Ringparken: 38 ukrainske flygtninge ankommer i aften

En bus er undervejs med tre generationer ukrainske flygtninge til Ringparken i Ryomgård, hvor frivillige er parate til at byde dem velkommen og anvise dem en bolig.

Artiklens øverste billede
38 ukrainske flygtninge ankommer tirsdag aften til Ringparken. Tre generationer og bortset fra yngste generation udelukkende kvinder. Arkivfoto

De nuværende 8 ukrainere, der kom til Ringparken natten til tirsdag, suppleres snart af yderligere 38 som er på vej i bus, fortæller Syddjurs Kommunes pressechef Ole Bjarke Nielsen.

Aldersmæssigt spænder de 38 fra 1 til over 70 år. Der er således tale om tre generationer, og de voksne er udelukkende kvinder.

Et udtryk for, at mændene bliver hjemme i Ukraine og kæmper mod den russiske hærs soldater.

De mange frivillige, der hjælper de ukrainske flygtninge på Ringparken, står klar til at tage imod de 38 nye, der sikkert er meget trætte efter en lang bustur og mest af alt trænger til hvile.

»Vi får løbende nye meldinger fra mange mennesker, der vil hjælpe på forskellig vis. Det er meget imponerende, det store engagement, vi oplever lokalt,« siger Ole Bjarke Nielsen.

Masser af koordinering

På rådhuset foregår der løbende en dialog på kryds og tværs af kontorer for hele tiden at være ajour med den seneste udvikling. Syddjurs Kommunes særlige integrationsteam er hårdt spændt for ligesom mange andre medarbejdere.

»Et er, at Folketinget har vedtaget en særlov, men som det er nu, er meget overladt til kommunerne at tage stilling til. Derfor er der masser af koordinering og aftaler, der skal på plads og justeres,« siger Ole Bjarke Nielsen.

Pressechefen fortæller, at indtil videre er Ringparkens tome plejeboliger og de syv tomme pyramidehuse, der ligger som naboer, de eneste indkvarteringsmuligheder, som kommunen stiller til rådighed.

»Vi er på denne måde heldige sammenlignet med andre kommuner, der har måttet leje sig ind på vandrehjem og andet. Hos os er vi naturligvis begyndt at kigge efter andre boliger end Ringparken rundt omkring og her har vi forskellige muligheder, når det bliver aktuelt,« siger pressechefen.

Meld dig her

Alle de foreninger, som ønsker det, vil blive listet på kommunens særlige Ukraineside på hjemmesiden: www.syddjurs.dk/ukraine.

Her kan man læse om de forskellige initiativer og vælge at bidrage ind i foreningerne og grupperne.

På hjemmesiden kan man også finde link til Røde Kors Parat. Her kan man melde sig som frivillig, sådan at Røde Kors kan trække på de frivillige kræfter, når der er behov for det.

Syddjurs Kommunes civilsamfundskonsulent Birgitte Damgaard Nielsen bliver fremover kontaktperson til de frivillige foreninger og private aktører.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.