Valgplakater: Skal være nede onsdag kl. 24

Mange valgplakater allerede pillet ned, men der er fortsat flere politikere, der skal ud med stigen de kommende dage.

Artiklens øverste billede
Venstres Riber Hog Anthonsen er en af de politikere, som ikke har fået pillet sine valgplakater ned i endnu (søndag eftermiddag) i det tidligere Midtdjurs. Pressefoto

Hvornår skal valgplakaterne være taget ned igen?

Det skal de senest onsdag 24. november kl. 24.00.

Valgplakater må hænges op i perioden fra kl. 12.00 på den fjerde lørdag inden valgdagen indtil 8 dage efter valget.

Det er ikke kun valgplakater, men også de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.) som skal fjernes.

En 30 kilometer lang cykeltur i det midtdjurske søndag sidst på eftermiddagen viste, at der fortsat er politikere, som skal i felten med stige og værktøj de kommende dage.

Hvis de ikke bliver pillet ned tidsnok, kan der vanke en regning fra kommunen eller Vejdirektoratet, hvis en af de to myndigheder skal pille plakaterne ned.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen