Borgmester: »Jeg er nødt til at dementere Venstres påstande, for de passer ikke.«

Jan Petersen ser tilbage på en tumultarisk og til tider mørk valgperiode, som alligevel ender med lys for enden af tunnelen.

Artiklens øverste billede
Det har på mange parametre været en tumultarisk valgperiode, som Jan Petersen kan se tilbage på. Sommeren 2018 står dog som noget helt usædvanligt. Arkivfoto: Søren Vendelbo

»2018 var en rædselsfuld sommer, fordi vi på alle måder var chokerede over, at vi havde lavet et budget, som viste sig at være behæftet med helt afgørende fejl.«

Det er borgmester Jan Petersen (S), der her indleder sin version af, hvordan kommunens økonomi i 2018 eksploderede mellem hænderne på samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Det er også fortællingen om, hvordan det ifølge borgmesteren lykkedes at stoppe blødningen, samle stumperne og forsøge at komme sig så meget over granatchokket, at Norddjurs i dag befinder sig et markant bedre sted.

Hans version stemmer nemlig ikke helt overens med de fortællinger, som han i valgkampen har hørt og læst. Særligt fra kommunalbestyrelsens næststørste parti Venstre

Måtte gå til stålet

For 14 dage siden bragte Lokalavisen et interview med spidskandidaterne for de borgerlige partier i Norddjurs Kommune. Her sagde Venstres Kasper Bjerregaard om den økonomiske krise i 2018:

»...hvis ikke Venstre havde været der, så var økonomien ikke blevet rettet op, fordi så skulle det være foregået med den anden side af salen. Jeg vil godt tage stort ansvar for den genopretning, der fandt sted. Det var helt bevidst, at vi sammen med DF gik ind og fik trukket i den anden retning. Hvis ikke vi havde gjort det, var vi endt under administration.«

Det er ikke første gang, den udmelding er faldet fra Venstre, men timingen kort før valget 16. november har tilsyneladende provokeret Jan Petersen tilstrækkeligt til, at han vil fortælle, hvad der gik forud for, at budgettet faldt på plads i en aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.

Sidste år fik Norddjurs Kommune en stor økonomisk gevinst, da udligningsreformen faldt på plads. Det gav over 56 millioner kroner i kommunekassen. I 2018 var udligningsreformen allerede på tale, men det var slet ikke millioner i den størrelsesorden, der var forventet.

Derfor var det andre redskaber, der på det tidspunkt skulle til for at sikre kommunens økonomi. Et hårdt indgreb med besparelser på kommunens service og en anseelig skattestigning.

»Der var ikke andet at gøre end at gå til stålet. Jeg fik en gruppebeslutning (Socialdemokratiets gruppe i kommunalbestyrelsen, red.) på, at vi var til det hårde indgreb for at få det overstået én gang for alle i stedet for at lide smerteligt i mange år. Det var vanskeligt at træffe den beslutning, men vi var også bevidste om, at finde ud af, hvem der havde hår nok på brystet til at turde det her indgreb. Har vi politiske kollegaer i de andre partier, som ikke vil udnytte det her negativt,« fortæller Jan Petersen.

Flertal alene med DF

Blikket faldt på Dansk Folkeparti. På en køretur til Mariager og en pariserbøf hos tidligere folketingsmedlem Kim Christiansen fik borgmesteren opbakning til det hårde indgreb fra Steen Jensen - nu tidligere medlem af Dansk Folkeparti - og med partiets tre mandater i kommunalbestyrelsen og Socialdemokratiets 11, havde Jan Petersen således sikret sig sit flertal på 14 mandater.

»Steen sagde til mig, at det her må vi ordne sammen. Vi blev enige om, at vi skulle hæve kommunens indtægtsgrundlag ved en skattestigning, der var til at få øje på så det hele ikke skulle lægges på vores service. Det var ikke nogen let sag. Ingen ønsker at sænke serviceniveauet og skattestigningen var et stort problem. Derfor var vi enige om, at hvis det var S og DF, der skulle køre den linje, så gjorde vi det. Vi var jo 14 mandater, så i worst case var vi indstillet på at gøre det alene, men vi var også enige om, at det var godt for kommunen, hvis budgetaftalen havde en betydelig bredde i kommunalbestyrelsen,« siger Jan Petersen.

V var ikke garant

Ifølge Jan Petersen blev Venstre derfor inviteret ind i forhandlingslokalet og præsenteret for de store besparelser på serviceniveauet i kommunens institutioner samt en skattestigning på 1,3 procent, men med 14 mandater bag budgetplanerne var muligheden for ændringer ikke synderligt stor.

Så ifølge dig er det ikke virkeligheden, når Venstre siger, at de rykkede budgettet i en borgerlig retning?

»Jo jo, man kunne godt se i budgettet, at Venstre havde været der. Efter aftale med DF spillede jeg ud med en skatteforhøjelse på 1,3 procent. Den endte på 1,1 procent, og det var den meget synlige indrømmelse fra os. Men det betyder, at Venstres rejse rundt med at fortælle, at de var garant for, at budgettet ikke blev lavet med venstrefløjen (SF og Enhedslisten, red.), den passer ikke. Det kan Kasper (Bjerregaard, red.) selvfølgelig ikke vide, medmindre Steen Jensen har fortalt ham det,« noterer Jan Petersen.

Skoler i spil

Kommunens skoler kom også i spil i budgetforhandlingerne. Med udsigten til en stram økonomi og et faldende børnetal blev der konsensus om, at man ikke kunne undgå at røre ved skolestrukturen, da en større del af besparelserne ellers ville ramme ældreområdet.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Det førte til lukningen af overbygningen på Ørum Skole og det efterhånden famøse opgør mellem Toubroskolen og Mølleskolen, som mundede ud i lukningen af sidstnævnte.

Jan Petersen afviser, at forhandlingerne specifikt skulle have peget på den ene skole frem for den anden.

»Vi var nødt til at se på, hvordan vi kunne frigøre penge på skolevæsenet. Venstre ville lave noget strukturelt anderledes, og det tænkte jeg, at vi var nødt til at acceptere i Socialdemokratiet. Derfor fik vi de to lokalopgør, som var så smertelige. Det er noget af det dårligste, vi har lavet, og det får vi nok også at mærke (ved valget, red.). Men Venstre benyttede sig ikke af situationen til et stort ideologisk korstog, og det vil jeg gerne kvittere for. Fra mit synspunkt var tiden heller ikke til det. Nu handlede det om at reparere den skade, vi havde påført,« siger Jan Petersen.

Men hvad er så din pointe med at fortælle det her nu, når du også siger, du sætter pris på, at Venstre ikke kørte et ideologisk korstog i en vanskelig tid?

»Det er helt banalt den sætning, hvor Venstre fortæller, at de skulle være garanten for, at Socialdemokratiet ikke kører kommunens økonomi ned sammen med venstrefløjen. Det er jeg nødt til at dementere, for det passer ikke. Jeg havde 14 mandater, og jeg havde ikke tænkt mig at gå ind i politiske alliancer, som sætter kommunens økonomi på højkant.«

Gratis radikal omgang

Hvis borgmesterkæden igen kan hænges om halsen på Jan Petersen efter valget på tirsdag, kan han se ind i en uvant situation.

For første gang i hans borgmestertid er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at skoleområdet kommer til at være genstand for uro, som det har været i stort set hele den tid, det har heddet Norddjurs Kommune.

Den snart overståede valgperiode har tegnet sig for en stor del af den. Jan Petersen anerkender da også, at kommunalbestyrelsen med ham i førersædet har kørt mange unødvendige omveje, inden politikerne nåede til et sted med nogenlunde fordragelighed på skoleområdet.

Han anerkender dog ikke den præmis, som kritikken af håndteringen her i valgkampen kører på.

Som du kan læse på i artiklen herunder efterspørger Radikale Venstre visioner i Norddjurs Kommune. Det gælder blandt andet på skoleområdet, hvor partiet efterlyser sammenhænge.

»Når de Radikale melder sådan ud nu, så er det gratis omgange. Vi er mange, der har haft en grundlæggende tanke om, at vi ikke skulle lukke matrikler og på den måde udvikle en plan, men det har ikke været den politiske virkelighed. Hvis de havde været i den, skulle de også hele tiden have forholdt sig til, at nogen ville lukke skoler. Derfor er det bakspejlspolitik. Jeg vil hellere glæde mig over, at vi for første gang i kommunens historie har enighed om ikke at lukke skoler. Den radikale gratis omgang, den giver jeg ikke meget for. Den er hinsides den politiske virkelighed, der har været i 12 år,« mener Jan Petersen.

Hvorfor har der været så stor uenighed?

»Fordi det berører ens lokalområde.«

Peger det så ikke også på dig, når man ikke har fået kommunalbestyrelsen til at stå sammen som en enhed?

»Jo. Men geografien er til stede i Norddjurs Kommune, og det har den altid været. S har ikke ønsket at lukke matrikler, men nu har vi lukket to. Det koster på samvittigheden, men vi har aldrig kunnet skaffe et flertal, der skabte ro ude i miljøerne, fordi der altid er nogen, der har snakket om at lukke det ene eller det andet,« konstaterer Jan Petersen.

Det bedre sted

Indgangen til den kommende valgperiode ser markant mere fornuftig ud i forhold til den, som startede i 2018.

»Vi er et bedre sted nu,« ynder politikerne at sige under valgkampen.


Spørgsmålet er bare, hvad det helt konkret betyder. En ting er, at pengetanken ser bedre ud end nogensinde, men kan indholdet i den også udmønte sig i Norddjurs?

Det ser den nuværende borgmester gode chancer for.

»Folk kan se, der bliver solgt byggegrunde. Der er gang i sommerhusområderne. Jeg mærker investorinteresse mere, end jeg har gjort før Alle de ting lagt sammen gør jo, at vi er et bedre sted. Derfra skal vi optimere kundestrømmen, hvis jeg skulle tale ren forretning. Flere og flere prioriterer de grønne indsatsområder, og der skal vi være med som kommune i forhold til at nå vores klimamål. Og når man ser sig selv som en naturskøn kommune, som der er mange andre kommuner, der er, så er du nødt til at få skabt nogle outdoor-muligheder. På samme måde kan det ikke nytte noget, hvis vi gerne vil tiltrække storbymennesker, som gerne vil på landet, at de kommer til at kulturfattigt sted. Vi skal skabe kulturellebegivenheder, så det bliver et spændende liv. Det er alt det, vi nu har flere kræfter til, og deri oplvelsen af, at tingene er anderledes nu, den ligger. Det er derfor jeg siger, at der ikke er grund til at rende rundt og vedligeholde en pessimisme, som der ikke er belæg for længere, hvis vi rykker på det,« vurderer Jan Petersen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen