stemmer i Østjylland forbedrede hun sit resultat fra 2015 med flere længder.

Det samme gjorde Jakob Ellemann-Jensen (19.388 stemmer).

Tidligere Randers borgmester Michael Aastrup Jensen, der førte valgkampagne på, at han bor i Østjylland, som en klar stikpille til ’Københavnerne’ Bager og Ellemann-Jensen, formåede at kile sig ind i mellem de to med et stemmetal på 12.297 stemmer.

Britt Bagers stemmetal i Østjylland var det femtebedste i landsdelen.

Med Lars Løkke Rasmussens exit fra statsministerposten og ministre, der kom tilbage i V-gruppen, rykkede Britt Bager ned ad rangstigen i partiet på de indre linjer og væk fra magtens tinde.

Den efterfølgende palaver i partiet med veninden Inger Støjberg i centrum var ikke ligefrem mental balsam for Britt Bager, der ligesom flere andre - bl.a. Løkke Rasmussen selv - skiftede hest fra det politiske vadested, som et underdrejet Venstre befandt sig i.

Mere end ti år

Britt Bager, 47, har i en årrække har boet i København. Hun har tidligere understreget til Lokalavisen, at ti år på Christiansborg er hendes pejlemærke.

Hvis der ikke kommer et valg før i 2023, bliver hun nødt til at tage stilling til, om de ti år skal blive til flere.

»Jeg vil gerne ud og arbejde i erhvervslivet igen, for det er sundt at lave noget andet. Det er helt sikkert, men nu bruger jeg tiden på politik den næste folketingsperiode. Herefter beslutter jeg mig for min fremtid. Der kan ske så meget inden da,« lød det tidligere.

Den næste folketingsperiode er blevet til den nuværende, og ’blondinen’, som hun tidligere ukærligt er blevet titutleret på facebook, må tage sit pejlemærke op til revision efter, at hun har fået Lyngbykredsen som sit politiske hood.

Lyngby-Taarbæk har – med en enkelt undtagelse – haft konservative borgmestre siden 1950. Det er en typisk konservativ metropol med et segment af vælgere, der afviger betydeligt fra Djurskredsens kernevælgere på en række økonomiske parametre. Beskatningsgrundlaget er noget tungere end i både Norddjurs og Syddjurs Kommune.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.