SF og Socialdemokratiet deler de sidste udvalg imellem sig

Artiklens øverste billede
Karoline Bergkvist Søgaard, Socialdemokratiet

Siden onsdag har mindretallet i den kommende kommunalbestyrelse arbejdet på at fordele posterne i de tre udvalg, de blev tilbudt i et bredt politisk samarbejde. I går satte de borgerlige partier navne på deres udvalgsformænd.

Det er nu lykkedes at nå til enighed og sætte navne på de nye udvalgsformænd i Børne- og Ungdomsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

SF holder fast

SF holder fast i et af de store velfærdsområder, når Aleksander Myrhøj fra 1. januar bliver ny formand i Børne- og Ungdomsudvalget. Han overtager posten fra sin partifælle Mads Nikolajsen, som forlader kommunalbestyrelsen til nytår.

Aleksander Myrhøj, SF

I Børne- og Ungdomsudvalget får Aleksander Myrhøj Nye Borgerliges nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlem Jens Kannegaard Lundager som næstformand.

Eneste kvinde

Arbejdsmarkedsudvalget bliver fremover med Socialdemokratiets Karoline Bergkvist Søgaard i spidsen. Hun tager dermed et stort skridt op i sin anden valgperiode. I indeværende periode har hun været medlem af Kultur- og Fritidsudvalget samt Voksen- og Plejeudvalget.

Arbejdsmarkedsudvalget er blevet et selvstændigt udvalg, efter den borgerlige konstituering har valgt at splitte det nuværende Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg op i to selvstændige fagudvalg.

Karoline Bergkvist Søgaard, Socialdemokratiet

Den nye formand får Dansk Folkepartis Diana Therese Mikkelsen som næstformand.

Karoline Bergkvist Søgaard bliver således også eneste kvindelige formand i fagudvalgene.

S på Kultur og Fritid

Kultur- og Fritidsudvalget bliver også med en socialdemokratisk formand. Her overtager Allan Gjersbøl Jørgensen formandsposten fra Lars Østergaard (V), som ikke blev genvalgt til kommunalbestyrelsen.

Allan Gjersbøl Jørgensen får således sin første formandspost, når han går i gang med sin fjerde valgperiode.

Allan Gjersbøl Jørgensen, Socialdemokratiet

I Kultur- og Fritidsudvalget får han Liberal Alliances Sebastian Rohde-Møller Grauert som ny næstformand.

Det er en samlet gruppe i den røde fløj af kommunalbestyrelsen, som nu er blevet enige om fordelingen af poster.

»De tre partier har i høj grad fundet hinanden de seneste dage og sammen sat tillid og samarbejde markant på dagsordenen. Det giver mulighed for nye relationer og fællesskaber, der gør det politiske arbejde på tværs både nemmere og stærkere. Vi er gået langsomt og grundigt til værks for at få den bedste fordeling for at tilgodese hinandens kompetencer og står nu på et andet og mere solidt fundament,« siger partierne i en samlet udtalelse.

Nye næstformænd

De to partier har også fordelt næstformandsposterne i de udvalg, hvor de borgerlige partier har taget formandsposterne.

Næstformand i erhvervsudvalget bliver Bente Hedegaard (S).

Næstformand for Miljø og teknikudvalget bliver Niels Basballe (S).

Næstformand for Voksen og Plejeudvalget bliver Jytte Schmidt (SF).

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen