Kommentar: Generation Y og tre ronkedorer

Artiklens øverste billede

En ny generation af lokalpolitikere tager nu over i Syddjurs.

For de flestes vedkommende er de blevet folkevalgte i en tid, hvor ideologierne smuldrer bort og de politiske partier er blevet små sekter som ikke længere har appel til ret mange mennesker.

Mange af de nyvalgte har ikke en lang politisk skoling, men er tværtimod kommet med på den politiske vogn meget sent og skal nu først til at finde deres egentlige politiske fodfæste.

Siden kommunalvalget for blot fire år siden i 2017 er der blevet skiftet ud på hele 19 ud af 27 pladser i byrådssalen.

Tre politiske ronkedorer, Claus Wistoft (V), Kirstine Bille (SF) og Tommy Bøgehøj (C) udgør rutinen.

De to førstnævnte har prøvet at sidde for bordenden.

Sidstnævnte var i spil på valgnatten som et muligt kompromis til at forhindre, at Socialdemokratiets Michael Stegger Jensen fik posten.

Bøgehøj takkede pænt nej.

Både han og Wistoft er i gang med deres sidste periode, mens Kirstine Bille ikke har sat nogen deadline. Hun ved, at SFs fremtid fortsat er bundet stærkt op på hende trods det, at hendes personlige stemmetal denne gang ikke nåede fortidens højder. Til gengæld har hun ikke længere tidligere tiders power på de indre linjer i SF.

Det bliver nu op til de nye med borgmester Michael Stegger Jensen i spidsen at kridte banen op til fire år, der her ved overgangen til 2022 giver grobund for optimisme, fordi Syddjurs økonomien er i god gænge.

Det var den i øvrigt også ved indgangen til den nuværende byrådsperiode, før kassen begyndte at skride ved overgangen fra 2019 til 2020.

For de flestes vedkommende er de blevet folkevalgte i en tid, hvor ideologierne smuldrer bort og de politiske partier er blevet små sekter som ikke længere har appel til ret mange mennesker. 

Der er masser af politisk sprængstof til de næste fire år, bare rolig: Ældreområdet, det specialiserede socialområde, inklusion i skolerne og hele det ’grønne’ område. For blot at nævne fire temaer.

Den nye Generation Y fortjener at få ro til at komme i gang og få lejlighed til at finde hinanden i det politiske arbejde.

De har fået en opgave af godt 70 procent af vælgerne i Syddjurs, mens næsten 30 procent ikke gad spilde tiden med at afgive en stemme ved kommunalvalget.

Et kæmpestort demokratisk problem, fordi de pågældende ikke er uinteresserede i lokalområdets ve og vel.

De føler sig bare overhørt og overset.

Hvordan vil Generation Y tackle denne opgave?

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.