Hædersmand: Lang politisk karriere lakker mod enden

Niels Erik Iversen er prototypen på en trofast socialdemokrat. Han takker af i Regionsrådet ved årsskiftet efter to perioder, og den politiske slider kan se tilbage på et politisk liv, som begyndte i Grenaa Byråd i 1998.

Artiklens øverste billede
Niels Erik Iversen takker af efter 24 år i politik. Det markeres lørdag med en reception i Metals lokaler i Grenaa. Foto: Lars Norman Thomsen

Regionsrådsmedlem Niels Erik Iversen (S), 65, kan ane afslutningen på en lang politisk karriere. Når det nye år ringes ind, er det slut med politik for hans vedkommende.

Niels Erik Iversen meldte allerede i 2019 ud, at han ikke genopstillede ved det netop afviklede valg til Regionsrådet. Udmeldingen i god tid, siger noget om den fairness, der altid har kendetegnet hans politiske virke.

»Jeg har kigget på min fødselsdato og er kommet til den erkendelse, at jeg har taget min tørn. Nu håber jeg, at vælgerne vil give min gode partifælle Else Søjmark mulighed for at tage over efter mig i Regionsrådet,« lød det dengang til Lokalavisen fra den trofaste socialdemokrat og holdspiller.

Niels Erik Iversen er født og opvokset i landsbyen Alslev ved Hjordkær nær stationsbyen Rødekro i Sønderjylland.

Han flyttede til Grenaa i 1977, da en administrativ stilling som faglig sekretær ved HK Grenaa bød sig.

Socialdemokrat med partibog blev han i 1976, ikke mindst inspireret af afdøde Anker Jørgensen, og siden da har Socialdemokratiet været en en stor del af hans liv og netværk.

Parkinsons sygdom

Niels Erik Iversen fik før sommerferien 2019 at vide, at han havde fået Parkinsons sygdom.

Det var af indlysende årsager et chok for den meget aktive mand, der altid har været i god form med ugentlige løbeture og gymnastik på programmet. Næsten ti maratonløb er det også blevet til.

”Jeg var selvfølgelig langt nede nogle dage, men gode snakke med min familie hjalp på humøret, og jeg havde det jo fint og har det fortsat glimrende,” sagde den mangeårige politiker til Lokalavisen, der hurtigt kom i medicinsk behandling og i dag har det fint efter omstændighederne.

Hans lange politiske karriere har strakt sig over to perioder i det daværende Grenaa Byråd fra 1998 til 2006, to perioder i Norddjurs Kommunalbestyrelse fra 2007 til 2012 og to perioder i Regionsrådet fra 2013 til 2021.

Når jeg slutter i Regionsrådet, kan jeg se tilbage på 24 aktive år i politik. Jeg er blevet genvalgt hver gang, og det er jeg naturligvis meget taknemmelig og stolt over

Niels Erik Iversen

Borgmesterkandidat

»Når jeg slutter i Regionsrådet, kan jeg se tilbage på 24 aktive år i politik. Jeg er blevet genvalgt hver gang, og det er jeg naturligvis meget taknemmelig og stolt over,« siger Niels Erik Iversen, der var Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved det allerførste valg i 2005 til Norddjurs Kommunalbestyrelse.

Niels Erik Iversen måtte ’nøjes’ med posten som 1. viceborgmester, og ved valget fire år senere var Jan Petersen blevet valgt til Socialdemokratiets førstemand.

Niels Erik Iversen indrettede sig, som den loyale partigænger han er, og fik efter valget i 2009 fire aktive og roste år år som formand for Voksen- og Plejeudvalget, før han atter tog en for holdet.

I 2013 manglede den socialdemokratiske partiforening i Grenaa en vægtig kandidat, som kunne tage over i Regionsrådet efter tidligere Grenaa borgmester Gert Schou. En klar opgave for en rutineret mand, som Niels Erik Iversen.

Et flot valg sikrede ham en sikker plads i Regionsrådet og i tilgift flere bilture til hovedsædet i Viborg og andre fjernere destinationer flere gange om måneden.

Han fik fornyet billetten som Djurslands eneste repræsentant i Regionsrådet på endnu flottere vis i 2017.

Afskedsreception

Lørdag 11. december bliver der rig lejlighed til at takke Niels Erik Iversen for de mange år i politik. Det sker ved en reception hos Metal, Nygade 6 i Grenaa i tidsrummet klokken 13.00 – 15.30

Manden i centrum sørger sammen med Socialdemokratiet i Djurskredsen for lidt mad og drikke, og han glæder sig til at sige tak for støtten til de mange samarbejdspartnere, han har haft i sit aktive politiske liv.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.