Farvel til borgmesteren: »I politik er der ingen fraklip«

Når klokken slår 24 nytårsaften er Norddjurs Kommunes borgmester de seneste 12 år færdig på posten.

Artiklens øverste billede
Her har den afgående borgmester i Norddjurs, Jan Petersen, tænkt mange tanker. Ved Sangstrup Klint, der ligger tæt på hans hjem. Foto: Joachim Ladefoged

Når nytårsklokkerne slår 31. december ved midnatstid og raketterne farer til himmels, så er det også tidspunktet, hvor Norddjurs Kommunes borgmester gennem de seneste 12 år, socialdemokraten Jan Petersen, siger farvel til posten som kommunens førstemand. Vælgerne gav ham og hans parti en lussing, der kunne mærkes ved kommunalvalget tirsdag 16. november, så det noget uventet for de fleste - måske også den nye flertalsgruppe på 14 ud af de 27 i kommunalbestyrelsen - resulterede i et blåt flertal, der nu skal regere.

Avisen har inviteret sig hjem til kaffe i det gulmalede hus i Sangstrup en af de sidste arbejdsdage før jul, hvor både Jan Petersen og hustruen Lotte Henriksen, der er socialchef i Aarhus Kommune, i respekt for den stigende coronasmitte arbejder hjemme. I øvrigt på en dag, hvor Norddjurs - bortset fra Læsø - er den kommune i landet, som har set færrest antal nysmittede en uge bagud.

Der er også nogle andre ting, jeg gerne vil nå. Men det får jeg så bedre tid til nogle år før, end det var planlagt. Så derfor har det ikke været så mentalt svært, som man måske kunne frygte

Jan Petersen

I rådssalen kommer Jan Petersen til at sidde næsten så langt væk som muligt fra de to pladser i midten, hvorfra der fra nytår sidder to midaldrende mænd med akkurat samme uddannelse - statskundskab. En konstruktion som den konservative viceborgmester Benny Hammer har sagt til citat, at han ikke er tryg ved - med to cand. scient. pol’ere i form af kommunaldirektør Christian Bertelsen og den nye Venstre-borgmester Kasper Bjerregaard som naboer på førstesalen på rådhuset i Grenaa.

Uden en udvalgspost

Og for Jan Petersen uden at have en udvalgspost at tage sig af - mere om det senere. For det første spørgsmål er enkelt og falder lige for.

Hvad skal du nu få tiden til at gå med?

»Lidt morsomt sagt, så kan jeg jo starte med at afspadsere noget af mit overarbejde. Jeg var jo tidligere i år begyndt at tænke lidt over, hvad jeg gerne vil resten af mit liv. Som man jo gør, når man er 63 år - og snart 64. Så ved næste valg i 2025 vil jeg være 67, og jeg havde besluttet, at den nye valgperiode skulle være den sidste. Der er også nogle andre ting, jeg gerne vil nå. Men det får jeg så bedre tid til nogle år før, end det var planlagt. Så derfor har det ikke været så mentalt svært, som man måske kunne frygte.«

Jan Petersen tror det var en fejl, at han og hans parti ikke gik imod fortællingen om, at han alene havde ansvaret for det økonomiske kollaps, der ramte Norddjurs Kommune i 2018. Foto: Joachim Ladefoged

Jan Petersen understreger allerede her tidligt i samtalen, at han kommer til at passe sin kommunalbestyrelsespost i hele valgperioden. Man vil ikke se ham sige farvel i utide.

På et tidspunkt sagde jeg, at hvis jeg skulle til Hørsholm, skulle jeg nok være i selskab med et par med læderjakker med rygmærker på. Det var da synd for Hørsholm, at de mistede museet - og de var da godt nok sure. De havde jo heller ikke noget i forvejen - udover høje indkomster

Jan Petersen

»Folk har jo stemt på mig, så det synes jeg, at jeg er forpligtet til,« siger han uden selv at præcisere, at han endnu engang blev valgets absolutte topscorer, og at hans parti med ni valgte stadig er det suverænt største i kommunalbestyrelsen - med en afstand på hele fire mandater til det næststørste, Venstre. Men da alle 27 pladser i den nye kommunalbestyrelse skulle fordeles, var der ikke nok til et fortsat flertal til den røde blok. Sådan er vilkårene i politik - vælgerne bestemmer.

Og uden et plads i et fagudvalg til dig. Hvorfor?

»Det er der to ting i. Dels fordi det giver en plads til en anden end mig. Og dels, at jeg ikke synes, at man skal have en tidligere borgmester siddende i et udvalg og være Kloge Åge. Det er ikke sjovt for de chefer, som sidder med til udvalgsmøderne - og heller ikke for politikerne i udvalget. Jeg kan ikke se mig selv gøre det korrekt. Kasketten vil altid følge med ind i udvalgslokalet. Og så husker mange ikke så godt. Mange siger stadig Grenaa Kommune og nogle vil måske tro, at jeg stadig er borgmester, fordi de ikke har opdaget, at der er sket noget andet.«

Bruge kræfter andre steder

I stedet har Jan Petersen bevidst valgt at bruge sine kræfter andre steder.

»Jeg vil gå ind i bestyrelsen for Stenvad Mosebrugscenter og for Sydhavnen i Grenaa. Og jeg er indstillet af kulturministeren til at sidde i museumsrådet for Det Grønne Museum på Gammel Estrup. Det er tre af de ting, som jeg strategisk har været optaget af som borgmester. Nu kan jeg være med til at få løst noget og sætte mit præg på det. Der er er jo ikke noget, der er uden problemer, men jeg holder af den cocktail af gode folk, der vil noget erhvervsmæssigt og nogle dygtige museumsfolk, der vil noget græsrodsmæssigt og noget kulturelt. Og hvis jeg har en spidskompetence, er det vel at hjælpe sådan noget med bevillinger og forvaltninger, hvis jeg skal bidrage med noget værdi. Det giver mening for mig.«

Det er vel de færreste uden for Sverige, der har talt med den svenske statsminister Olof Palme, men jeg snakkede med både ham og den tyske kansler Willy Brandt på samme tid. Jeg har også siddet og set tyrefægtning i Spanien sammen med den spanske premierminister Felipe Gonzales

Jan Petersen

Den afgående borgmester fortæller med glød i stemmen, at mosebrugshistorien i Stenvad altid har fyldt meget for ham. Det var også her, han valgte at markere sin 60 års fødselsdag på en måde, så kommunekassen ikke blev belastet - måske som et elegant vink med en vognstang til alle de hel- og halvoffentlige chefer, som gerne ser deres runde fødselsdage markeret med en reception. Og ofte får lov til det, selv om den runde dag jo intet har med deres arbejde at gøre.

Har hørt historien

»Jeg kendte nogle af de mennesker, som arbejdede i mosen. Har hørt deres historier. Jeg har det ikke hjemmefra, for min far var mejerist. Men Det Grønne Museum er jo et eller andet sted et af mine børn. Det var på mit initiativ, at det overhovedet blev flyttet fra Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Det er et af de politiske resultater, jeg er stolt af.

Har du været i Hørsholm siden?

»Jeg tror, jeg har kørt igennem. På et tidspunkt sagde jeg, at hvis jeg skulle til Hørsholm, skulle jeg nok være i selskab med et par med læderjakker med rygmærker på. Det var da synd for Hørsholm, at de mistede museet - og de var godt nok sure. De havde jo heller ikke noget i forvejen - udover høje indkomster.«

Sagt med det svirp, som Jan Petersen har været en mester i at levere. Og vel endnu engang en uudtalt henvisning til den kamp, som han har ført for at gøre den økonomiske fordeling i Danmark - og dermed mulighed for at levere et ordentligt serviceniveau til sine borgere - bedre. Det lykkedes og er i dag en væsentlig del af forklaringen på, at Norddjurs har penge i kommunekassen.

»Og i Grenaa Sydhavn skal der udvikles. Jeg tror, at jeg passer bedre her, end i bestyrelsen for Grenaa Havn A/S, for der sidder gode folk i forvejen, så det var mit bidrag til at få den ligning til at gå op, når der nu skulle vælges nye til havnebestyrelsen.«

Men det kan jo - trods alt - ikke fylde din dag ud.

»Nej, nej.

Har du i det hele taget en hobby.

»Ja, den er lige bag os,« siger Jan Petersen og peger ud mod den store have bag huset.

»Du kan se, hvor meget, der trænger til at blive ryddet op i den. Det vil jeg glæde mig til at gå i gang med. Og så er jeg blevet opfordret til at gå ind i den havegruppe, der er på det plejecenter, hvor min mor bor. Men jeg har fået de første forespørgsler på at stå for noget undervisning i noget af det, jeg kan. Det er Faglige Seniorer på landsplan, der har spurgt om jeg vil stå for tre danskkurser for deres medlemmer i ældreråd, hvor jeg skal fortælle og gøre dem klogere på kommunale budgetter. Om der kommer mere af det, ved jeg ikke, men jeg har nogle kursuskoncepter, som jeg har kørt før, som jeg er ved at modernisere.«

Jan Petersen regner ikke med, at man vil se ham i et fuldtidsjob - men han vil gerne ud at undervise, holde foredrag og vælge salmer og sange, som har betydet noget for ham. Foto: Søren Vendelbo



Ikke et fast job

»Jeg tror ikke, at man vil se mig i et fast job. Så vil jeg hellere være lidt free-lance, og det prøver jeg at stykke sammen. Men der er også ting, som jeg undervejs har lavet bare kvart og halvt, fordi der ikke var tid nok til det på grund af det politiske arbejde. Jeg holdt for nogle år siden foredrag i et menighedsråd om at tage på eventyr i verden. I den forbindelse faldt jeg i snak med nogle fra Eventyrernes Klub om jeg var der, hvor jeg kunne blive optaget, for jeg har jo altid rejst meget og oplevet meget. Jeg har kørt med slædehund og jeg har været i Afrika, men ikke for at bestige bjerge under vanskelige vilkår. I stedet snakkede jeg med dem om, at jeg i mit liv har oplevet nogle meget spektakulære begivenheder og mødt spændende politiske personligheder på den globale scene. Det lavede jeg så en fortælling om og brugte megen tid på at forberede det. Jeg har jo arkiver på alt, hvad jeg har beskæftiget mig med.«

Hvem har du blandt andet mødt?

»Det er vel de færreste uden for Sverige, der har talt med den svenske statsminister Olof Palme, men jeg snakkede med både ham og den tyske kansler Willy Brandt på samme tid. Jeg har også siddet og set tyrefægtning i Spanien sammen med den spanske premierminister Felipe Gonzales. Men også oplevet et terroristmord i Portugal. Det var et opgør mellem to Palæstinensergrupper i Albufeira helt mod syd i Portugal, hvor ham, der blev myrdet, havde jeg stået og talt med i baren aftenen inden. Så var det mærkeligt at stå op til maskinpistolsalver i forhallen på hotellet. Det handler ikke kun om personerne, men også de begivenheder og perioder i vores historie, som der kan fortælles om. Jeg har også oplevet at stå på demarkationslinjen mellem Nordkorea og Sydkorea. Det tror jeg heller ikke mange har prøvet, og det vil jeg prøve at sætte sammen til til et foredrag, hvor jeg også kommer til at fortælle om rejser til Nicaragua, ligesom mine oplevelser i Afrika vil fylde meget. Jeg har også været i Bhutan og har tidligere lavet et lysbilledforedrag om den rejse. Jeg har altid bevaret min interesse for de lande, jeg har rejst i. Fulgt med i medieomtalen siden hen og især brugt BBCs hjemmeside til at blive opdateret. Men det skal altsammen visualiseres på en bedre måde - og det får jeg heldigvis tiden til nu.«

Udvalgte salmer og sange

»Jeg har også haft et arrangement i et menighedsråd, hvor jeg var blevet bedt om at udvælge ti salmer og sange, som gav mening, så jeg kunne fortælle om dem, både for mig og forhåbentlig for deltagerne. Jeg sad ikke selv ved klaveret, men kunne godt have gjort det, men det blev i mine øjne et hamrende godt arrangement, og jeg har nu en aftale om noget lignende med Auning Pensionistforening. Det tror jeg, at jeg vil fortsætte med. Hvem ved om der ikke er efterspørgsel på at høre, hvad jeg har oplevet i mine 30 år i politik med 17 år som Djurslands repræsentant i Folketinget og 12 år som borgmester i Norddjurs?«

Der er ikke nogen grund til at formulere bitterhed i politik, for sådan er vilkårene, men jeg fik ansvaret for det hele. Nogle var helt fraværende da det var alvor og snakkede i valgkampen om, at der skal en ny retning på - men hvad er det for en retning?

Jan Petersen



Skolestrukturen peger Jan Petersen selv på som et af de områder, der kostede Socialdemokratiet stemmer ved kommunalvalget i november. Foto: Ernst van Norde



Tilbage til politik. Hvad gik galt for dig og dit parti ved kommunalvalget?

»Jeg tror der er flere ting. Det bygger jeg på, hvad jeg kan se ud af valgtallene, men også hvad jeg hører folk sige. Matematikken viser, at det er 500 stemmer, der udgør forskellen mellem de to blokke. Det dækker så desværre for os over et kæmpe tab. Det kan ikke nytte at sidde og sige, hvad man skulle have gjort i stedet for - for i politik er der ikke mulighed for at lave et fraklip. Mange har sagt til mig, at de egentlig gerne ville have stemt på mig, men at de var gale på Mette. Og så tror jeg, at der har ligget nogle lokale konflikter her og der. Og måske er man efter 12 år i borgmesterstolen blevet lidt for kontant nogle gange, og det har givet nogle reaktioner. Jeg har svært ved at se konsekvenser af den strid, der har været om solceller, men det er helt sikkert, at den økonomiske krise, som ramte os i 2017 og medførte hårde besparelser og skatteforhøjelse, og den fortsatte ballede om skolestruktur, har ramt os. Mange følte jo konsekvenserne af besparelser, som jeg så blev ansigtet på, mens andre har fløjet lavere. Der er ikke nogen grund til at formulere bitterhed i politik, for sådan er vilkårene, men jeg fik ansvaret for det hele. Nogle var helt fraværende da det var alvor og snakkede i valgkampen om, at der skal en ny retning på - men hvad er det for en retning? De har skrevet under på alle budgetterne - nogle af dem i al fald. Og hele den nye retning ligger jo allerede i budgettet for 2022 - so where is the beef? Med mindre man altså kommer med et stort ideologisk projekt, men det må så vente til 2023. 2022-budgettet er lagt fast.«

Ansvaret for det hele

»Jeg tror måske det, der virkelig betød noget, var at melde så klart ud om det med ansvaret. Måske i en fejlvurderet selvforståelse af, at jeg skulle tage ansvaret for det hele, og at der i en eller anden grad ville være respekt for det. Og det er der da også mange, som har anerkendt, men der er også mange, som valgte at stemme anderledes denne gang. Vi fik alle sammen i valgkampen sagt, at nu er Norddjurs et andet og bedre sted, men at fortælle, hvad det skulle bruges til, når vi nu havde bedre råd til forbedringer i 2022 - det glemte flere. Og det er jo forbedringer, som ingen har mærket endnu. Kun ud fra tal, men ikke i en virkelighed. Jeg skulle have været mere tydelig i at komme med vores bud på, hvor vi skal hen nu. Der er også nogle, der siger, at valgkampen ikke rigtig kom til at handle om noget. Det er et eller andet sted rigtigt. Måske var det også en fejl, at vi i vores pænhed i Socialdemokratiet - og mit forsøg på at få det hele til at gå op og se ordentligt ud - aldrig konfronterede for eksempel Jens Meilvang, med hvad konsekvenserne vil blive af hans evige budskab om mere udlicitering. Gå skarpere på ham - og bede om at få præciseret om, det er det, han vil. Og hvad prisen for det vil være. Det tror jeg blev lidt af en boomerang for os som parti og mig som borgmester.«

Færdige efter 12 år

Jan Petersen var ikke den eneste borgmester, som ved novembervalget blev vraget af borgerne efter 12 år for posten. Det skete blandt andet også for partifæller som Nils Borring i Favrskov og Arne Boelt i Hjørring.

»Jeg ved ikke, om der er noget til fælles her, men måske tager man nogle gange tingene for givet efter 12 år i spidsen for en kommune. Måske kan man finde for eksempel konkrete konflikter, hvor man med 12 års erfaring kommer til at virke hård, når man konstaterer, at sådan er det bare. Det reagerer folk på, hvis man ikke har de rette følelser med. Men det forklarer ikke det hele.«

Kom det bag på dig, at kommunalvalget blev lidt af en folkeafstemning for eller imod dig?

»Jamen blev det nu også det.«

Den stemning synes jeg, at jeg har oplevet.

»Jeg vidste da godt, at der var noget på højkant. Det gjorde jeg. Man hører jo ikke altid de, der er vrede på dig, for de giver kun lyd fra sig andre steder. Men jeg hørte da også nogle sige, at nu støtter vi dig denne gang. På en eller anden tog de hatten af og anerkendte min indsats.

Hvad med jeres liste. Var den god nok. Var der geografiske huller, som ikke var dækket?

»Nej, det synes jeg ikke. Og så måske alligevel. Jeg tror mere vi havde et aldersmæssigt hul. Men vi har aldrig rigtig fundet en stærk Ørum-kandidat. Her satsede de konservative rigtigt lokalt. Vivild-området skulle vi også have gjort mere ud af, for en naboby som Nørager står jo stærkt socialdemokratisk. Vi havde også nye kandidater på listen - og Anette Liebe fik da et meget pænt valg og kom ind. Karoline Bergkvist Søgaard gik frem, men jeg synes ikke man kan se et endegyldigt mønster. Vi har dog et kønsproblem, og vi har et aldersproblem. Og det skal der gøres noget ved nu.

Og hvordan gør man det?

»Det gør man blandt andet ved at betragte det som et spørgsmål, der ikke skal klares et år før valget. Vi kommer her i foråret til at lægge en meget detaljeret fireårs-strategi, så Kasper får fire gode år som borgmester - og det er så det. Det indebærer også, at vi går meget mere ud nu i det potentielle hav, vi har. Der er mange, som har sagt til mig, at det her trods alt ikke var meningen. Det viser, at der er et engagement derude. Så vi vil se en mere omfattende partiaktivitet, end hidtil. Vi har ikke en DSU-afdeling i dag, men vi har unge medlemmer i DSU-alderen, og dem skal vi arbejde ordentligt med, for de har perspektiv med deres liv. Svagheden siden jeg selv var DSU’er har jo været, at når de unge nogenlunde var grydeklar, så skulle man væk fra kommunen. Nogle få gange har vi været begunstiget af, at nogle er flyttet hjem igen efter endt uddannelse - som den nye udvalgsformand Allan Gjersbøl Jørgensen. Som et eksempel på, hvor godt det også kan fungere, men der er aldrig garanti for, at de unge vender hjem. Og viser vigtigheden af at arbejde med talentmassen.«

Håndteringen af sager

Set fra min stol på avisen, så har der været sager, som folk ikke føler er håndteret ordentligt. Jeg siger ikke af dig alene. Som overgangen ved letbanen og Åbyen, hvor beboere nu i et halvt år har spurgt, hvorfor der ikke sker noget udover, at der på skiltet har stået at lukningen var midlertidig. Vi så også sagen med kræftsyge Sonny, der mod sin vilje som døende blev flyttet fra Hospice Djursland til Digterparken, selv om alle kunne se, at han ikke kunne klare sig i den plejebolig, han var blevet tildelt.

»Beboerne i Åbyen har ret, og utilfredshed med letbanen har jo kontinuerligt været der, så den er endt med at være en dårlig sag for os. Men vanskeligheden har været at forklare, at vi ikke kan bestemme over Letbanen. Vi har ikke samme magtmiddel som for eksempel Aarhus har over for Letbanen. Vi er kommet i klemme med at få flyttet anlægget i Grenaa længere væk fra stationen, og det kommer der en regning for. Om den så personligt er til mig eller for eksempel den ansvarlige udvalgsformand, Jens Meilvang fra Liberal Alliance - det ved jeg ikke. Jeg har bare ikke set ham prioritere sager i Grenaa som han har gjort det i den vestlige del af kommunen. Så det havde nok været lidt anderledes, hvis det var en lukket overgang i Allingåbro.«

Vi så i Sonny-sagen, som jo blev indgående beskrevet i avisen, at man ikke kunne se forskel på de svar, der kom fra forvaltningen, og fra den socialdemokratiske udvalgsformand, Lars Møller. Begge afviste, at der var lavet fejl. Bør der ikke være en forskel her. Er politikere og embedsværk ikke groet lidt for tæt sammen nogle gange?

»Det tror jeg er en risiko, som man skal være ærlig om. «

Burde man ikke bare have sagt undskyld - vi kan godt se, at det ikke ser godt ud det der?

»Jo, det skal man gøre nogle gange. I refleksionens store lys ville det have været på sin plads. Det er da sket, at jeg har sagt til forvaltningen, hvilken vej, de skal gå, men jeg har primært gjort det internt, fordi vi også gerne vil forsvare medarbejderne. Så det har ikke været særlig synligt udadtil, når det er sket. Heller ikke for min del, og jeg har aldrig været tilhænger af at sætte forvaltningen på plads offentligt. En forvaltning har krav på - når vi er på borgmester og udvalgsformandsniveau - at stole på forudsigelighed. Det følger med magten, at man indimellem kommer i de her dilemmaer. Det gælder på alle politiske niveauer, at den fedeste journalistiske historie er, når en politiker med ansvar står og skælder ud på en embedsmand. Så kommer spørgsmålene om, hvorfor man ikke fyrer den pågældende. Men jeg er jo også arbejdsgiver.«

Vildt eller smukt

Der har også været en kritik af en kommune og en by som Grenaa i forfald. At grønne områder ikke bliver vedligeholdt ordentligt. Og samtidig spiller I som kommune på den hest, at man også vil være en vild kommune med masser af biodiversitet. Er det svært at finde balancen?

»Der er jo mange brydninger her. Rigtig mange byer har ikke råd til - eller prioriterer - at der bliver klippet græskanter og den slags. Bare tag til Aarhus Kommune. Spørgsmålet er også, hvordan skal vildskaben se ud? Jeg hører nok til midt mellem de to grupper - en som gerne vil have, at alt er klippet pænt og lige, og at der ikke er ukrudt. Og så en anden, som vil have naturen til at folde sig ud i fuldt flor, i al sin ustyrlighed. Vi er også vokset op i en tradition, som siger, at haver skal være pæne og offentlige pladser skal være fint beplantet med blomster. Og når vi så er tvunget til at spare mange penge og sænker serviceniveauet - især i Grenaa, hvor man har været vant til et højt vedligeholdelsesniveau som en tung post i budgettet - så kommer kritikken. Byfornyelsen i Grenaa til mange millioner kroner indebar jo et kæmpe løft i pænhed, men også i behovet for at holde det vedlige. Og det havde vi som kommune simpelthen ikke råd til. Men jeg tænker da, at konflikten om hvornår noget er pænt og noget er grimt, aldrig bliver afgjort. Man skal nok plante vildt på en pæn måde og ikke lade brændenælder og ukrudt dominere. Vild med vilje handler ikke om at afskaffe tusinde års havekultur. Der er jo kulturhistorie i det her, og mennesker har altid både dyrket for at få fødevarer og gjort det i lige rækker, og blomster for at have noget skønt at se på og dufte til. Det skal vi fortsætte med, men se nu bare på Anlægget i Grenaa. Her er der områder, der bliver holdt pænt, men også områder, der får lov at gro vildt. Det synes jeg er en spændende cocktail. Men på Torvet skal der være pænt. Det var der nogle år, hvor det ikke gjorde, så nu må vi håbe, at dem, der sætter en ny retning, også kan sende en ny retning for vand, så der kan komme vand i springvandet. Det har jeg jo også fået skylden for, når der endnu ikke er vand i bassinet. Men igen må jeg sige - hvad med teknisk udvalgs formand, Jens Meilvang? Det har været rart for ham at flyve under radaren.«

Piner det dig, at det ikke er lykkedes med at fjerne en øst-vest opdeling af Norddjurs?

»Ja. Noget af det handler om at have et nærvær der, hvor man er. Det har for mig været sværere at komme ind i nogle af miljøerne i vest, end det har været i midten og øst. Men det er ikke desto mindre en opgave at få det klaret. Nogen dokumentation har jeg ikke for forskelsbehandling, for målet har været at behandle alle godt - og vel at mærke lige godt. Jeg tror det gælder om at være til stede - også med mindre ting, og det har jeg prioriteret højt. Det hele må ikke handle om Grenaa og Auning.

Hjemmebane og udebane

Har du følt dig mere på udebane i vest?

»Nej, men jeg tror også der er miljøer, man er mere hjemme i, end andre. Der er også forskellige traditioner. Der sker jo stort set ikke noget i Grenaa uden at borgmesterkontoret er involveret, og det er bare en gammel fasttømret Grenaa-tradition.

Nu er det så slut, og vi må se, hvordan politikere gør det i fremtiden. Men jeg har gjort det på min måde

Jan Petersen



Valgtallene viser vel også, at sognepolitik bliver belønnet?

»Ja. Igen handler det om identitet. Og at opstille et forsvar mod at blive kørt over eller overset. I stedet for at gøre det til et problem, skal man prøve at forstå baggrunden for det. Vejen til, at man ser et fællesskab er, at man netop ikke føler sig overset. Den økonomiske krise og Covid-19 har jo gjort, at vi har brugt umanerligt mange kræfter på hele tiden at sørge for, at tingene ikke kommer ud af kontrol. Der er grænser for hvor megen politisk energi, man har. Men det er utroligt vigtigt, at vi får gennemtænkt hele vores landsbystrategi. Hvad vil vi med vores landdistrikter, hvis vi skal have en kommune i balance? Det handler også om at synliggøre, hvad vi gør og hvad vi vil. Jeg har jo kunnet se, hvad der er lagt på Facebook, når der kom en ny cykelsti ved Auning, men hvor blev omtalen af det lille initiativ i Ørsted af? Det er ikke for at være reflektorisk negativ, men det her handler også om at være til stede og synlig, og nogle politikere fortæller meget om, hvad de laver. Andre arbejder mere i det stille. Måske skulle jeg have brugt flere kræfter på det område.«

»Nu er det så slut, og vi må se, hvordan politikere gør det i fremtiden. Men jeg har gjort det på min måde,« siger Jan Petersen - og mere Sinatra-agtigt kan det vel næppe blive.

Fjernede uenigheden

»Min måde har betydet, at der ikke var så meget privatliv. Der var ikke så meget med at stille sig op sammen med en masse mennesker og så fortælle om det på sociale medier. I valgkampen valgte vi ikke at sætte nogen op foran mig for at beskytte mig. Og bagsiden af to år i træk at lave et budgetforlig, der omfatter alle 27 i kommunalbestyrelsen, er jo, at du også fjernes uenigheden. Det er godt for enigheden, sammenhængskraften, beslutningskraften og troværdigheden, men det gør også, at folk ikke kan finde af, hvad der er hvad. Og det kan jeg godt forstå.

Hvordan bliver den røde blok i opposition?

»Den bliver konstruktiv. Men det kan sagtens ske, at vi kommer med egne forslag. Noget af det, der skal leveres på, er den grønne omstilling. Den bliver meget tydelig. Og der skal fortsat leveres på velfærden. De grundretninger, der er lagt i budgetterne, er jo udtryk for, at vi har kræfter til en ny retning her, og det bliver stadig dagsordenen. Det skal da bare køre videre i 2023, og Norddjurs Kommune skal have en målsætning om 100 procents reduktioner af CO2 i 2030. Der vil vi som opposition på konstruktiv vis kræve, at vi fortsat rykker os. Og så vil vi lede efter den nye retning hos det blå flertal, hvis vi kan få øje på den. Hvis den indeholder masser af udlicitering og udbud, så bliver der en konflikt. Det har været svært nok at få at vide, hvordan de vil effektivisere uden at det går ud over serviceydelser. På den anden side er der jo enighed om en række af kommunen strategiske træk. Om nogle af fyrtårnene - som for eksempel Skovskolen i Løvenholm, som nogle åbenbart mener er kommet til kommunen helt af sig selv, men jeg ved, hvordan det gik til. Sådan noget er jo positivt, så det bliver der ikke uenighed om. Her kommer der til at ske noget på uddannelsesområdet, og det gør der i det hele taget på ungdomsuddannelserne. i Grenaa og Auning. Det er grundlæggende nødvendigt for at flytte den her kommunes struktur - og sådan noget skulle vi måske have markeret tydeligere i valgkampen. Men jeg gider ikke hele tiden kigge i bakspejlet. Sket er sket.«

Bredere konstituering

Hvis det var dig, der havde stået med et rødt 14-13 flertal efter valget, havde du så lavet en lige så smal konstituering?

»Nej. Det ville have været bredere, og det var også det råd, som vi mødte med til forhandlingerne. Men jeg tror, at den blå side var overrasket over, at de fik flertallet, og de var bekymret for, hvis de ikke kunne levere en blå borgmester. Det ville have givet for meget larm i baglandet. Så må de jo selv fortælle historien om, hvorfor der ikke var råd til at levere den bredde, som jeg altid har leveret. For eksempel altid at tilbyde posten som viceborgmester til den anden side for at signalere, at der skal arbejdes hen over midten. Det bød vi på i forhandlingerne, og det udløste jo et større vredesudbrud fra den konservative viceborgmester Benny Hammer, og dermed viste han så, at det var godt, at det ikke blev ham, som blev borgmester, for der rakte hans format ikke. Det må du gerne citere mig for.«

Han mente så til gengæld, at da du første gang konstituerede dig, blev bordet tømt, så der ikke var krummer tilbage til den blå side. Er det rigtigt?

Nej, for det var jo Torben Jensen fra Borgerlisten, der blev viceborgmester. Og der var også flere udvalgsformandsposter til dem, end til os denne gang. Så den påstand er ikke korrekt. Men det var heller ikke 14-13 dengang, for Dansk Folkeparti var jo med på vores side.«

Tror du vi kommer til at se mange 14-13 afstemninger nu?

»Det afgør Venstre jo. Men jeg synes, at signalerne fra Socialdemokraterne har været tydelige. Vi skal arbejde sammen om det her. Men vi kommer ikke til at deltage i uansvarlige, ideologiske eksperimenter. Nu har jeg i 12 år hørt, at vi bare kunne udlicitere os ud af alle problemer for at undgå skatteforhøjelser og sikre velfærden, men lad os nu se, hvad de kan levere, når det kommer til stykket.

Der har ikke været en kronprins eller en afløser for dig klar. Var det forkert?

»Nej, for sådan er dynamikken ikke i Socialdemokratiet. Og nu vil du jo nok gerne have mig til at sige navne, men jeg ser da flere muligheder. Men jeg ved også, at en borgmester fylder så meget i en kommune uden rådmænd, at det kan være svært at have en rolle som kronprins.«

Men i den nye kommunalbestyrelse har I Lars Møller som gruppeformand og Tom Bytoft som politisk ordfører. Det er der vel ikke meget generationsskifte over?

»Det er rigtigt, for generationsskiftet ligger mere i udvalgene og hvem, vi har valgt som udvalgsformænd. Det var prioriteringen at sætte Allan Gjersbøl Jørgensen og Karoline Bergkvist Søgaard i spil, mens Lars og Tom sørger for de indre linjer. Du kan også se, at Anette Liebe kommer i bestyrelsen for Grenaa Havn A/S. Det er også en vigtig markering, for her plejer man at have siddet med jakke og slips i mange år for at få lov. Og vi har også givet poster til kandidater, som var tæt på at blive valgt. Det skal ses som træningslejr forud for næste valg. Og det skal der nok komme en spidskandidat ud af før næste valg.«

























Læs også

Del artiklen