Fejl i valget i Norddjurs. S-kandidat snydt for stemmer

Artiklens øverste billede
Tom Bytoft har fået tildelt 31 stemmer, efter det blev opdaget, at der var sket en fejl i indberetningen af stemmer fra Ørsted.

Der var fejl i indberetningen af stemmer ved kommunalvalget i tirsdags. Det betød, at Socialdemokratiets kandidat Tom Bytoft blev snydt for personlige stemmer, som skulle være gået til ham.

De blev i stedet tildelt hans partifælle Hans Fisker.

Helt konkret drejer det sig om 31 stemmer, som er afgivet i Ørsted, der er altså er landet hos Hans Fisker.

Hans Fisker fik ved en fejl tildelt 31 stemmer, som skulle være gået til Tom Bytoft.

Fejlen får ingen betydning for, hvem der er valgt til kommunalbestyrelsen, men Norddjurs Kommune har dog kontaktet Indenrigs- og Boligministeriet for at få lov at genåbne valgsystemet og rette fejlen.

Ikke flere fejl

Fejlen har fået kommunen til at gennemgå hele valgresultatet igen, og her er der ikke fundet yderligere fejl.

»Alle indberetninger og resultater fra alle valgsteder i Norddjurs Kommune er blevet gennemgået igen. Alle andre tal stemmer overens med de tal, der er blevet registreret og indberettet til ministeriet,« lyder det fra Norddjurs Kommune.

Der vil snarest blive indkaldt til et nyt møde i valgbestyrelsen i Norddjurs Kommune med henblik på en endelig godkendelse af valget, lyder det videre.

Efter fejlen er rettet kan Tom Bytoft notere sig samlet 31 personlige stemmer i Ørsted, mens Hans Fisker altså alligevel ikke fik nogen her.

Det betyder også, at Tom Bytofts samlede valg lyder på 331 personlige stemmer, men Hans Fisker lander på 179 personlige stemmer.

Hans Fisker måtte efter valget erkende, at han ikke blev valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen